Trompet-dompapper er måske fra Kaukasus
torsdag 16. december 2004 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Efterårets invasion af dompapper, der har stemmer som børnetrompeter, kan skyldes fugle, der er flygtet fra tidligt snefald i Kaukasusbjergene. Zoologisk Museum i København efterlyser døde dompapper til analyse
Jan Skriver
Mange tusinder dompapper har de seneste måneder bragt undren med sig over det ganske Danmark, ja, hele Nordvesteuropa.
For fuglene er fløjet omkring og har fløjtet - eller rettere sagt truttet - en besynderlig dialekt.
Invasions-dompapperne har sagt lyde, der kan minde om en legetøjstrompet. De har slet ikke brugt det klassiske bløde fløjt, som vores indfødte dompapper er kendt for at sige.
Nu er gåden om invasionsgæsternes oprindelse måske løst.
Via den russiske ornitolog Oleg Borodin, der har korresponderet med ornitologer i Belgien og Holland, er det kommet frem, at den kaukasiske underart af dompappen, Pyrrhula pyrrhula rossikowi, har en stemme, der kan passe på den, som de mange fugle i Nordvesteuropa flyver omkring og siger.
Da snefald i Kaukasus-bjergene og i dele af Tyrkiet ifølge Oleg Borodin kom en måned tidligere end normalt i efteråret, kan vejret have sat gang i en invasion mod nord og vest. Det er i forvejen kendt, at dompapper fra Kaukasus kan foretage trækbevægelser mod nordvest.
Hvis teorien om, at vejret i Kaukasus har sat gang i et gigantisk finketræk mod den nordlige og vestlige del af Europa, holder stik, kommer efterårets og vinterens invasionsfugle altså ikke fra Rusland og Sibirien i nord og øst, som det først var antaget, men tusinder af kilometer fra sydøst.
Kaukasus-dompappen er en af 10 underarter af dompapper fra Atlanterhavet til Stillehavet. Med dompapper er det generelt sådan, at hannerne er rødere på bryst og bug, jo længere vestpå i Europa de lever. Bevæger man sig østpå mod Rusland og Asien, aftager hannernes røde farve. Ved Stillehavets kyster er dompap-hanner blankt sølvgrå, der er intet rødt på dem. Hunnerne er stort set ens hos alle underarterne.
Jan Bolding, der er ansat som kuraterings-assistent på Fuglesektionen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, efterlyser på baggrund af usikkerheden om invasionsfuglenes oprindelse, døde dompapper.
De kan måske lede forskerne på sporet af gæsternes præcise hjemsted.
- Under invasioner er der i reglen en del fugle, der bukker under. Hvis folk finder en død dompap denne vinter, er vi på Zoologisk Museum meget interesseret i at modtage fuglen. Ved at måle vingerne og kroppen kan vi måske nærme os et sikkert svar på, hvilken race dompapperne, der siger trompet-lyde, tilhører, og dermed hvor de kommer fra. Senere vil vi måske ved hjælp af DNA-analyser kunne komme med det endegyldige bevis for fuglenes oprindelsessted, siger Jan Bolding.
Døde dompapper kan sendes til:
Zoologisk Museum,
att. Jan Bolding,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
_______________________
19. november 2004
Dompapper med en helt ny lyd
Af Tine Stampe
Dompappen er en velkendt vintergæst i de danske baghaver, hvor den lyser op med sine flotte farver. Men i år bringer gæsten også helt friske toner med sig ind i haven, for mange af dompapperne siger ganske anderledes end de plejer.
Siden oktober, hvor dompapperne fra områder nord og øst for os som sædvanlig begyndte at dukke op i Danmark, har ornitologer diskuteret, hvad der kan være grunden til, at store grupper af de ellers så velkendte fugle pludselig siger helt anderledes, end de plejer:
"Det er en lille ornitologisk sensation med dette nye fænomen," fortæller biolog Thomas Vikstrøm fra Dansk Ornitologisk Forening. "Normalt sige dompappen en lille blød, forsigtig lyd, mest som et lille 'piyuu'. Men i år kommer rigtigt mange dompapper med et nasalt trut i retning af 'fyyt'. Det lyder mest som en lille plastiktrompet til børn. Kendere mener også, at de lyder som hvidvinget korsnæb."
