Ederfugle dør udmarvede i Østersøen
torsdag 7. juni 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Flere end 115 ederfugle er de seneste uger fundet døde på de fredede Ertholmene nordøst for Bornholm, oplyser Dansk Ornitologisk Forening. De døde fugle er radmagre, og vejer kun omkring det halve af normalvægten for en ederfugl. Nu frygter biologer, at dykænderne er ofre for sult forårsaget af mangel på muslinger
Jan Skriver
Siden midten af maj er der fundet dusinvis af døde ederfugle på øgruppen Ertholmene, der har Christiansø som sit kendte turistmål. 5. juni havde Peter Lyngs fra Christiansø Naturvidenskabelige Feltstation samlet 115 døde dykænder op i vandkanten langs øerne, der er EU-fuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde, Ramsarområde og vildtreservat; kort sagt et af Danmarks allervigtigste områder for ynglende havfugle.
En håndfuld af ederfuglene er nu sendt til nærmere analyse på Veterinærinstituttet i Århus. De døde fugle er radmagre. For eksempel vejer nogle af de omkomne unge hunner under 1 kilo. Til sammenligning kan en hun-ederfugl, som begynder sin rugning, veje op imod 2,5 kilo.
Bestanden af ederfugle er under pres i disse år. Og den er det i særdeleshed på Ertholmene, der i 1992 husede 3.000 par ederfugle i en af Danmarks største kolonier for arten. I 2005 var bestanden på øgruppen cirka halveret til 1.650 par, og nu ser sult ud til yderligere at reducere antallet af ederfugle på øerne. Hvis nedturen fortsætter i samme takt som de seneste år, vil under 100 par ederfugle yngle på Ertholmene i 2050 har Peter Lyngs fra Christiansø Naturvidenskabelige Feltstation beregnet.
Hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vækker det aktuelle fund af meget magre ederfugle bekymring, og leder tankerne hen på situationen i vadehavet i Holland og Tyskland i vintrene 1999/2000 og 2001/2002.
- Dengang døde op imod 30.000 ederfugle på grund af sult, der sandsynligvis indtraf, fordi bankerne med blåmuslinger var blevet så hårdt fisket, at dykænderne kom til at mangle føde, siger Thomas Kjær Christensen, der er seniorrådgiver hos DMU, Kalø.
- I Østersøen kan man forestille sig, at de muslinger, som ederfuglene lever af, er i en dårligere forfatning end normalt på grund af de milde vintre. Vi ved, at milde vintre får muslinger til at brænde energi af, så de er mindre kødfulde om foråret. Hvad ændringerne i retning af et lunere klima med højere vandtemperaturer betyder for havets dykænder, er i lyset af de aktuelle dødsfald på Ertholmene derfor noget, vi håber at kunne belyse nærmere i løbet af de næste fire år, hvor vi gennemfører et omfattende forskningsprojekt for ederfugle, siger Thomas Kjær Christensen.
Også på Dragør Sydstrand på Amager er der fundet døde eller døende ederfugle i usædvanlig grad de seneste dage, og generelt lyder meldingen fra mange af fuglenes danske ynglelokaliteter, at de store dykænder er begyndt at yngle senere på sæsonen end normalt.
Situationen er bekymrende, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), for ederfuglen er gået dramatisk tilbage i de danske farvande de seneste 10-15 år. Der er næsten sket op imod en halvering i antallet af rastende ederfugle i vinterhalvåret, og på flere ynglepladser er der rapporteret om nedgange i antallet af reder.
- Ederfuglen er en af de fuglearter, som har haft den kraftigste nedgang i vores natur de seneste årtier. På den baggrund bør vi overveje at særfrede ederfuglene i en årrække, til bestanden er kommet på fode igen, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF. - For en bestand i krise er det problematisk, hvis de gamle, erfarne hunner bliver skudt om vinteren, lige før de skal yngle. Man kunne overveje at jagtfrede ederfuglen fra årsskiftet, ja, måske også allerede i december, siger biologen, der opfordrer folk til at rapportere eventuelle fund af døde ederfugle ved de danske kyster.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 00.
Biolog Knud Flensted, tlf. 33 28 38 33.
En håndfuld af ederfuglene er nu sendt til nærmere analyse på Veterinærinstituttet i Århus. De døde fugle er radmagre. For eksempel vejer nogle af de omkomne unge hunner under 1 kilo. Til sammenligning kan en hun-ederfugl, som begynder sin rugning, veje op imod 2,5 kilo.
Bestanden af ederfugle er under pres i disse år. Og den er det i særdeleshed på Ertholmene, der i 1992 husede 3.000 par ederfugle i en af Danmarks største kolonier for arten. I 2005 var bestanden på øgruppen cirka halveret til 1.650 par, og nu ser sult ud til yderligere at reducere antallet af ederfugle på øerne. Hvis nedturen fortsætter i samme takt som de seneste år, vil under 100 par ederfugle yngle på Ertholmene i 2050 har Peter Lyngs fra Christiansø Naturvidenskabelige Feltstation beregnet.
Hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vækker det aktuelle fund af meget magre ederfugle bekymring, og leder tankerne hen på situationen i vadehavet i Holland og Tyskland i vintrene 1999/2000 og 2001/2002.
- Dengang døde op imod 30.000 ederfugle på grund af sult, der sandsynligvis indtraf, fordi bankerne med blåmuslinger var blevet så hårdt fisket, at dykænderne kom til at mangle føde, siger Thomas Kjær Christensen, der er seniorrådgiver hos DMU, Kalø.
- I Østersøen kan man forestille sig, at de muslinger, som ederfuglene lever af, er i en dårligere forfatning end normalt på grund af de milde vintre. Vi ved, at milde vintre får muslinger til at brænde energi af, så de er mindre kødfulde om foråret. Hvad ændringerne i retning af et lunere klima med højere vandtemperaturer betyder for havets dykænder, er i lyset af de aktuelle dødsfald på Ertholmene derfor noget, vi håber at kunne belyse nærmere i løbet af de næste fire år, hvor vi gennemfører et omfattende forskningsprojekt for ederfugle, siger Thomas Kjær Christensen.
Også på Dragør Sydstrand på Amager er der fundet døde eller døende ederfugle i usædvanlig grad de seneste dage, og generelt lyder meldingen fra mange af fuglenes danske ynglelokaliteter, at de store dykænder er begyndt at yngle senere på sæsonen end normalt.
Situationen er bekymrende, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), for ederfuglen er gået dramatisk tilbage i de danske farvande de seneste 10-15 år. Der er næsten sket op imod en halvering i antallet af rastende ederfugle i vinterhalvåret, og på flere ynglepladser er der rapporteret om nedgange i antallet af reder.
- Ederfuglen er en af de fuglearter, som har haft den kraftigste nedgang i vores natur de seneste årtier. På den baggrund bør vi overveje at særfrede ederfuglene i en årrække, til bestanden er kommet på fode igen, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF. - For en bestand i krise er det problematisk, hvis de gamle, erfarne hunner bliver skudt om vinteren, lige før de skal yngle. Man kunne overveje at jagtfrede ederfuglen fra årsskiftet, ja, måske også allerede i december, siger biologen, der opfordrer folk til at rapportere eventuelle fund af døde ederfugle ved de danske kyster.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 00.
Biolog Knud Flensted, tlf. 33 28 38 33.
