På vingerne over Vadehavet
onsdag 15. august 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af en håndfuld timer blev der fra fly talt 276.000 vandfugle i Vadehavet, der er et af Danmarks absolut vigtigste fugleområder, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Særligt klyden, storspoven, rødbenen og hvidkliren var til tælling. Og fugletællerne rapporterer om markant flere spover
Jan Skriver
Det handlede om det store ornitologiske overblik, da ornitologen og biologen John Frikke, Miljøcenter Ribe, sammen med seniorrådgiver Karsten Laursen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i weekenden var på vingerne over Vadehavet.
Da vandet midt på dagen stod højest, var vadefuglene samlet på særlige højvandsrastepladser. Da slog fugletællerne til fra fly, fordi det så var lettest at få talmæssigt styr på flokkene.
- Hvis der er lavvande i Vadehavet, er fuglene så spredte, at vi kun får talt omkring halvdelen af dem, viser vores erfaringer. Højvandet gav os en hjælpende hånd, så vi kunne tælle 276.000 fugle, siger Karsten Laursen til DOF.
Det var i særlig grad vadefuglearterne klyde, stor regnspove, rødben og hvidklire, der blev talt som et led i den nationale såkaldte NOVANA-overvågning.
Vadehavet er et EF-fuglebeskyttelsesområde og et Ramsarområde, som Danmark er internationalt forpligtet til at passe på. Derfor skal fuglene med jævne mellemrum overvåges, så man kan se, om arterne trives eller går tilbage.
- Vi talte 5.200 storspover, hvilket er næsten 10 gange flere end gennemsnittet for denne art, når man tænker bare få år tilbage. Fremgangen for spoverne hænger sammen med, at den store vadefugl blev jagtfredet i 1994. Lige siden er den gået støt frem i antal stort set fra år til år. Den er også blevet lettere at tælle, fordi den er blevet mere tillidsfuld på grund af fredningen, siger Karsten Laursen.
Tællingen gav et facit på 1.200 rødben, 600 hvidklirer og 6.500 klyder. Klydetallet var lidt højere end gennemsnittet på cirka 6.000 fugle fra de seneste år, men meget lavere end forekomsterne af klyder i Vadehavet i begyndelsen af 1980’erne, da op imod 11.000 individer blev talt.
Flytællingens topscorer blev den almindelige ryle, der stod i flokke på i alt mindst 104.000 individer. Og så blev 20.000 små kobbersnepper og 26.000 islandske ryler bogført.
Men det var arterne rødben, hvidklire, storspove og klyde, der havde tællingens absolutte hovedroller. - I kraft af en række internationale aftaler har den danske stat forpligtet sig til at opretholde levesteder for vandfugle. Hvis nogle af de udpegede arter viser negative tendenser, skal der fra centralt hold tages skridt til at rette op på eventuelle problemer, siger Karsten Laursen.
På mange måder er facit fra flytællingerne derfor en del af selve grundlaget for naturpolitiske beslutninger.
Tælleduoen John Frikke og Karsten Laursen har sammen siden 1980 haft cirka 200 flyvninger med det formål at tælle vandfugle. Når man flyver med mindst 130 kilometer i timen over områder, hvor tusinder af fugle står tæt sammen, er det afgørende at have rutinen i at tælle.
Ikke kun i Vadehavet er der den seneste uge blevet talt klyder, rødben, hvidklirer og storspover. Også Agger Tange, Læsø og Nærå Strand på Nordfyn har lagt scene til vadefugletællinger.
Da vandet midt på dagen stod højest, var vadefuglene samlet på særlige højvandsrastepladser. Da slog fugletællerne til fra fly, fordi det så var lettest at få talmæssigt styr på flokkene.
- Hvis der er lavvande i Vadehavet, er fuglene så spredte, at vi kun får talt omkring halvdelen af dem, viser vores erfaringer. Højvandet gav os en hjælpende hånd, så vi kunne tælle 276.000 fugle, siger Karsten Laursen til DOF.
Det var i særlig grad vadefuglearterne klyde, stor regnspove, rødben og hvidklire, der blev talt som et led i den nationale såkaldte NOVANA-overvågning.
Vadehavet er et EF-fuglebeskyttelsesområde og et Ramsarområde, som Danmark er internationalt forpligtet til at passe på. Derfor skal fuglene med jævne mellemrum overvåges, så man kan se, om arterne trives eller går tilbage.
- Vi talte 5.200 storspover, hvilket er næsten 10 gange flere end gennemsnittet for denne art, når man tænker bare få år tilbage. Fremgangen for spoverne hænger sammen med, at den store vadefugl blev jagtfredet i 1994. Lige siden er den gået støt frem i antal stort set fra år til år. Den er også blevet lettere at tælle, fordi den er blevet mere tillidsfuld på grund af fredningen, siger Karsten Laursen.
Tællingen gav et facit på 1.200 rødben, 600 hvidklirer og 6.500 klyder. Klydetallet var lidt højere end gennemsnittet på cirka 6.000 fugle fra de seneste år, men meget lavere end forekomsterne af klyder i Vadehavet i begyndelsen af 1980’erne, da op imod 11.000 individer blev talt.
Flytællingens topscorer blev den almindelige ryle, der stod i flokke på i alt mindst 104.000 individer. Og så blev 20.000 små kobbersnepper og 26.000 islandske ryler bogført.
Men det var arterne rødben, hvidklire, storspove og klyde, der havde tællingens absolutte hovedroller. - I kraft af en række internationale aftaler har den danske stat forpligtet sig til at opretholde levesteder for vandfugle. Hvis nogle af de udpegede arter viser negative tendenser, skal der fra centralt hold tages skridt til at rette op på eventuelle problemer, siger Karsten Laursen.
På mange måder er facit fra flytællingerne derfor en del af selve grundlaget for naturpolitiske beslutninger.
Tælleduoen John Frikke og Karsten Laursen har sammen siden 1980 haft cirka 200 flyvninger med det formål at tælle vandfugle. Når man flyver med mindst 130 kilometer i timen over områder, hvor tusinder af fugle står tæt sammen, er det afgørende at have rutinen i at tælle.
Ikke kun i Vadehavet er der den seneste uge blevet talt klyder, rødben, hvidklirer og storspover. Også Agger Tange, Læsø og Nærå Strand på Nordfyn har lagt scene til vadefugletællinger.