Og fænomenet er udbredt over hele landet. I alle baghaver fra Bornholm til Ringkøbing kan man være ret sikker på at høre den nye lyd. Der er også kommet rapporter om trompetlyden fra Norge, Shetlandsøerne og landene syd for Danmark.
"Der er en del diskussion om, hvorfor dompapperne siger 'fyyt'," forklarer Thomas Vikstrøm. "En af forklaringerne er, at de kommer langt østfra og derfor tilhører en gruppe, måske en race, af dompapper, som altid siger sådan. En anden mulighed er, at det er en lyd, de bruger i stresssituationer, men dompapperne virker ikke særligt stressede og er ikke aggressive over for hinanden. Sådan nogle hektiske stresskald kan også optræde under parring, så en alvorligere grund kan være, at de er blevet usikre på årstiden eller har uorden i hormonerne."
Yderligere oplysninger om dompapper hos biolog Thomas Vikstrøm, tlf. 33 31 44 04.
Yderligere oplysninger om DOF hos kommunikationschef Tine Stampe, tlf. 22 12 65 25.
________________________
26. oktober 2004
Dompapper invaderer Danmark
Fra Blåvand i vest til Christiansø i øst bliver der i disse dage rapporteret om rekordstore forekomster af dompapper. Fuglene er fra Norge, Sverige og Finland og på jagt efter føde
Af Jan Skriver
Tusinder af skandinaviske dompapper flyver i disse dage over Danmark på jagt efter føde for vinteren.
Måske er der tale om en af de hidtil største invasioner af dompapper nordfra i nyere tid.
Fuglene er trukket fra yngleområderne i Skandinavien, fordi de har manglet føde. Nu leder de efter lokaliteter i Nordvesteuropa, hvor de kan finde frø og bladknopper vinteren igennem.
- Vi har i oktober noteret 2.400 trækkende dompapper, og trækket varer ved cirka to uger endnu, så vi når måske rekorden fra 1994, da næsten 3.000 dompapper trak over Christiansø i løbet af efteråret, siger Peter Lyngs, der er leder af Christiansø Naturvidenskabelige Feltstation.
Øgruppen nordøst for Bornholm mærker traditionelt meget tydeligt, når der er invasion af finkefugle nordfra. For dompapper i hundredvis slår sig da ned og hviler på øerne, inden de trækker videre mod sydvest.
Cirka hvert tredje år er der særligt mange dompapper, der flyver fra Skandinavien og sydvest på. Men der er længere tid imellem de store invasioner.
- Det specielle ved dette efterår er, at der bliver set dompapper i stort tal over næsten hele Danmark, siger Peter Lyngs.
- Dompapperne skal ikke langt mod syd. Langt de fleste af de finker, der har ynglet i Nordskandinavien, holder vinter i Sydsverige, Østdanmark eller Nordtyskland. De dompapper, vi ser trække over Christiansø i disse uger, stopper formentlig i Tyskland tæt på Østersøkysten, så snart de finder føde, siger Peter Lyngs.
På Christiansø er der siden feltstationen blev åbnet i 1976 blevet ringmærket flere end 5.500 dompapper. 31 af fuglene er blevet genmeldt.
Det har givet viden om, hvor invasionsgæsterne stammer fra.
- Dompapper på træk nordfra kan komme fra Norge i vest til Finland i øst. De fleste af fuglene kommer nok fra den nordøstlige del af Skandinavien, siger Peter Lyngs.
Trækket af dompapper nær Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, har været massivt på det seneste.
Der var været dage med henholdsvis 250 og 288 dompapper på træk mod syd. Det er mange på de kanter.
Og 19. oktober blev der på Blåvand Fuglestation ringmærket 38 dompapper, hvilket er mere end normalt for et helt efterår.
Ringmærkning viser, at langt størsteparten af de dompapper, der yngler i Danmark, er standfugle, som er yderst tro mod deres hjemegn.
Men artsfællerne nordpå, hvor føden er mere usikker, må visse år ty til træk for at overleve.
Det er dette træk, vi i disse uger er midt i.
