Sandløber fra Grønland aflæst på Grenen
mandag 8. oktober 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Nu er det for første gang bevist, at sandløbere født i Nordøstgrønland kan flyve flere tusinde kilometer mod sydøst til den jyske vestkyst, meddeler Dansk Ornitologisk Forening. Herfra flyver de videre på deres træk mod syd.
Jan Skriver
For første gang er en sandløber, der er ringmærket i Grønland, blevet aflæst i Danmark. Aflæsningen beviser, hvad biologer længe har formodet; nemlig at grønlandske sandløbere trækker til Danmark for at raste primært ved Vestkysten, inden de flyver videre mod syd.
- Vi har i årtier antaget, at det overvejende er sandløbere fra Grønland, der i sensommeren og først på efteråret bliver set ved Jyllands vestkyst med Blåvand som en hovedlokalitet, mens de østdanske sandløbere stammer fra ynglepladser mod nordøst i Sibirien. Nu er vores velbegrundede formodninger blevet bevist, hvad angår de grønlandske fugle, siger vadefugleeksperten Hans Meltofte, der er seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Arktisk Miljø.
Den grønlandske sandløber blev aflæst og fotograferet d. 23.9.2007 af Skagen-ornitologen Knud Pedersen, mens den rastede på sandfladerne ved Grenen. Det viste sig, at den lyse vadefugl, der blot er på størrelse med en stær, var blevet ringmærket 22. juli 2007 nær den danske forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland.
Stationen, der ligger kun en snes kilometer fra Daneborg, hvor Slædepatruljen Sirius har sit hovedkvarter, bliver drevet i et samarbejde mellem Dansk Polarcenter og Hjemmestyret i Grønland, mens DMU står for hovedparten af stedets overvågning og forskning, der især handler om effekter af klimaændringerne.
Sandløberen fra Zackenberg blev ringmærket som et led i et hollandsk ledet projekt, der skal kaste nyt lys over sandløberens meget specielle yngleforhold, hvor hunnerne lægger to kuld æg lige efter hinanden, hvorefter han og hun passer hvert sit kuld uafhængigt af hinanden.
Da vadefuglen fik sat hvide og grønne ringe af plastik på sine sorte ben, var sandløberen kun få uger gammel og endnu ikke flyvefærdig.
Men det er den i høj grad nu, da den har et par måneder på vingerne. Sandløberne hører til de absolutte langdistancetrækkere i fuglenes verden.
De arktiske sandløbere overvintrer i mindre antal på Nordsøens kyster og i Vesteuropa, mens større antal trækker videre og holder vinter i Vestafrika og Sydafrika, så langt væk de næsten kan komme fra deres ynglepladser.
25. juli 1977 blev en ringmærket sandløber aflæst i Danmark. Det viste sig, at den var ringmærket i Sydafrika, 9.800 kilometer fra det sted, hvor den blev opdaget og noteret på den danske kyst.
Så en sandløber kan i løbet af et år snildt tilbagelægge 20-25.000 kilometer på sin rejse fra de arktiske yngleområder til de tropiske vinterkvarterer og tilbage igen.
- Vi har i årtier antaget, at det overvejende er sandløbere fra Grønland, der i sensommeren og først på efteråret bliver set ved Jyllands vestkyst med Blåvand som en hovedlokalitet, mens de østdanske sandløbere stammer fra ynglepladser mod nordøst i Sibirien. Nu er vores velbegrundede formodninger blevet bevist, hvad angår de grønlandske fugle, siger vadefugleeksperten Hans Meltofte, der er seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Arktisk Miljø.
Den grønlandske sandløber blev aflæst og fotograferet d. 23.9.2007 af Skagen-ornitologen Knud Pedersen, mens den rastede på sandfladerne ved Grenen. Det viste sig, at den lyse vadefugl, der blot er på størrelse med en stær, var blevet ringmærket 22. juli 2007 nær den danske forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland.
Stationen, der ligger kun en snes kilometer fra Daneborg, hvor Slædepatruljen Sirius har sit hovedkvarter, bliver drevet i et samarbejde mellem Dansk Polarcenter og Hjemmestyret i Grønland, mens DMU står for hovedparten af stedets overvågning og forskning, der især handler om effekter af klimaændringerne.
Sandløberen fra Zackenberg blev ringmærket som et led i et hollandsk ledet projekt, der skal kaste nyt lys over sandløberens meget specielle yngleforhold, hvor hunnerne lægger to kuld æg lige efter hinanden, hvorefter han og hun passer hvert sit kuld uafhængigt af hinanden.
Da vadefuglen fik sat hvide og grønne ringe af plastik på sine sorte ben, var sandløberen kun få uger gammel og endnu ikke flyvefærdig.
Men det er den i høj grad nu, da den har et par måneder på vingerne. Sandløberne hører til de absolutte langdistancetrækkere i fuglenes verden.
De arktiske sandløbere overvintrer i mindre antal på Nordsøens kyster og i Vesteuropa, mens større antal trækker videre og holder vinter i Vestafrika og Sydafrika, så langt væk de næsten kan komme fra deres ynglepladser.
25. juli 1977 blev en ringmærket sandløber aflæst i Danmark. Det viste sig, at den var ringmærket i Sydafrika, 9.800 kilometer fra det sted, hvor den blev opdaget og noteret på den danske kyst.
Så en sandløber kan i løbet af et år snildt tilbagelægge 20-25.000 kilometer på sin rejse fra de arktiske yngleområder til de tropiske vinterkvarterer og tilbage igen.
