En hånd til agerhønen
tirsdag 26. februar 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En landsby i Nordjylland er med i et projekt, der skal bane markvejen for flere vilde agerhøns. De udlægger kilometervis af nye landskabsstriber med ukrudt og insekter
Jan Skriver
I landsbyen Store Restrup vest for Aalborg er de lokale beboere sammen med HedeDanmark i færd med at give agerhønen bedre levevilkår i det danske landskab.
22 af omkring 50 lodsejere på egnen lægger arealer til de vildtvenlige tiltag, der i 2007 resulterede i etableringen af 9 kilometer vildtagre, 7 kilometer barjordsstriber og ligeså mange kilometer slåede spor i brakmarker. Alt sammen til glæde for agerhønen.
Det to år lange projekt i Store Restrup skal også i år kaste livliner ud til hønsefuglene i form af flere vilde landskabsstriber i randområderne af de dyrkede marker.
I disse udyrkede striber land skal der levnes plads til etårige ukrudtsplanter, som året igennem kan servere de frø og de insekter, der er helt afgørende for agerhønens trivsel.
- Der er en rigtig god opbakning fra landbyforeningen i Store Restrup til projektet ”Markvildtstriber og agerhøns”, som vi kalder det.
Egnen omkring den gamle herregård består af et halvt hundrede husmandsbrug, der ligger i et landskab, som på mange måder kan minde om 1950’ernes danske landbrugsland, siger forstkandidat Karsten Lund Larsen, der er HedeDanmarks projektleder i operation ”giv agerhønen en håndsrækning”.
Når projektet med udgangen af 2008 er til ende, vil der målrettet være plantet godt 28 hektar jord med tanke på agerhønens ve og vel.
Agerhønen er i særlig fokus, fordi dens tilstedeværelse er med til at fortælle noget om kvaliteten af et terræn. Hvor der er en god bestand af agerhøns, er der i reglen også et mangfoldigt liv af planter, padder, insekter og krybdyr.
- Vi spiller konsulentens rolle i projektet, der er økonomisk støttet i kraft af landdistriktsmidler, og vi har Aalborg Kommunes miljøafdeling som samarbejdspartner. HedeDanmark etablerer markvildtstriberne og baner så at sige vejen til større bestande af agerhøns. Når projektet med udgangen af i år er slut, står vi i praksis med en lang række demonstrationsmarker, hvor alle kan se, hvad agerhønen har brug for. Det er i grunden såre simpelt at øge naturindholdet i kulturlandet og hjælpe den trængte hønsefugl og alle de andre af markens vildtarter, som er gået voldsomt tilbage de seneste årtier, siger Karsten Lund Larsen.
- Kodeordet er variation i landskabet. Det handler om at få så mange udkantsområder som muligt, så man bryder ensformigheden i de kæmpemæssige og sprøjtede kornarealer, som i dag præger landskabsbilledet. Ud over ukrudtsfrø og insekter til kyllingerne har agerhønen brug for indslag af åbne, bare jordstriber, hvor den kan tørre sine fjer. Hvis vi giver agerhønen gode levevilkår, sikrer vi også sanglærken, haren og firbenet større spillerum. De vil alle få glæde af flere diger og markvildtstriber mellem kornfladerne, siger Karsten Lund Larsen.
Den lokale jagtforening i Store Restrup deltager også i projektet. Flere af jægerne har husmandssteder i området, og mange er parate til at plante og så af hensyn til markens dyr og fugle.
- Sidste gang jeg så en agerhøne, var engang i efteråret. I løbet af et år ser jeg højst en eller to fugle, og jeg færdes ellers tit i terrænet. Det er ikke for meget sagt, at vi på landet savner agerhønen. Den hører til i kulturlandskabet, og dens stemme skal lyde her i det tidlige forår. Men det gør den bare ikke. Det er meget længe siden, at jeg sidst har hørt en agerhøne, siger Carl Forbech Carstens, der er formand for Store Restrup Jagtforening.
Den ekstremt våde sommer i 2007 kan bære en del af skylden for de meget få agerhøns. For eftertiden er landskabet vest for Aalborg i hvert fald bedre klædt på til at huse og brødføde flere af de små hønsefugle.
- Som et led i projektet har vi betalt alle omkostninger, der er forbundet med markvildtstriberne, der skal skabe variation i det moderne landbrugsland. I fremtiden håber vi naturligvis, at landmænd og lodsejere af egen drift vil praktisere de gode ideer i det katalog af muligheder, vi nu har lagt frem. Vildtstriberne til agerhøns og harer og alle småfuglene i det åbne land er fuldt støtteberettigede, som det er tilfældet med alle almindelige landbrugsafgrøder.
Man får så at sige samme hektarstøtte til korndyrkning som til vildtvenlighed, siger Karsten Lund Larsen.