Dompappen indvandrede til Danmark som ynglefugl i begyndelsen af 1900-tallet. I dag skønnes den danske bestand at tælle cirka 45.000 ynglepar.
I Norge, Sverige og Finland, hvor størstedelen af invasions-fuglene menes at komme fra, yngler op imod en halv million par dompapper.
For fuglene er fløjet omkring og har fløjtet - eller rettere sagt truttet - en besynderlig dialekt.
Invasions-dompapperne har sagt lyde, der kan minde om en legetøjstrompet. De har slet ikke brugt det klassiske bløde fløjt, som vores indfødte dompapper er kendt for at sige.
Nu er gåden om invasionsgæsternes oprindelse måske løst.
Via den russiske ornitolog Oleg Borodin, der har korresponderet med ornitologer i Belgien og Holland, er det kommet frem, at den kaukasiske underart af dompappen, Pyrrhula pyrrhula rossikowi, har en stemme, der kan passe på den, som de mange fugle i Nordvesteuropa flyver omkring og siger.
Da snefald i Kaukasus-bjergene og i dele af Tyrkiet ifølge Oleg Borodin kom en måned tidligere end normalt i efteråret, kan vejret have sat gang i en invasion mod nord og vest. Det er i forvejen kendt, at dompapper fra Kaukasus kan foretage trækbevægelser mod nordvest.
Hvis teorien om, at vejret i Kaukasus har sat gang i et gigantisk finketræk mod den nordlige og vestlige del af Europa, holder stik, kommer efterårets og vinterens invasionsfugle altså ikke fra Rusland og Sibirien i nord og øst, som det først var antaget, men tusinder af kilometer fra sydøst.
Kaukasus-dompappen er en af 10 underarter af dompapper fra Atlanterhavet til Stillehavet. Med dompapper er det generelt sådan, at hannerne er rødere på bryst og bug, jo længere vestpå i Europa de lever. Bevæger man sig østpå mod Rusland og Asien, aftager hannernes røde farve. Ved Stillehavets kyster er dompap-hanner blankt sølvgrå, der er intet rødt på dem. Hunnerne er stort set ens hos alle underarterne.
Jan Bolding, der er ansat som kuraterings-assistent på Fuglesektionen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, efterlyser på baggrund af usikkerheden om invasionsfuglenes oprindelse, døde dompapper.
De kan måske lede forskerne på sporet af gæsternes præcise hjemsted.
- Under invasioner er der i reglen en del fugle, der bukker under. Hvis folk finder en død dompap denne vinter, er vi på Zoologisk Museum meget interesseret i at modtage fuglen. Ved at måle vingerne og kroppen kan vi måske nærme os et sikkert svar på, hvilken race dompapperne, der siger trompet-lyde, tilhører, og dermed hvor de kommer fra. Senere vil vi måske ved hjælp af DNA-analyser kunne komme med det endegyldige bevis for fuglenes oprindelsessted, siger Jan Bolding.
Døde dompapper kan sendes til:
Zoologisk Museum,
att. Jan Bolding,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
_______________________
19. november 2004
Dompapper med en helt ny lyd
Af Tine Stampe
Dompappen er en velkendt vintergæst i de danske baghaver, hvor den lyser op med sine flotte farver. Men i år bringer gæsten også helt friske toner med sig ind i haven, for mange af dompapperne siger ganske anderledes end de plejer.
Siden oktober, hvor dompapperne fra områder nord og øst for os som sædvanlig begyndte at dukke op i Danmark, har ornitologer diskuteret, hvad der kan være grunden til, at store grupper af de ellers så velkendte fugle pludselig siger helt anderledes, end de plejer:
"Det er en lille ornitologisk sensation med dette nye fænomen," fortæller biolog Thomas Vikstrøm fra Dansk Ornitologisk Forening. "Normalt sige dompappen en lille blød, forsigtig lyd, mest som et lille 'piyuu'. Men i år kommer rigtigt mange dompapper med et nasalt trut i retning af 'fyyt'. Det lyder mest som en lille plastiktrompet til børn. Kendere mener også, at de lyder som hvidvinget korsnæb."
Og fænomenet er udbredt over hele landet. I alle baghaver fra Bornholm til Ringkøbing kan man være ret sikker på at høre den nye lyd. Der er også kommet rapporter om trompetlyden fra Norge, Shetlandsøerne og landene syd for Danmark.
