Havørnen holder skarven i skak
torsdag 14. juni 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Flere danske skarvkolonier er blevet væsentligt mindre, efter at havørne har bosat sig i koloniernes nabolag, oplyser Dansk Ornitologisk Forening
Jan Skriver
Danmarks største skarvkoloni de senere år, kolonien ved Tofte Sø i Lille Vildmose i Nordjylland, er i år blevet markant mindre. Der er talt cirka 1.000 færre reder i kolonien end gennemsnittet for de seneste år på lokaliteten.
Tilbagegangen falder sammen med, at et par havørne holder fast til i den del af Lille Vildmose, hvor skarverne yngler i en koloni, der for få år siden talte flere end 4.000 par.
- For mig at se er der ingen tvivl om, at ørnene betyder en del for nedgangen i antallet af reder i Lille Vildmose, selv om mangel på føde sandsynligvis også spiller en rolle. Når skarverne i februar og marts ankommer og skal etablere deres territorier, bliver de stressede og forstyrrede af de jagende havørne. Der er næppe tvivl om, at ørnene i skarvernes etablingsfase kan få fugle til at flytte og opgive deres lokalitet, siger Thorkild Lund, der er tidligere naturvejleder i Lille Vildmose og formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Nordjylland.
Også ved Brændegård Sø på Sydfyn er antallet af skarver faldet dramatisk. Her er op til 6 havørne set i skarvernes yngletid.
I sin storhedstid i begyndelsen af 1990'erne var kolonien i Brændegård Sø Danmarks største med over 7.000 par.
I midten af 1990'erne lå kolonien på en konstant højt niveau på omkring 5.500 par, men så begyndte havørnen at optræde regelmæssigt ved søerne på Sydfyn, og i 1997 indvandrede et ørnepar ikke langt fra skarvernes koloni. Lige siden har der stort set dagligt været ørne over skarvkolonien, og antallet af reder har været for nedadgående. I 2006 var der 3.000 reder, og i år er der yderligere nedgang i Brændegård Sø.
Mønsteret med et frugtbart havørnepar, der resulterer i færre skarver, tegner sig også ved Bognæs i Roskilde Fjord, hvor skarvkolonien i år er gået tilbage med en tredjedel i forhold til 2006.
I nabolaget af skarverne har et par havørne, der nu i tre år har holdt fast til i området, i disse uger unger i reden.
- Efter at havørnen i 1996 genindvandrede efter næsten 100 års fravær i Danmark, har den fået så kraftig en fremgang, at den nu for alvor og meget synligt indtager sin plads som skarvens naturlige fjende i den danske natur. Ørnene foretager økologisk bekæmpelse af skarver, om man så må sige. På den baggrund burde alle bekymringer om at regulere skarvernes kolonier ved hjælp af paraffinolie eller fjernelse af reder forstumme.
Naturen er så viseligt indrettet, at den regulerer sig selv. Ørnene er kommet for at blive, og vi har udsigt til måske 50 par havørne de næste årtier. Mange af dem vil bruge skarverne som fødekilde, siger Lennart Pedersen, der leder Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening.
I 2006 var der 61 kolonier af skarver i Danmark, og bestanden blev opgjort til godt 37.000 par. Samme år ynglede 16 par havørne her i landet, og de fik 24 unger på vingerne. I år er der en snes territorier med havørne, og 17 par ser ud til at yngle.
Der er i stigende grad udsigt til episoder, hvor ørne gør skarver til byttedyr.
Ifølge seniorforsker Thomas Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er det i Sverige konstateret, at mindst fire skarvkolonier er blevet forladt, fordi havørnen har optrådt som jæger.
Havørne kan jage både gamle og unge skarver. De kan også genne med de skarver, som ankommer efter fiskeri for at fodre deres unger, så forældrefuglene gylper deres fiskeføde op, hvorpå ørnene tager den. I det hele taget kan ørnenes færden i en skarvkoloni bevirke så massive forstyrrelser, at krager, skader og måger kan tage skarvernes æg, mens ørnen tager opmærksomheden.
På den anden side er det blandt andet i Tyskland også set, at havørnen bogstaveligt talt har ynglet inde i en skarvkoloni eller tæt på, uden at skarverne tilsyneladende har bekymret sig om den store rovfugl.
