Mejsetog til tiden
torsdag 10. januar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Et af vinterens naturfænomener består af mejser på rejser gennem gamle haver og skove
Jan Skriver
Som en imaginær spisevogn bevæger mejsetoget sig gennem terrænet.
Et mejsetog er en betegnelse for en løs flok af småfugle, der er i næsten konstant bevægelse på jagt efter føde.
Fænomenet med de rejsende mejser hører vinterhalvåret til. Når foråret kommer, danner mejserne par, og så forlader de mejsetogene, som i de mørke måneder har givet dem større sikkerhed. Både når det handler om at finde føde, og når det handler om at opdage rovdyr og rovfugle. 20 par øjne ser bedre end et.
Et mejsetog kan bestå af alle de mejsearter, der yngler i Danmark. Men udover musvitter, blåmejser, sumpmejser, sortmejser, topmejser, halemejser og spætmejser kan der også være fuglekonger og træløbere med i toget.
Passagererne i mejsetoget, der bevæger sig gennem vegetationen, har delt havens og skovens menu imellem sig.
De tunge musvitter tager føden på grenene, mens de spinkle blåmejser tager det spiselige på kvistene.
Træløberen afsøger stammen, og den blot fem gram lette fuglekonge, der er så lille, at den kan tage karbad i et fingerbøl, færdes alleryderst, hvor ingen af de andre for alvor kan komme.
Passagererne i mejsernes karavane, der drager gennem vinterskovene og de gamle villahaver, er primært vegetarer fra sidst på efteråret og til foråret.
Når yngletiden nærmer sig, skifter fuglene fra planteføde til insekter, edderkopper og smådyr.
Træløbere i mejsetogene holder dog året rundt ved protein-kosten. De bruger deres krumnål af et næb til at pirke edderkopper, larver og insekter frem under barken på gamle træer.
Mejsetog i terræner med mest løvskov består primært af musvitter, blåmejser, sumpmejser, halemejser, træløbere og spætmejser.
I granskov er det i reglen musvitter, topmejser, sortmejser og fuglekonger, der er med i toget.
Et mejsetog er en betegnelse for en løs flok af småfugle, der er i næsten konstant bevægelse på jagt efter føde.
Fænomenet med de rejsende mejser hører vinterhalvåret til. Når foråret kommer, danner mejserne par, og så forlader de mejsetogene, som i de mørke måneder har givet dem større sikkerhed. Både når det handler om at finde føde, og når det handler om at opdage rovdyr og rovfugle. 20 par øjne ser bedre end et.
Et mejsetog kan bestå af alle de mejsearter, der yngler i Danmark. Men udover musvitter, blåmejser, sumpmejser, sortmejser, topmejser, halemejser og spætmejser kan der også være fuglekonger og træløbere med i toget.
Passagererne i mejsetoget, der bevæger sig gennem vegetationen, har delt havens og skovens menu imellem sig.
De tunge musvitter tager føden på grenene, mens de spinkle blåmejser tager det spiselige på kvistene.
Træløberen afsøger stammen, og den blot fem gram lette fuglekonge, der er så lille, at den kan tage karbad i et fingerbøl, færdes alleryderst, hvor ingen af de andre for alvor kan komme.
Passagererne i mejsernes karavane, der drager gennem vinterskovene og de gamle villahaver, er primært vegetarer fra sidst på efteråret og til foråret.
Når yngletiden nærmer sig, skifter fuglene fra planteføde til insekter, edderkopper og smådyr.
Træløbere i mejsetogene holder dog året rundt ved protein-kosten. De bruger deres krumnål af et næb til at pirke edderkopper, larver og insekter frem under barken på gamle træer.
Mejsetog i terræner med mest løvskov består primært af musvitter, blåmejser, sumpmejser, halemejser, træløbere og spætmejser.
I granskov er det i reglen musvitter, topmejser, sortmejser og fuglekonger, der er med i toget.
