Forsinket høst gav hedehøgen en håndsrækning
torsdag 2. august 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den danske bestand af den graciøse hedehøg, der her i landet har sin hovedudbredelse i den sydvestlige del af Jylland, er i tilbagegang. Rovfuglen har i år haft en lille fordel af det milde forår og en lokalt forsinket høst
Jan Skriver
Der har i år været 16 sikre og sandsynlige par hedehøge i det sydvestjyske marskland, der udgør den smukke, sjældne rovfugls kerneområde i Danmark. Desuden er der registreret 6 mulige ynglepar i Sydvestdanmark.
Men tendensen for den truede rovfugl er for nedadgående, selv om foråret var mildt og redte op med nye redemuligheder, og selv om en forsinket høst i dens sydvestdanske kerneområde har været en fordel for rovfuglene.
- Høsten, der mange steder var gået i gang, men så blev forsinket på grund af vedvarende regnvejr, har betydet, at mange unger har nået at forlade rederne i vinterhveden, inden maskinerne er kommet ind på markerne, siger ornitologen Lars Maltha Rasmussen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) medarbejder ved "Projekt Hedehøg".
I "Projekt Hedehøg" er der indgået en samarbejdsaftale mellem Skov- og Naturstyrelsen, DOF, Dansk Landbrug samt Esbjerg og Tønder Kommuner.
Aftalen skal gennem registrering og information sikre en bedre beskyttelse af hedehøgen, der står på en liste over fuglearter i EU, som har brug for en målrettet beskyttelse, også hvor den yngler uden for fuglebeskyttelsesområderne.
Et vigtigt element i bestræbelserne på at værne om hedehøgen består i at finde rovfuglenes redesteder tidligt på sæsonen, så de kan blive markeret med pæle, så landmændene ved præcist, hvor de skal passe særligt på under deres markarbejde.
- Alle hedehøge har i år ynglet i dyrkede marker med vinterhvede, vinterbyg, raps, lucerne eller græs, så det er helt afgørende for artens ynglesucces, at landmændene i dens leveområder kender hedehøgen og bidrager til beskyttelsen ved at oplyse om rederne og køre uden om de markerede redesteder, når markerne bliver høstet, siger Lars Maltha Rasmussen.
- Samarbejdet med landmændene er bedre end nogensinde. Det er helt klart, at hedehøgens fremtidige eksistens som ynglefugl i Danmark afhænger af landbrugets fortsatte positive indsats. For første gang nogensinde har vi i år set hedehøge, der har rede i marker med lucerne.
Det milde forår betød, at lucerne og græs stod så højt midt i maj, at rovfuglene kunne bygge rede her. Fire reder har været hegnet i godt to måneder siden æglægningen, siger Lars Maltha Rasmussen, der må konstatere, at Ribe-marsken denne sommer er helt forladt af hedehøgen som ynglefugl.
For bare få år siden ynglede op til 8 par hedehøge i marsken fra syd for Ribe og nordpå til Varde Å. I år yngler hedehøgene udelukkende fra Ballum og sydpå.
Der kan dog sagtens putte sig ukendte par i det dyrkede landskab, mener ornitologen.
- Der er ganske givet hedehøgereder, som vi ikke har fået kendskab til. Da bestanden er så lille, som tilfældet er, betyder hver flyvefærdig unge noget for artens overlevelse som dansk ynglefugl.
Vi kan konstatere, at vores beskyttelsesforanstaltninger i "Projekt Hedehøg" nytter, så der bliver flere flyvefærdige unger pr. succesfuldt par. Problemet er bare, at der bliver færre par med ynglesucces, siger Lars Maltha Rasmussen.
I alt er der i denne ynglesæson fløjet 18 unger fra 7 reder, men mindst 10 par har opgivet af en eller anden grund.
Syv af hedehøgerederne har været indhegnet med elektrisk net for at beskytte fuglene mod ræve. Elnettene, der er en metode efter hollandsk forbillede, har været en stor succes.
Dansk Ornitologisk Forenings ekspert i hedehøgen vurderer, at rovfuglen i Danmark fortsat har det, man i naturforvaltningens sprogbrug kalder "ugunstig bevaringsstatus".
- For at sikre hedehøgen som dansk ynglefugl vil det være nødvendigt fortsat at oplyse om hedehøgeparrene og markere og indhegne deres reder i afgrøder, så man kan forebygge, at æg og unger ender i høstmaskinerne, eller at rovfuglene bliver ædt af ræve, siger Lars Maltha Rasmussen.
- Både offentligheden og landmændene er blevet mere opmærksomme på hedehøgen og er positive over for projektet, der skal værne om de truede rovfugle, siger Lars Maltha Rasmussen, der ringmærker unge hedehøge som et led i projektet.
I år har han sat farveringe på 18 unger fra 7 kuld. Ringmærkningen sker blandt andet for at få en bedre viden om hedehøgenes overlevelse, og hvor langt fra ynglestedet hedehøgene slår sig ned, når de efter et par år vender tilbage fra Afrika for at yngle.