I Finland er det påvist, at havørne er en betydningsfuld faktor for udviklingen af skarvkolonier, og i Norge, hvor bestanden af havørne er vokset markant de seneste årtier, kan man se, at ørnene visse steder har fået kolonier af suler og rider til at gå ned i antal.
Tilbagegangen falder sammen med, at et par havørne holder fast til i den del af Lille Vildmose, hvor skarverne yngler i en koloni, der for få år siden talte flere end 4.000 par.
- For mig at se er der ingen tvivl om, at ørnene betyder en del for nedgangen i antallet af reder i Lille Vildmose, selv om mangel på føde sandsynligvis også spiller en rolle. Når skarverne i februar og marts ankommer og skal etablere deres territorier, bliver de stressede og forstyrrede af de jagende havørne. Der er næppe tvivl om, at ørnene i skarvernes etablingsfase kan få fugle til at flytte og opgive deres lokalitet, siger Thorkild Lund, der er tidligere naturvejleder i Lille Vildmose og formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Nordjylland.
Også ved Brændegård Sø på Sydfyn er antallet af skarver faldet dramatisk. Her er op til 6 havørne set i skarvernes yngletid.
I sin storhedstid i begyndelsen af 1990'erne var kolonien i Brændegård Sø Danmarks største med over 7.000 par.
I midten af 1990'erne lå kolonien på en konstant højt niveau på omkring 5.500 par, men så begyndte havørnen at optræde regelmæssigt ved søerne på Sydfyn, og i 1997 indvandrede et ørnepar ikke langt fra skarvernes koloni. Lige siden har der stort set dagligt været ørne over skarvkolonien, og antallet af reder har været for nedadgående. I 2006 var der 3.000 reder, og i år er der yderligere nedgang i Brændegård Sø.
Mønsteret med et frugtbart havørnepar, der resulterer i færre skarver, tegner sig også ved Bognæs i Roskilde Fjord, hvor skarvkolonien i år er gået tilbage med en tredjedel i forhold til 2006.
I nabolaget af skarverne har et par havørne, der nu i tre år har holdt fast til i området, i disse uger unger i reden.
- Efter at havørnen i 1996 genindvandrede efter næsten 100 års fravær i Danmark, har den fået så kraftig en fremgang, at den nu for alvor og meget synligt indtager sin plads som skarvens naturlige fjende i den danske natur. Ørnene foretager økologisk bekæmpelse af skarver, om man så må sige. På den baggrund burde alle bekymringer om at regulere skarvernes kolonier ved hjælp af paraffinolie eller fjernelse af reder forstumme.
Naturen er så viseligt indrettet, at den regulerer sig selv. Ørnene er kommet for at blive, og vi har udsigt til måske 50 par havørne de næste årtier. Mange af dem vil bruge skarverne som fødekilde, siger Lennart Pedersen, der leder Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening.
I 2006 var der 61 kolonier af skarver i Danmark, og bestanden blev opgjort til godt 37.000 par. Samme år ynglede 16 par havørne her i landet, og de fik 24 unger på vingerne. I år er der en snes territorier med havørne, og 17 par ser ud til at yngle.
Der er i stigende grad udsigt til episoder, hvor ørne gør skarver til byttedyr.
Ifølge seniorforsker Thomas Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er det i Sverige konstateret, at mindst fire skarvkolonier er blevet forladt, fordi havørnen har optrådt som jæger.
Havørne kan jage både gamle og unge skarver. De kan også genne med de skarver, som ankommer efter fiskeri for at fodre deres unger, så forældrefuglene gylper deres fiskeføde op, hvorpå ørnene tager den. I det hele taget kan ørnenes færden i en skarvkoloni bevirke så massive forstyrrelser, at krager, skader og måger kan tage skarvernes æg, mens ørnen tager opmærksomheden.
På den anden side er det blandt andet i Tyskland også set, at havørnen bogstaveligt talt har ynglet inde i en skarvkoloni eller tæt på, uden at skarverne tilsyneladende har bekymret sig om den store rovfugl.
I Finland er det påvist, at havørne er en betydningsfuld faktor for udviklingen af skarvkolonier, og i Norge, hvor bestanden af havørne er vokset markant de seneste årtier, kan man se, at ørnene visse steder har fået kolonier af suler og rider til at gå ned i antal.
