Danmark nøler med naturbeskyttelse
tirsdag 6. november 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening offentliggør et synderegister over Danmarks konflikter med EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv. En liste med syv danske eksempler på nøl og sjusk med direktivet, som er offentliggjort i bladet Fugle og Natur
Europa-Kommissionen anklager Danmark for ikke at overholde EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Dansk Ornitologisk Forening, DOF, er enig med kommissionen og har indbragt sagen for EU. Men den danske stat har stadig ikke rettet op på forholdene. DOF offentliggør på fredag en liste over en række vigtige bestemmelser, som ikke er tilfredsstillende gennemført i den danske lovgivning og offentlige forvaltning.
1: For få fuglebeskyttelsesområder:
I Danmark er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, men der mangler tilfredsstillende beskyttelsesområder for en stribe truede fuglearter. Det gælder rød glente, hvepsevåge, markpiber, natravn, fiskeørn, perleugle, sorthovedet måge og engsnarre.
2. For dårlig beskyttelse:
Medlemslandene skal også beskytte de mest truede arter uden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Denne forpligtelse er slet ikke gennemført i dansk lovgivning. Når et par kongeørne eller et par vandrefalke slår sig ned på en ny yngleplads, så er der ingen juridisk forpligtelse for myndigheder og lodsejere til at beskytte de sjældne og sårbare arter.
3. Jagt på ”beskyttede” arter:
Mange arter af ænder og gæs, der ifølge direktivet skal ydes særlig beskyttelse i fuglebeskyttelsesområder, jages i stor stil inde i disse områder. Ikke mindst er det i strid med direktivet, når der i adskillige statsejede fuglebeskyttelsesområder drives organiseret og omfattende jagt på de arter af ænder og gæs, som Miljøministeriet og andre myndigheder skal sikre særlig beskyttelse.
4: Forstyrrelser forbydes ikke:
I store dele af de danske fuglebeskyttelsesområder er der ingen regulering af særligt forstyrrende rekreative aktiviteter. Det er et problem, når f. eks. en ny aktivitet som kitesurfing pludselig vinder indpas og bortskræmmer fuglelivet i flere vigtige fuglebeskyttelsesområder. Her har Danmark pligt til at sikre fuglelivet i områderne imod nye typer af forstyrrelser, men det går desværre alt for langsomt. Et andet eksempel på forstyrrelse, der ikke er reguleret i dansk lovgivning, er den bevidste bortskræmning af ynglende og navnlig rastende fugle. I visse områder bl.a. ved Vadehavet bortskræmmer landmænd og lodsejere store flokke af gæs og svaner. Det gør de selvom arterne optræder i fuglebeskyttelsesområder, hvor netop disse arter skal ydes særlig beskyttelse. Dette foregår fuldstændig ukontrolleret og uden myndighedernes indgriben, hvilket er i klar strid med fuglebeskyttelsesdirektivet.
5: Handel med udstoppede fugle:
Der er ingen regler for handel med udstoppede fugle og døde fugle til udstopning i Danmark, hvilket også er i strid med fuglebeskyttelsesdirektivet. Autoriserede konservatorer kan i Danmark købe og sælge næsten alle arter af fugle, når blot de fører en protokol. Dette mener DOF er i strid med direktivet.
6. Fældefangst er et problem:
Fugledirektivet forbyder brug af fælder og net til fuglefangst og -drab, hvis ikke den er nøje reguleret og kun i stærkt begrænset omfang. Derfor er den nyligt lovliggjorte brug af fælder til fangst af krage og husskade i Danmark i klar strid med direktivet. På grund af den mangelfulde danske lovgivning kan fælder i Danmark bruges i marts og april måned stort set overalt, dvs. også i områder, hvor der ikke er påvist skader af de nævnte arter. Fældefangsten foregår oven i købet i starten af fuglenes yngletid, hvilket er i klar strid med direktivet.
7. Arter bekæmpes ureguleret:
Det er i strid med fugledirektivet, når den danske jagtlovgivning giver vide muligheder for bekæmpelse af visse fuglearter uden krav til dokumentation og uden hensyn til antallet af nedlagte fugle. Det gælder bekæmpelse af råge, stær, ringdue, grågås, sølvmåge og skarv.
”Vi mener, at det er dybt beklageligt, at Danmark ikke lever op til sine forpligtelser i EU,” slutter Christian Hjorth. ”Og vi vil straks efter valget henvende os til miljøministeren for at sikre, at fugledirektivet omsider bliver fuldt gennemført i Danmark. Måske bliver det nødvendigt at spørge Europa-Kommissionen til råds for på udvalgte områder at få Danmarks forpligtelser og retstilstanden præciseret.”