"Der er en del diskussion om, hvorfor dompapperne siger 'fyyt'," forklarer Thomas Vikstrøm. "En af forklaringerne er, at de kommer langt østfra og derfor tilhører en gruppe, måske en race, af dompapper, som altid siger sådan. En anden mulighed er, at det er en lyd, de bruger i stresssituationer, men dompapperne virker ikke særligt stressede og er ikke aggressive over for hinanden. Sådan nogle hektiske stresskald kan også optræde under parring, så en alvorligere grund kan være, at de er blevet usikre på årstiden eller har uorden i hormonerne."
Yderligere oplysninger om dompapper hos biolog Thomas Vikstrøm, tlf. 33 31 44 04.
Yderligere oplysninger om DOF hos kommunikationschef Tine Stampe, tlf. 22 12 65 25.
________________________
26. oktober 2004
Dompapper invaderer Danmark
Fra Blåvand i vest til Christiansø i øst bliver der i disse dage rapporteret om rekordstore forekomster af dompapper. Fuglene er fra Norge, Sverige og Finland og på jagt efter føde
Af Jan Skriver
Tusinder af skandinaviske dompapper flyver i disse dage over Danmark på jagt efter føde for vinteren.
Måske er der tale om en af de hidtil største invasioner af dompapper nordfra i nyere tid.
Fuglene er trukket fra yngleområderne i Skandinavien, fordi de har manglet føde. Nu leder de efter lokaliteter i Nordvesteuropa, hvor de kan finde frø og bladknopper vinteren igennem.
- Vi har i oktober noteret 2.400 trækkende dompapper, og trækket varer ved cirka to uger endnu, så vi når måske rekorden fra 1994, da næsten 3.000 dompapper trak over Christiansø i løbet af efteråret, siger Peter Lyngs, der er leder af Christiansø Naturvidenskabelige Feltstation.
Øgruppen nordøst for Bornholm mærker traditionelt meget tydeligt, når der er invasion af finkefugle nordfra. For dompapper i hundredvis slår sig da ned og hviler på øerne, inden de trækker videre mod sydvest.
Cirka hvert tredje år er der særligt mange dompapper, der flyver fra Skandinavien og sydvest på. Men der er længere tid imellem de store invasioner.
- Det specielle ved dette efterår er, at der bliver set dompapper i stort tal over næsten hele Danmark, siger Peter Lyngs.
- Dompapperne skal ikke langt mod syd. Langt de fleste af de finker, der har ynglet i Nordskandinavien, holder vinter i Sydsverige, Østdanmark eller Nordtyskland. De dompapper, vi ser trække over Christiansø i disse uger, stopper formentlig i Tyskland tæt på Østersøkysten, så snart de finder føde, siger Peter Lyngs.
På Christiansø er der siden feltstationen blev åbnet i 1976 blevet ringmærket flere end 5.500 dompapper. 31 af fuglene er blevet genmeldt.
Det har givet viden om, hvor invasionsgæsterne stammer fra.
- Dompapper på træk nordfra kan komme fra Norge i vest til Finland i øst. De fleste af fuglene kommer nok fra den nordøstlige del af Skandinavien, siger Peter Lyngs.
Trækket af dompapper nær Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, har været massivt på det seneste.
Der var været dage med henholdsvis 250 og 288 dompapper på træk mod syd. Det er mange på de kanter.
Og 19. oktober blev der på Blåvand Fuglestation ringmærket 38 dompapper, hvilket er mere end normalt for et helt efterår.
Ringmærkning viser, at langt størsteparten af de dompapper, der yngler i Danmark, er standfugle, som er yderst tro mod deres hjemegn.
Men artsfællerne nordpå, hvor føden er mere usikker, må visse år ty til træk for at overleve.
Det er dette træk, vi i disse uger er midt i.
Dompappen indvandrede til Danmark som ynglefugl i begyndelsen af 1900-tallet. I dag skønnes den danske bestand at tælle cirka 45.000 ynglepar.
I Norge, Sverige og Finland, hvor størstedelen af invasions-fuglene menes at komme fra, yngler op imod en halv million par dompapper.