Erfaringerne fra agerhøneprojektet i det himmerlandske terræn vil i begyndelsen af 2009 blive samlet i en rapport til Direktoratet for FødevareErhverv.
22 af omkring 50 lodsejere på egnen lægger arealer til de vildtvenlige tiltag, der i 2007 resulterede i etableringen af 9 kilometer vildtagre, 7 kilometer barjordsstriber og ligeså mange kilometer slåede spor i brakmarker. Alt sammen til glæde for agerhønen.
Det to år lange projekt i Store Restrup skal også i år kaste livliner ud til hønsefuglene i form af flere vilde landskabsstriber i randområderne af de dyrkede marker.
I disse udyrkede striber land skal der levnes plads til etårige ukrudtsplanter, som året igennem kan servere de frø og de insekter, der er helt afgørende for agerhønens trivsel.
- Der er en rigtig god opbakning fra landbyforeningen i Store Restrup til projektet ”Markvildtstriber og agerhøns”, som vi kalder det.
Egnen omkring den gamle herregård består af et halvt hundrede husmandsbrug, der ligger i et landskab, som på mange måder kan minde om 1950’ernes danske landbrugsland, siger forstkandidat Karsten Lund Larsen, der er HedeDanmarks projektleder i operation ”giv agerhønen en håndsrækning”.
Når projektet med udgangen af 2008 er til ende, vil der målrettet være plantet godt 28 hektar jord med tanke på agerhønens ve og vel.
Agerhønen er i særlig fokus, fordi dens tilstedeværelse er med til at fortælle noget om kvaliteten af et terræn. Hvor der er en god bestand af agerhøns, er der i reglen også et mangfoldigt liv af planter, padder, insekter og krybdyr.
- Vi spiller konsulentens rolle i projektet, der er økonomisk støttet i kraft af landdistriktsmidler, og vi har Aalborg Kommunes miljøafdeling som samarbejdspartner. HedeDanmark etablerer markvildtstriberne og baner så at sige vejen til større bestande af agerhøns. Når projektet med udgangen af i år er slut, står vi i praksis med en lang række demonstrationsmarker, hvor alle kan se, hvad agerhønen har brug for. Det er i grunden såre simpelt at øge naturindholdet i kulturlandet og hjælpe den trængte hønsefugl og alle de andre af markens vildtarter, som er gået voldsomt tilbage de seneste årtier, siger Karsten Lund Larsen.
- Kodeordet er variation i landskabet. Det handler om at få så mange udkantsområder som muligt, så man bryder ensformigheden i de kæmpemæssige og sprøjtede kornarealer, som i dag præger landskabsbilledet. Ud over ukrudtsfrø og insekter til kyllingerne har agerhønen brug for indslag af åbne, bare jordstriber, hvor den kan tørre sine fjer. Hvis vi giver agerhønen gode levevilkår, sikrer vi også sanglærken, haren og firbenet større spillerum. De vil alle få glæde af flere diger og markvildtstriber mellem kornfladerne, siger Karsten Lund Larsen.
Den lokale jagtforening i Store Restrup deltager også i projektet. Flere af jægerne har husmandssteder i området, og mange er parate til at plante og så af hensyn til markens dyr og fugle.
- Sidste gang jeg så en agerhøne, var engang i efteråret. I løbet af et år ser jeg højst en eller to fugle, og jeg færdes ellers tit i terrænet. Det er ikke for meget sagt, at vi på landet savner agerhønen. Den hører til i kulturlandskabet, og dens stemme skal lyde her i det tidlige forår. Men det gør den bare ikke. Det er meget længe siden, at jeg sidst har hørt en agerhøne, siger Carl Forbech Carstens, der er formand for Store Restrup Jagtforening.
Den ekstremt våde sommer i 2007 kan bære en del af skylden for de meget få agerhøns. For eftertiden er landskabet vest for Aalborg i hvert fald bedre klædt på til at huse og brødføde flere af de små hønsefugle.
- Som et led i projektet har vi betalt alle omkostninger, der er forbundet med markvildtstriberne, der skal skabe variation i det moderne landbrugsland. I fremtiden håber vi naturligvis, at landmænd og lodsejere af egen drift vil praktisere de gode ideer i det katalog af muligheder, vi nu har lagt frem. Vildtstriberne til agerhøns og harer og alle småfuglene i det åbne land er fuldt støtteberettigede, som det er tilfældet med alle almindelige landbrugsafgrøder.
Man får så at sige samme hektarstøtte til korndyrkning som til vildtvenlighed, siger Karsten Lund Larsen.
Erfaringerne fra agerhøneprojektet i det himmerlandske terræn vil i begyndelsen af 2009 blive samlet i en rapport til Direktoratet for FødevareErhverv.