Yderligere oplysninger fås hos:
Lars Maltha Rasmussen,
Vester Vedstedvej 123,
Vester Vedsted.
6760 Ribe.
Tlf. 75 44 66 04.
Mobil: 22 33 53 05.
Email: larsmaltha@mail.dk
Men tendensen for den truede rovfugl er for nedadgående, selv om foråret var mildt og redte op med nye redemuligheder, og selv om en forsinket høst i dens sydvestdanske kerneområde har været en fordel for rovfuglene.
- Høsten, der mange steder var gået i gang, men så blev forsinket på grund af vedvarende regnvejr, har betydet, at mange unger har nået at forlade rederne i vinterhveden, inden maskinerne er kommet ind på markerne, siger ornitologen Lars Maltha Rasmussen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) medarbejder ved "Projekt Hedehøg".
I "Projekt Hedehøg" er der indgået en samarbejdsaftale mellem Skov- og Naturstyrelsen, DOF, Dansk Landbrug samt Esbjerg og Tønder Kommuner.
Aftalen skal gennem registrering og information sikre en bedre beskyttelse af hedehøgen, der står på en liste over fuglearter i EU, som har brug for en målrettet beskyttelse, også hvor den yngler uden for fuglebeskyttelsesområderne.
Et vigtigt element i bestræbelserne på at værne om hedehøgen består i at finde rovfuglenes redesteder tidligt på sæsonen, så de kan blive markeret med pæle, så landmændene ved præcist, hvor de skal passe særligt på under deres markarbejde.
- Alle hedehøge har i år ynglet i dyrkede marker med vinterhvede, vinterbyg, raps, lucerne eller græs, så det er helt afgørende for artens ynglesucces, at landmændene i dens leveområder kender hedehøgen og bidrager til beskyttelsen ved at oplyse om rederne og køre uden om de markerede redesteder, når markerne bliver høstet, siger Lars Maltha Rasmussen.
- Samarbejdet med landmændene er bedre end nogensinde. Det er helt klart, at hedehøgens fremtidige eksistens som ynglefugl i Danmark afhænger af landbrugets fortsatte positive indsats. For første gang nogensinde har vi i år set hedehøge, der har rede i marker med lucerne.
Det milde forår betød, at lucerne og græs stod så højt midt i maj, at rovfuglene kunne bygge rede her. Fire reder har været hegnet i godt to måneder siden æglægningen, siger Lars Maltha Rasmussen, der må konstatere, at Ribe-marsken denne sommer er helt forladt af hedehøgen som ynglefugl.
For bare få år siden ynglede op til 8 par hedehøge i marsken fra syd for Ribe og nordpå til Varde Å. I år yngler hedehøgene udelukkende fra Ballum og sydpå.
Der kan dog sagtens putte sig ukendte par i det dyrkede landskab, mener ornitologen.
- Der er ganske givet hedehøgereder, som vi ikke har fået kendskab til. Da bestanden er så lille, som tilfældet er, betyder hver flyvefærdig unge noget for artens overlevelse som dansk ynglefugl.
Vi kan konstatere, at vores beskyttelsesforanstaltninger i "Projekt Hedehøg" nytter, så der bliver flere flyvefærdige unger pr. succesfuldt par. Problemet er bare, at der bliver færre par med ynglesucces, siger Lars Maltha Rasmussen.
I alt er der i denne ynglesæson fløjet 18 unger fra 7 reder, men mindst 10 par har opgivet af en eller anden grund.
Syv af hedehøgerederne har været indhegnet med elektrisk net for at beskytte fuglene mod ræve. Elnettene, der er en metode efter hollandsk forbillede, har været en stor succes.
Dansk Ornitologisk Forenings ekspert i hedehøgen vurderer, at rovfuglen i Danmark fortsat har det, man i naturforvaltningens sprogbrug kalder "ugunstig bevaringsstatus".
- For at sikre hedehøgen som dansk ynglefugl vil det være nødvendigt fortsat at oplyse om hedehøgeparrene og markere og indhegne deres reder i afgrøder, så man kan forebygge, at æg og unger ender i høstmaskinerne, eller at rovfuglene bliver ædt af ræve, siger Lars Maltha Rasmussen.
- Både offentligheden og landmændene er blevet mere opmærksomme på hedehøgen og er positive over for projektet, der skal værne om de truede rovfugle, siger Lars Maltha Rasmussen, der ringmærker unge hedehøge som et led i projektet.
I år har han sat farveringe på 18 unger fra 7 kuld. Ringmærkningen sker blandt andet for at få en bedre viden om hedehøgenes overlevelse, og hvor langt fra ynglestedet hedehøgene slår sig ned, når de efter et par år vender tilbage fra Afrika for at yngle.
Yderligere oplysninger fås hos:
Lars Maltha Rasmussen,
Vester Vedstedvej 123,
Vester Vedsted.
6760 Ribe.
Tlf. 75 44 66 04.
Mobil: 22 33 53 05.
Email: larsmaltha@mail.dk