Listen bygger på et notat, der er lavet i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening.
Yderligere oplysninger: Formand Christian Hjorth 97448520/ 29287202 el. biolog Knud N. Flensted 21242275
1: For få fuglebeskyttelsesområder:
I Danmark er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, men der mangler tilfredsstillende beskyttelsesområder for en stribe truede fuglearter. Det gælder rød glente, hvepsevåge, markpiber, natravn, fiskeørn, perleugle, sorthovedet måge og engsnarre.
2. For dårlig beskyttelse:
Medlemslandene skal også beskytte de mest truede arter uden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder. Denne forpligtelse er slet ikke gennemført i dansk lovgivning. Når et par kongeørne eller et par vandrefalke slår sig ned på en ny yngleplads, så er der ingen juridisk forpligtelse for myndigheder og lodsejere til at beskytte de sjældne og sårbare arter.
3. Jagt på ”beskyttede” arter:
Mange arter af ænder og gæs, der ifølge direktivet skal ydes særlig beskyttelse i fuglebeskyttelsesområder, jages i stor stil inde i disse områder. Ikke mindst er det i strid med direktivet, når der i adskillige statsejede fuglebeskyttelsesområder drives organiseret og omfattende jagt på de arter af ænder og gæs, som Miljøministeriet og andre myndigheder skal sikre særlig beskyttelse.
4: Forstyrrelser forbydes ikke:
I store dele af de danske fuglebeskyttelsesområder er der ingen regulering af særligt forstyrrende rekreative aktiviteter. Det er et problem, når f. eks. en ny aktivitet som kitesurfing pludselig vinder indpas og bortskræmmer fuglelivet i flere vigtige fuglebeskyttelsesområder. Her har Danmark pligt til at sikre fuglelivet i områderne imod nye typer af forstyrrelser, men det går desværre alt for langsomt. Et andet eksempel på forstyrrelse, der ikke er reguleret i dansk lovgivning, er den bevidste bortskræmning af ynglende og navnlig rastende fugle. I visse områder bl.a. ved Vadehavet bortskræmmer landmænd og lodsejere store flokke af gæs og svaner. Det gør de selvom arterne optræder i fuglebeskyttelsesområder, hvor netop disse arter skal ydes særlig beskyttelse. Dette foregår fuldstændig ukontrolleret og uden myndighedernes indgriben, hvilket er i klar strid med fuglebeskyttelsesdirektivet.
5: Handel med udstoppede fugle:
Der er ingen regler for handel med udstoppede fugle og døde fugle til udstopning i Danmark, hvilket også er i strid med fuglebeskyttelsesdirektivet. Autoriserede konservatorer kan i Danmark købe og sælge næsten alle arter af fugle, når blot de fører en protokol. Dette mener DOF er i strid med direktivet.
6. Fældefangst er et problem:
Fugledirektivet forbyder brug af fælder og net til fuglefangst og -drab, hvis ikke den er nøje reguleret og kun i stærkt begrænset omfang. Derfor er den nyligt lovliggjorte brug af fælder til fangst af krage og husskade i Danmark i klar strid med direktivet. På grund af den mangelfulde danske lovgivning kan fælder i Danmark bruges i marts og april måned stort set overalt, dvs. også i områder, hvor der ikke er påvist skader af de nævnte arter. Fældefangsten foregår oven i købet i starten af fuglenes yngletid, hvilket er i klar strid med direktivet.
7. Arter bekæmpes ureguleret:
Det er i strid med fugledirektivet, når den danske jagtlovgivning giver vide muligheder for bekæmpelse af visse fuglearter uden krav til dokumentation og uden hensyn til antallet af nedlagte fugle. Det gælder bekæmpelse af råge, stær, ringdue, grågås, sølvmåge og skarv.
”Vi mener, at det er dybt beklageligt, at Danmark ikke lever op til sine forpligtelser i EU,” slutter Christian Hjorth. ”Og vi vil straks efter valget henvende os til miljøministeren for at sikre, at fugledirektivet omsider bliver fuldt gennemført i Danmark. Måske bliver det nødvendigt at spørge Europa-Kommissionen til råds for på udvalgte områder at få Danmarks forpligtelser og retstilstanden præciseret.”
Listen bygger på et notat, der er lavet i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening.
Yderligere oplysninger: Formand Christian Hjorth 97448520/ 29287202 el. biolog Knud N. Flensted 21242275
