Naturen skranter i landbrugslandet
torsdag 1. november 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forenings formand Christian Hjorth opfordrer i et debatindlæg på Altinget.dk den kommende regering til at omlægge EU's landbrugsstøtte til naturstøtte til landmændene
Christian Hjorth
Hverken frøer, fugle eller fisk har fået det bedre de sidste seks år. De og den øvrige natur er klemt fra alle sider, ikke mindst i landbrugslandet, hvor de ca. 7 mia. kr. i årlig landbrugsstøtte stadig præmierer et mere og mere intensivt landbrug. Danmark har godt nok forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen i mangfoldigheden i den danske natur inden 2010. Men der mangler penge til den nødvendige indsats, så det går alt for langsomt.
Regeringen kunne ellers nemt have sikret sig 1,4 mia. kr. årligt fra EU's kasse de næste seks år til gavn for natur og miljø. Nye EU-regler åbnede for, at 20 % af den almindelige landbrugsstøtte kunne overføres til landdistrikterne. Men Fogh-regeringen og Dansk Folkeparti sagde nej tak til denne gyldne mulighed for at give naturgenopretning og naturpleje i landbrugslandet et ordentligt løft. Danmark skulle ikke engang præstere den sædvanlige 50 % medfinansiering, og de mange rare penge kunne bl.a. bruges til at ’dyrke viber, lærker og vilde blomster’ i stedet for korn og raps.
Danske landmænd ejer og forvalter mange af de mest værdifulde naturarealer, hvor flere af de sjældneste fuglearter lever. Viber, brushøns og store kobbersnepper f.eks. trives kun, hvis engene er våde, og de afgræsses af køer eller slås. Men den driftsform er på retur. Den traditionelle landbrugsstøtte præmierer ikke længere ’kvæg på græs’.
Hvis man kører en tur derude på landet, ligger de små, grønne oaser klemt inde mellem store monotone markflader. De breder sig som en gul ’pesticidørken’ uden adgang for den almindelige dansker. Som landbrugsstøtten gives i dag, fastholdes dette billede, og med regeringens og Dansk Folkepartis seneste forlig om ophævelse af den tvungne barklægning fra 2008 vil der blive endnu længere mellem de grønne pletter.
Danske landmænd er samlet set de vigtigste naturforvaltere, men den gode forvaltning sker kun, hvis der er et økonomisk incitament for den enkelte landmand til at pleje naturen eller efterlade grønne pletter imellem produktionsfladerne. Og det var her de sammenlagt 8,4 mia. kr. over seks år kunne batte noget, men regeringen sagde nej til alle disse penge, som ellers kunne have gavnet natur og miljø. Dansk Ornitologisk Forening opfordrer den kommende regering til at sige ja til denne mulighed hurtigst muligt og arbejde for, at de 20 % bliver et endnu højere tal.
På sigt bør den traditionelle landbrugsstøtte helt afskaffes, i hvert fald til alle lavbundsarealer og arealer omkring søer, vandløb, levende hegn og anden marginal landbrugsjord. I stedet bør de frigjorte støttemidler bruges til at forøge naturarealet i Danmark ganske betragteligt. I første omgang kunne man tage fat på de dårligste landbrugsarealer og genskabe dem som værdifuld natur til glæde for alle danskere.
Regeringen kunne ellers nemt have sikret sig 1,4 mia. kr. årligt fra EU's kasse de næste seks år til gavn for natur og miljø. Nye EU-regler åbnede for, at 20 % af den almindelige landbrugsstøtte kunne overføres til landdistrikterne. Men Fogh-regeringen og Dansk Folkeparti sagde nej tak til denne gyldne mulighed for at give naturgenopretning og naturpleje i landbrugslandet et ordentligt løft. Danmark skulle ikke engang præstere den sædvanlige 50 % medfinansiering, og de mange rare penge kunne bl.a. bruges til at ’dyrke viber, lærker og vilde blomster’ i stedet for korn og raps.
Danske landmænd ejer og forvalter mange af de mest værdifulde naturarealer, hvor flere af de sjældneste fuglearter lever. Viber, brushøns og store kobbersnepper f.eks. trives kun, hvis engene er våde, og de afgræsses af køer eller slås. Men den driftsform er på retur. Den traditionelle landbrugsstøtte præmierer ikke længere ’kvæg på græs’.
Hvis man kører en tur derude på landet, ligger de små, grønne oaser klemt inde mellem store monotone markflader. De breder sig som en gul ’pesticidørken’ uden adgang for den almindelige dansker. Som landbrugsstøtten gives i dag, fastholdes dette billede, og med regeringens og Dansk Folkepartis seneste forlig om ophævelse af den tvungne barklægning fra 2008 vil der blive endnu længere mellem de grønne pletter.
Danske landmænd er samlet set de vigtigste naturforvaltere, men den gode forvaltning sker kun, hvis der er et økonomisk incitament for den enkelte landmand til at pleje naturen eller efterlade grønne pletter imellem produktionsfladerne. Og det var her de sammenlagt 8,4 mia. kr. over seks år kunne batte noget, men regeringen sagde nej til alle disse penge, som ellers kunne have gavnet natur og miljø. Dansk Ornitologisk Forening opfordrer den kommende regering til at sige ja til denne mulighed hurtigst muligt og arbejde for, at de 20 % bliver et endnu højere tal.
På sigt bør den traditionelle landbrugsstøtte helt afskaffes, i hvert fald til alle lavbundsarealer og arealer omkring søer, vandløb, levende hegn og anden marginal landbrugsjord. I stedet bør de frigjorte støttemidler bruges til at forøge naturarealet i Danmark ganske betragteligt. I første omgang kunne man tage fat på de dårligste landbrugsarealer og genskabe dem som værdifuld natur til glæde for alle danskere.
