Ophæv landbrugspligten på naturområder
onsdag 23. januar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ophæv landbrugspligten på de uproduktive jorder og giv alle danskere mulighed for at eje og pleje et stykke natur. 'Pligt' til at drive landbrug hører fortidens hungersnød til, skriver DOF’s formand Christian Hjorth i et debatindlæg på altinget.dk.
Christian Hjorth, formand for DOF
Næsten al jord i det åbne land, hvad enten den bruges til landbrugsproduktion, henligger som natur eller ligger brak, er bundet af en landbrugspligt, og stort set kun landmænd kan eje jord med landbrugspligt.
De alene har førstefødselsretten til Danmarks jord. Lov om landbrugsejendomme giver dog mulighed for i visse tilfælde at ophæve landbrugspligten, når særlige betingelser er opfyldt.
På Sydlangeland ligger en smuk sø, Nørballe Nor. Den blev genskabt i 2005 under Vandmiljøplan II på arealer, der indtil da blev drevet som landbrug. Søen ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening og drives som en værdifuld lokalitet for store mængder af fugle.
Alle skal kunne købe natur
Søen er blevet en grøn plet på Danmarkskortet til glæde for både fugle og befolkning. Men der er stadig landbrugspligt på søen, selv om søen med myndighedernes særlige tilladelse er givet tilbage til naturen. Det virker helt absurd, for ingen drømmer om, at søen nogensinde igen skal udtørres og opdyrkes.
Færre og færre ejer jorden i det åbne land. I 2000 var der 33.000 landbrug, i 2006 var tallet 26.000, og måske får de største pessimister ret, når de forudser, at om få årtier vil kun 1.000 storgodsejere sidde på al landbrugsjorden.
En sådan udvikling vil både være en alvorlig trussel mod de mange små og store naturområder i landbrugslandet og mod livet i vore landsbyer.
Del jord op i produktiv og uproduktiv
Det haster med et modtræk mod denne trussel. Vi opfordrer derfor regering og folketing til nytænkning, når det gælder landbrugslovgivningen.
Del jorden op, så den produktive højjord fortsat ejes og bruges af landmænd til landbrugsproduktion, ophæv landbrugspligten på alle lavbundsarealer i ådale og afvandede søer, i Natura 2000-områder samt i Naturbeskyttelseslovens § 3-områder (søer, enge, moser, heder, overdrev og standenge), og gør denne jord frit omsættelig.
Lad alle danskere få adgang til at erhverve naturområder eller jord til naturgenopretning i det åbne land.
Urealistiske jordpriser skal bremses
For at fremme en sådan udvikling bliver det nødvendigt at se på harmonikravene i landbruget. De har medført urealistiske priser på selv den mest marginale landbrugsjord. Fremme af gylleseparering, begrænsninger i svineproduktionen eller stop for at medtage lavbundsarealer i harmonikravet kunne være nogle af styreinstrumenterne.
Hvis regeringen samtidig lever op til sin egen målsætning om efterhånden at afskaffe den almindelige landbrugsstøtte og i stedet flytte pengene til en indsats for natur og miljø i landdistrikterne, så både de "gamle" og de "nye" ejere af naturområder kan præmieres for at værne om naturværdierne, vil de mange rigtige skridt for alvor flytte noget og gøre Danmark grønnere med meget større, sammenhængende naturområder, f.eks. langs fjorde, ådale og vandløb.
I tre årtier har hele den danske befolkning over skattebilletten via EU betalt til en landbrugsstøtte, der i samme periode har gjort Danmarks natur fattigere og fattigere.
Giv alle danskere ret til at eje Danmarks natur og vis dem tillid som ansvarlige naturforvaltere.
De alene har førstefødselsretten til Danmarks jord. Lov om landbrugsejendomme giver dog mulighed for i visse tilfælde at ophæve landbrugspligten, når særlige betingelser er opfyldt.
På Sydlangeland ligger en smuk sø, Nørballe Nor. Den blev genskabt i 2005 under Vandmiljøplan II på arealer, der indtil da blev drevet som landbrug. Søen ejes af Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening og drives som en værdifuld lokalitet for store mængder af fugle.
Alle skal kunne købe natur
Søen er blevet en grøn plet på Danmarkskortet til glæde for både fugle og befolkning. Men der er stadig landbrugspligt på søen, selv om søen med myndighedernes særlige tilladelse er givet tilbage til naturen. Det virker helt absurd, for ingen drømmer om, at søen nogensinde igen skal udtørres og opdyrkes.
Færre og færre ejer jorden i det åbne land. I 2000 var der 33.000 landbrug, i 2006 var tallet 26.000, og måske får de største pessimister ret, når de forudser, at om få årtier vil kun 1.000 storgodsejere sidde på al landbrugsjorden.
En sådan udvikling vil både være en alvorlig trussel mod de mange små og store naturområder i landbrugslandet og mod livet i vore landsbyer.
Del jord op i produktiv og uproduktiv
Det haster med et modtræk mod denne trussel. Vi opfordrer derfor regering og folketing til nytænkning, når det gælder landbrugslovgivningen.
Del jorden op, så den produktive højjord fortsat ejes og bruges af landmænd til landbrugsproduktion, ophæv landbrugspligten på alle lavbundsarealer i ådale og afvandede søer, i Natura 2000-områder samt i Naturbeskyttelseslovens § 3-områder (søer, enge, moser, heder, overdrev og standenge), og gør denne jord frit omsættelig.
Lad alle danskere få adgang til at erhverve naturområder eller jord til naturgenopretning i det åbne land.
Urealistiske jordpriser skal bremses
For at fremme en sådan udvikling bliver det nødvendigt at se på harmonikravene i landbruget. De har medført urealistiske priser på selv den mest marginale landbrugsjord. Fremme af gylleseparering, begrænsninger i svineproduktionen eller stop for at medtage lavbundsarealer i harmonikravet kunne være nogle af styreinstrumenterne.
Hvis regeringen samtidig lever op til sin egen målsætning om efterhånden at afskaffe den almindelige landbrugsstøtte og i stedet flytte pengene til en indsats for natur og miljø i landdistrikterne, så både de "gamle" og de "nye" ejere af naturområder kan præmieres for at værne om naturværdierne, vil de mange rigtige skridt for alvor flytte noget og gøre Danmark grønnere med meget større, sammenhængende naturområder, f.eks. langs fjorde, ådale og vandløb.
I tre årtier har hele den danske befolkning over skattebilletten via EU betalt til en landbrugsstøtte, der i samme periode har gjort Danmarks natur fattigere og fattigere.
Giv alle danskere ret til at eje Danmarks natur og vis dem tillid som ansvarlige naturforvaltere.
