Spætte med tre tæer efterlyses
torsdag 6. december 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Sandsynligheden taler for, at der kan gemme sig sjældne tretåede spætter i danske skove. Der er i efteråret konstateret trækbevægelser af de højnordiske tretåede spætter i Sydnorge og langt mod syd i Mellemsverige. Og i oktober var der to iagttagelser af tretået spætte i Nordjylland, oplyser DOF.
Jan Skriver
Den kunne måske med rette kaldes for laplandsspætten, for den tretåede spætte kommer fra skove langt mod nord i Skandinavien, hvor den så at sige afløser vores hjemlige store flagspætte i skovene.
2. oktober blev en tretået spætte fanget og ringmærket af ornitologen Rolf Christensen i Skagen, og den sjældne spætte blev i ugerne efter set flere gange i småskovene sydvest for Grenen, Danmarks nordspids.
18. oktober blev et andet eksemplar af tretået spætte fundet og fotograferet i Tversted Plantage øst for Hirtshals af Casper Fælled, der er biologistuderende. De to nordjyske iagttagelser var henholdsvis den niende og tiende observation af tretået spætte i Danmark. Ellers skal man helt tilbage til 1988 for at finde den indtil dette efterår seneste iagttagelse af spættearten med de kun tre tæer.
Ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen tror, at der gemmer sig flere af de sjældne spætter i de danske skove.
- Ét fund af en så sjælden gæst som den tretåede spætte kan være en tilfældighed, men når der er to iagttagelser, er der en vis sandsynlighed for, at der kan putte sig flere tretåede spætter i vores skove, og at vi i princippet oplever noget vi med lidt god vilje kan kalde en invasion, siger Klaus Malling Olsen.
- I efteråret har der været ekstraordinært mange iagttagelser af tretåede spætter i Sydnorge. Der blev også konstateret langt større antal end normalt i Mellemsverige; blandt andet blev der i oktober set 10 tretåede spætter dagligt på Vänersnäs ved Vänern. Det giver grund til at tro, at vi også her i landet har fået flere af de tretåede spætter på besøg, siger ornitologen.
Han opfordrer særligt folk til at kigge nøje efter tretåede spætter i Tisvilde Hegn og Hornbæk Plantage, der formodes at være gæstfrie lokaliteter for eventuelle trækgæster fra Sverige.
Og de nordvestjyske klitplantager synes oplagte til eftersøgninger af spætter, der er trukket over havet fra Norge.
- Den tretåede spætte er meget tillidsfuld, men den færdes yderst stilfærdigt og holder tit til i skovpartier med gamle, krogede, syge eller døde træer. Der skal held til at løbe over den, siger Klaus Malling Olsen.
Den tretåede spætte virker meget sort på vingerne, men når den flyver op, har den påfaldende hvid ryg. Og så har den gul isse, hvor vores hjemlige store flagspætte har røde farvetegninger.
Ingen ved præcist, hvad der med års mellemrum udløser trækbevægelser mod syd af en fåtallig art som den tretåede spætte. Spættens udbredelse strækker sig over det gigantiske tempererede og arktiske granskovsbælte, der løber som en ring omkring hele den nordlige halvkugle.
- En flig af en forklaring kan ligge i, at spætterne den forgangne sommer har haft en høj ungeproduktion samtidig med, at der har været godt med gnavere i Nordskandinavien. En stor gnaverårgang bevirker, at rovfugle og rovdyr kaster sig over mus og lemminger, og på den måde så at sige skåner spætterne som byttedyr. Det øger selvsagt overlevelsen hos den tretåede spætte, hvis bestand bliver så stor, at flere end ellers trækker mod syd for at finde nye skove at søge føde i, siger Klaus Malling Olsen.
Første danske fund af en tretået spætte fandt sted i 1941, da et eksemplar blev skudt i Uggerby Plantage i Nordvestjylland.
Yderligere oplysninger om tretået spætte:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Klaus Malling Olsen.
33 28 38 00.
2. oktober blev en tretået spætte fanget og ringmærket af ornitologen Rolf Christensen i Skagen, og den sjældne spætte blev i ugerne efter set flere gange i småskovene sydvest for Grenen, Danmarks nordspids.
18. oktober blev et andet eksemplar af tretået spætte fundet og fotograferet i Tversted Plantage øst for Hirtshals af Casper Fælled, der er biologistuderende. De to nordjyske iagttagelser var henholdsvis den niende og tiende observation af tretået spætte i Danmark. Ellers skal man helt tilbage til 1988 for at finde den indtil dette efterår seneste iagttagelse af spættearten med de kun tre tæer.
Ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen tror, at der gemmer sig flere af de sjældne spætter i de danske skove.
- Ét fund af en så sjælden gæst som den tretåede spætte kan være en tilfældighed, men når der er to iagttagelser, er der en vis sandsynlighed for, at der kan putte sig flere tretåede spætter i vores skove, og at vi i princippet oplever noget vi med lidt god vilje kan kalde en invasion, siger Klaus Malling Olsen.
- I efteråret har der været ekstraordinært mange iagttagelser af tretåede spætter i Sydnorge. Der blev også konstateret langt større antal end normalt i Mellemsverige; blandt andet blev der i oktober set 10 tretåede spætter dagligt på Vänersnäs ved Vänern. Det giver grund til at tro, at vi også her i landet har fået flere af de tretåede spætter på besøg, siger ornitologen.
Han opfordrer særligt folk til at kigge nøje efter tretåede spætter i Tisvilde Hegn og Hornbæk Plantage, der formodes at være gæstfrie lokaliteter for eventuelle trækgæster fra Sverige.
Og de nordvestjyske klitplantager synes oplagte til eftersøgninger af spætter, der er trukket over havet fra Norge.
- Den tretåede spætte er meget tillidsfuld, men den færdes yderst stilfærdigt og holder tit til i skovpartier med gamle, krogede, syge eller døde træer. Der skal held til at løbe over den, siger Klaus Malling Olsen.
Den tretåede spætte virker meget sort på vingerne, men når den flyver op, har den påfaldende hvid ryg. Og så har den gul isse, hvor vores hjemlige store flagspætte har røde farvetegninger.
Ingen ved præcist, hvad der med års mellemrum udløser trækbevægelser mod syd af en fåtallig art som den tretåede spætte. Spættens udbredelse strækker sig over det gigantiske tempererede og arktiske granskovsbælte, der løber som en ring omkring hele den nordlige halvkugle.
- En flig af en forklaring kan ligge i, at spætterne den forgangne sommer har haft en høj ungeproduktion samtidig med, at der har været godt med gnavere i Nordskandinavien. En stor gnaverårgang bevirker, at rovfugle og rovdyr kaster sig over mus og lemminger, og på den måde så at sige skåner spætterne som byttedyr. Det øger selvsagt overlevelsen hos den tretåede spætte, hvis bestand bliver så stor, at flere end ellers trækker mod syd for at finde nye skove at søge føde i, siger Klaus Malling Olsen.
Første danske fund af en tretået spætte fandt sted i 1941, da et eksemplar blev skudt i Uggerby Plantage i Nordvestjylland.
Yderligere oplysninger om tretået spætte:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Klaus Malling Olsen.
33 28 38 00.
