Svanen fra nord er blevet indfødt dansk
onsdag 27. juni 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For få årtier siden blev sangsvanen betragtet som en arktisk fugl. I dag yngler den i Sydsverige og i år har tre par sangsvaner rede i Danmark. Et af parrene har hele otte unger, oplyser DOF
Jan Skriver
Sangsvanen står foran sit gennembrud på den danske naturscene, spår biologen og svaneeksperten Bjarke Laubek.
Det første par af de gulnæbbede svaner ynglede i vores natur i 2002, og i år er der fundet tre reder med ynglende sangsvaner, men der kan snildt gemme sig flere par, for de store, hvide fugle holder yderst lav profil i deres yngletid.
- Det første par danske sangsvaner har siden deres indvandring fostret mindst 16 flyvedygtige unger, og nu ser vi formentlig, at disse indfødte sangsvaner begynder at sprede sig og etablere nye territorier. Det er næppe urealistisk, at vi de næste 4-5 år vil opleve sangsvanen brede sig til store dele af landet. Og måske kan vi i løbet af de næste årtier få en bestand på 50-200 par, siger Bjarke Laubek.
To af sangsvaneparrene yngler i små moser med rigelig bredvegetation i Vesthimmerland, mens det tredje par har rede i den naturgenoprettede Bølling Sø vest for Silkeborg.
Det erfarne sangsvanepar fra Vesthimmerland har et kuld på hele otte unger.
- Frugtbarheden er med til at fortælle, at der er godt med føde i mosen, hvor fuglene nu i fem år har holdt fast til. Men det er nu ikke så usædvanligt endda, at sangsvaner kan få otte-ni unger på vingerne pr. sæson, siger svaneforskeren, der i 2006 satte farvering på den første farveringmærkede danskfødte sangsvane nogensinde.
- Jeg håber at få ringmærket et større antal af årets sangsvaner, for det er interessant at finde ud af, hvordan fuglene spreder sig i landskabet, siger Bjarke Laubek, der har ringmærket flere end 2.000 sangsvaner i sin tid. De fleste har været fældende fugle på Island og fugle fra ynglepladser i Finland og Estland.
I Danmark har biologen hidtil udelukkende fanget og sat ringe på sangsvaner, der har opholdt sig på vinterens rastepladser. Men nu er ynglepladserne også kommet med i ringmærkningsprojektet, der finder sted i regi af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
Men hvad nu med knopsvanerne, vil de blive konkurreret ud af de arktiske svaner som indtager sydligere og sydligere territorier?
- I tre ud af fire tilfælde vil sangsvaner formentlig vinde over knopsvaner, fordi de er mere aggressive. Øjensynligt er knopsvanepar blevet sat på porten på begge sangsvanens nordjyske lokaliteter. Set i en større bestandssammenhæng bør man dog ikke være nervøs på nationalfuglens vegne, siger Bjarke Laubek.
- Sangsvaner, der yngler i Danmark, vil typisk vælge ekstremt næringsrige småsøer og moser, hvor der er udbredte bevoksninger med dyndpadderokker. Disse planter er meget rige på protein, og svanerne lever af de friske skud en stor del af foråret og sommeren. Desuden huser denne naturtype godt med vandinsekter, som de helt unge svaner bliver fodret med, siger Bjarke Laubek.
- Knopsvaner er mere knyttet til kystnaturen og fjordene. Og til større søer med rørskove og rigelige mængder af vandaks og vandpest. Sådanne biotoper vil sangsvanerne, der end ikke kræver et vandspejl af deres ynglested, sandsynligvis ikke vælge i stor stil. Derfor vil de to svanearter næppe komme til at konkurrere om nationens vådområder, beroliger svaneeksperten.
Bjarke Laubek tror, at der gemmer sig flere par ynglende sangsvaner i Danmark.
- De senere år har der her i landet været flere eksempler på årsunger af sangsvaner, der er set i sensommeren eller det meget tidlige efterår. Det antyder, at der kan være tale om danske ynglefugle, som netop har forladt en ynglelokalitet, der bare ikke er blevet opdaget, siger biologen.
- Sangsvanerne har vist sig at være tilpasningsdygtige ved at tage nye naturtyper i brug på deres fremrykning ned gennem Østersøen og mod sydvest til Danmark. I Finland yngler sangsvanen for eksempel i skærgården. Her i landet tror jeg, at vi primært vil se svanerne i dyndpaddebevoksede moser. Fuglene er meget sky i yngletiden og kræver et terræn, hvor de kan glide i skjul i meget tæt vegetation. Når man har oplevet et sangsvanepar på et ynglested, synes man, det virker ganske besynderligt, at så stor og hvid en fugl er i stand til at blive et med sit terræn, siger Bjarke Laubek.
