Digesvaler har ret til at bo i stejle kystskrænter
torsdag 22. november 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det er ulovligt at sætte fintmaskede net op på kystskrænter for at forhindre digesvaler i at yngle. Det har Miljøcenter Roskilde slået fast i en sag fra Kattegatkysten nær Hundested. Dansk Ornitologisk Forening kalder afgørelsen en sejr for fuglesagen og fornuften.
Jan Skriver
Sagens hovedrolleindehavere flyver formentlig netop nu omkring og jager bittesmå insekter i Sahel-området syd for Sahara.
Imens er en grundejer fra Hald i Frederiksværk-Hundested Kommune blevet bedt om at fjerne en række fintmaskede net, som han har anbragt på et stykke af kystskrænten øst for Hundested.
Skrænten er ynglelokalitet for digesvalen, der er en af de fuglearter, som er gået mest tilbage i løbet af de seneste årtier i Vesteuropa, og bestanden af danske digesvaler er cirka halveret siden midten af 1970’erne.
Men det har ikke bekymret grundejeren fra Hald ved Hundested, der for nogle måneder siden satte net op på et stykke af den stejle kystskrænt ud mod Kattegat, fordi han var utilfreds med de små vimse svaler, som han beskylder for at stå bag nedskridninger af skrænten og en generel erosion af kysten. Derfor ansøgte han om en dispensation fra strandbeskyttelseslinien til at lade nettene hænge, så digesvalerne umuligt kunne stifte bo.
Men nu har Miljøcenter Roskilde slået fast, at grundejeren har handlet i strid med naturbeskyttelseslovens paragraf 15.
Og der er ingen muligheder for at få dispensation til at forhindre digesvalerne i at yngle på stedet. Miljøcenteret slår fast, at digesvalerne regionalt må betegnes som ”bemærkelsesværdige”, og så er de i øvrigt ”en naturlig del af kystskrænters fauna”.
Det slås endvidere fast i afgørelsen, at nettene visuelt fremtræder som et unaturligt og forstyrrende element i kystlandskabet.
De ulovlige net, som vil gøre digesvaler hjemløse, skal være fjernet inden 1. januar 2008, lyder det fra Miljøcenter Roskilde.
- Vi håber, at afgørelsen vil danne præcedens, så ingen er i tvivl om ulovligheden i at spænde net op foran kystskrænter, hvor digesvaler skal yngle, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Vi har i øjeblikket kendskab til en tilsvarende sag fra Langø nær Fyns Hoved, hvor der også er spændt ulovlige net ud foran stejle skrænter. Her forventer vi, at Miljøcenter Odense snarest tager affære og beder grundejeren om at fjerne nettene.
- Det er en voldsom overdrivelse, når nogen påstår, at digesvaler kan få en kystskrænt til at skride. Svalernes ganske små redehuller øverst i en klint er en bagatel i forhold til bølgernes gnaven, når vi taler om erosion af kysten og nedskridninger af skrænter, siger Knud Flensted.
Om cirka fire måneder vil en ny sæson med svaler i luftrummet over Danmark begynde. Med den aktuelle afgørelse vil digesvalerne vende tilbage fra vinterkvartererne i Afrika uden at risikere at støde panden mod et net, når de skal bosætte sig i de kystskrænter, der er blandt deres foretrukne levesteder i det danske landskab.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog, 21 24 22 75.
Imens er en grundejer fra Hald i Frederiksværk-Hundested Kommune blevet bedt om at fjerne en række fintmaskede net, som han har anbragt på et stykke af kystskrænten øst for Hundested.
Skrænten er ynglelokalitet for digesvalen, der er en af de fuglearter, som er gået mest tilbage i løbet af de seneste årtier i Vesteuropa, og bestanden af danske digesvaler er cirka halveret siden midten af 1970’erne.
Men det har ikke bekymret grundejeren fra Hald ved Hundested, der for nogle måneder siden satte net op på et stykke af den stejle kystskrænt ud mod Kattegat, fordi han var utilfreds med de små vimse svaler, som han beskylder for at stå bag nedskridninger af skrænten og en generel erosion af kysten. Derfor ansøgte han om en dispensation fra strandbeskyttelseslinien til at lade nettene hænge, så digesvalerne umuligt kunne stifte bo.
Men nu har Miljøcenter Roskilde slået fast, at grundejeren har handlet i strid med naturbeskyttelseslovens paragraf 15.
Og der er ingen muligheder for at få dispensation til at forhindre digesvalerne i at yngle på stedet. Miljøcenteret slår fast, at digesvalerne regionalt må betegnes som ”bemærkelsesværdige”, og så er de i øvrigt ”en naturlig del af kystskrænters fauna”.
Det slås endvidere fast i afgørelsen, at nettene visuelt fremtræder som et unaturligt og forstyrrende element i kystlandskabet.
De ulovlige net, som vil gøre digesvaler hjemløse, skal være fjernet inden 1. januar 2008, lyder det fra Miljøcenter Roskilde.
- Vi håber, at afgørelsen vil danne præcedens, så ingen er i tvivl om ulovligheden i at spænde net op foran kystskrænter, hvor digesvaler skal yngle, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Vi har i øjeblikket kendskab til en tilsvarende sag fra Langø nær Fyns Hoved, hvor der også er spændt ulovlige net ud foran stejle skrænter. Her forventer vi, at Miljøcenter Odense snarest tager affære og beder grundejeren om at fjerne nettene.
- Det er en voldsom overdrivelse, når nogen påstår, at digesvaler kan få en kystskrænt til at skride. Svalernes ganske små redehuller øverst i en klint er en bagatel i forhold til bølgernes gnaven, når vi taler om erosion af kysten og nedskridninger af skrænter, siger Knud Flensted.
Om cirka fire måneder vil en ny sæson med svaler i luftrummet over Danmark begynde. Med den aktuelle afgørelse vil digesvalerne vende tilbage fra vinterkvartererne i Afrika uden at risikere at støde panden mod et net, når de skal bosætte sig i de kystskrænter, der er blandt deres foretrukne levesteder i det danske landskab.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog, 21 24 22 75.
