Restauranter for naturens smukkeste skraldemænd
onsdag 12. marts 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den elegante røde glente spiller gribbenes rolle i den nordiske naturhusholdning, for den rydder op i det åbne kulturlandskab. Foderpladser, rovfugle-restauranter om man vil, kan give de sjældne fugle en ekstra håndsrækning
Jan Skriver
Den røde glente sørger for at rydde op derude, for den spiller de store gribbes rolle i den nordeuropæiske natur.
Generelt har det i årtier i Danmark skortet på døde dyr og levninger i et kulturlandskab, der er præget af intensiv planteavl, og hvor veterinærlovgivningen er yderst striks.
I sommerhalvåret finder glenten selv sit bytte, men i den kolde tid kan det gavne med en håndsrækning.
Derfor er det en stor hjælp for ådselædende rovfugle, hvis der på særlige lokaliteter bliver lagt foder ud.
- I Holbæk Kommune har vi i regi af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) etableret fire foderpladser, der er specielt tiltænkt de røde glenter. Disse foderpladser er med til at holde glenterne i deres territorier året rundt, så de slipper for farerne på trækket og er i bedre form, når de begynder at yngle i det tidlige forår, siger Gert Hjembæk, en af DOF’s eksperter i den røde glente.
- På glentefoderpladserne bruger vi dyrlægekontrolleret kød, der er blevet kasseret som menneskeføde, fordi der er sket fysiske skader med kødet. Det er klart, at de veterinære forhold skal være tip-top i orden, før man lægger foder ud til rovfuglene i landskabet, siger Gert Hjembæk, der påpeger, at glentefodringen er økonomisk støttet af Holbæk Kommune.
Også i den østlige del af Jylland er der adskillige steder, hvor der bliver serveret for den røde glente.
Fra udlandet kender man til rovfuglefodring i stor målestok fra Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien. Her har man i fuglebeskyttelsens ånd lavet særlige gribbe-restauranter for at hjælpe truede gribbearter til en bedre overlevelse. De store ådselædere er i kraft af foderpladserne sikret føde året rundt.
For 100-200 år siden var den graciøse røde glente en almindelig ynglefugl i Danmark, næsten som det i dag er tilfældet med musvågen. Bestanden af røde glenter har måske været i nærheden af 2.500 par.
Men den røde glente måtte bøde for et natursyn, hvor alt med næb og klør blev udnævnt til skadedyr. Og i 1920'erne blev glenten udryddet som dansk ynglefugl.
Også i Norge, England, Skotland, Belgien, Østrig og Tjekkiet blev den røde glente landsforvist. I Sverige var kun ganske få tilbage.
Bekæmpelsen var let, for glenter er tillidsfulde, og de er i sagens natur lette at forgifte, fordi de tiltrækkes af døde fødeemner.
I et halvt århundrede var den røde glente fraværende som ynglefugl i det danske landskab, hvis vekslen mellem bakker, dale og småskove mange steder er ideelt for arten.
Nu er den så tilbage. Med næb og kløer og med en aldrig svigtende appetit på ådsler.
Generelt har det i årtier i Danmark skortet på døde dyr og levninger i et kulturlandskab, der er præget af intensiv planteavl, og hvor veterinærlovgivningen er yderst striks.
I sommerhalvåret finder glenten selv sit bytte, men i den kolde tid kan det gavne med en håndsrækning.
Derfor er det en stor hjælp for ådselædende rovfugle, hvis der på særlige lokaliteter bliver lagt foder ud.
- I Holbæk Kommune har vi i regi af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) etableret fire foderpladser, der er specielt tiltænkt de røde glenter. Disse foderpladser er med til at holde glenterne i deres territorier året rundt, så de slipper for farerne på trækket og er i bedre form, når de begynder at yngle i det tidlige forår, siger Gert Hjembæk, en af DOF’s eksperter i den røde glente.
- På glentefoderpladserne bruger vi dyrlægekontrolleret kød, der er blevet kasseret som menneskeføde, fordi der er sket fysiske skader med kødet. Det er klart, at de veterinære forhold skal være tip-top i orden, før man lægger foder ud til rovfuglene i landskabet, siger Gert Hjembæk, der påpeger, at glentefodringen er økonomisk støttet af Holbæk Kommune.
Også i den østlige del af Jylland er der adskillige steder, hvor der bliver serveret for den røde glente.
Fra udlandet kender man til rovfuglefodring i stor målestok fra Pyrenæerne mellem Frankrig og Spanien. Her har man i fuglebeskyttelsens ånd lavet særlige gribbe-restauranter for at hjælpe truede gribbearter til en bedre overlevelse. De store ådselædere er i kraft af foderpladserne sikret føde året rundt.
For 100-200 år siden var den graciøse røde glente en almindelig ynglefugl i Danmark, næsten som det i dag er tilfældet med musvågen. Bestanden af røde glenter har måske været i nærheden af 2.500 par.
Men den røde glente måtte bøde for et natursyn, hvor alt med næb og klør blev udnævnt til skadedyr. Og i 1920'erne blev glenten udryddet som dansk ynglefugl.
Også i Norge, England, Skotland, Belgien, Østrig og Tjekkiet blev den røde glente landsforvist. I Sverige var kun ganske få tilbage.
Bekæmpelsen var let, for glenter er tillidsfulde, og de er i sagens natur lette at forgifte, fordi de tiltrækkes af døde fødeemner.
I et halvt århundrede var den røde glente fraværende som ynglefugl i det danske landskab, hvis vekslen mellem bakker, dale og småskove mange steder er ideelt for arten.
Nu er den så tilbage. Med næb og kløer og med en aldrig svigtende appetit på ådsler.