Sangsvanerne, der kan blive op imod 30 år, yngler traditionelt i arktiske områder med meget skiftende held. Det er kendt, at der på de breddegrader kan gå flere sæsoner mellem vellykkede kuld, da den sne- og isfri periode er for kort til at ungerne kan nå at komme på vingerne. Jo sydligere svanerne har ynglet, desto større kuld og bedre overlevelse er der tilsyneladende tale om.
Det første par af de gulnæbbede svaner ynglede i vores natur i 2002, og i år er der fundet tre reder med ynglende sangsvaner, men der kan snildt gemme sig flere par, for de store, hvide fugle holder yderst lav profil i deres yngletid.
- Det første par danske sangsvaner har siden deres indvandring fostret mindst 16 flyvedygtige unger, og nu ser vi formentlig, at disse indfødte sangsvaner begynder at sprede sig og etablere nye territorier. Det er næppe urealistisk, at vi de næste 4-5 år vil opleve sangsvanen brede sig til store dele af landet. Og måske kan vi i løbet af de næste årtier få en bestand på 50-200 par, siger Bjarke Laubek.
To af sangsvaneparrene yngler i små moser med rigelig bredvegetation i Vesthimmerland, mens det tredje par har rede i den naturgenoprettede Bølling Sø vest for Silkeborg.
Det erfarne sangsvanepar fra Vesthimmerland har et kuld på hele otte unger.
- Frugtbarheden er med til at fortælle, at der er godt med føde i mosen, hvor fuglene nu i fem år har holdt fast til. Men det er nu ikke så usædvanligt endda, at sangsvaner kan få otte-ni unger på vingerne pr. sæson, siger svaneforskeren, der i 2006 satte farvering på den første farveringmærkede danskfødte sangsvane nogensinde.
- Jeg håber at få ringmærket et større antal af årets sangsvaner, for det er interessant at finde ud af, hvordan fuglene spreder sig i landskabet, siger Bjarke Laubek, der har ringmærket flere end 2.000 sangsvaner i sin tid. De fleste har været fældende fugle på Island og fugle fra ynglepladser i Finland og Estland.
I Danmark har biologen hidtil udelukkende fanget og sat ringe på sangsvaner, der har opholdt sig på vinterens rastepladser. Men nu er ynglepladserne også kommet med i ringmærkningsprojektet, der finder sted i regi af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
Men hvad nu med knopsvanerne, vil de blive konkurreret ud af de arktiske svaner som indtager sydligere og sydligere territorier?
- I tre ud af fire tilfælde vil sangsvaner formentlig vinde over knopsvaner, fordi de er mere aggressive. Øjensynligt er knopsvanepar blevet sat på porten på begge sangsvanens nordjyske lokaliteter. Set i en større bestandssammenhæng bør man dog ikke være nervøs på nationalfuglens vegne, siger Bjarke Laubek.
- Sangsvaner, der yngler i Danmark, vil typisk vælge ekstremt næringsrige småsøer og moser, hvor der er udbredte bevoksninger med dyndpadderokker. Disse planter er meget rige på protein, og svanerne lever af de friske skud en stor del af foråret og sommeren. Desuden huser denne naturtype godt med vandinsekter, som de helt unge svaner bliver fodret med, siger Bjarke Laubek.
- Knopsvaner er mere knyttet til kystnaturen og fjordene. Og til større søer med rørskove og rigelige mængder af vandaks og vandpest. Sådanne biotoper vil sangsvanerne, der end ikke kræver et vandspejl af deres ynglested, sandsynligvis ikke vælge i stor stil. Derfor vil de to svanearter næppe komme til at konkurrere om nationens vådområder, beroliger svaneeksperten.
Bjarke Laubek tror, at der gemmer sig flere par ynglende sangsvaner i Danmark.
- De senere år har der her i landet været flere eksempler på årsunger af sangsvaner, der er set i sensommeren eller det meget tidlige efterår. Det antyder, at der kan være tale om danske ynglefugle, som netop har forladt en ynglelokalitet, der bare ikke er blevet opdaget, siger biologen.
- Sangsvanerne har vist sig at være tilpasningsdygtige ved at tage nye naturtyper i brug på deres fremrykning ned gennem Østersøen og mod sydvest til Danmark. I Finland yngler sangsvanen for eksempel i skærgården. Her i landet tror jeg, at vi primært vil se svanerne i dyndpaddebevoksede moser. Fuglene er meget sky i yngletiden og kræver et terræn, hvor de kan glide i skjul i meget tæt vegetation. Når man har oplevet et sangsvanepar på et ynglested, synes man, det virker ganske besynderligt, at så stor og hvid en fugl er i stand til at blive et med sit terræn, siger Bjarke Laubek.
Sangsvanerne, der kan blive op imod 30 år, yngler traditionelt i arktiske områder med meget skiftende held. Det er kendt, at der på de breddegrader kan gå flere sæsoner mellem vellykkede kuld, da den sne- og isfri periode er for kort til at ungerne kan nå at komme på vingerne. Jo sydligere svanerne har ynglet, desto større kuld og bedre overlevelse er der tilsyneladende tale om.
