Nyt om Danmarks sjældne ynglefugle
onsdag 26. marts 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening har i 10 år holdt et særligt vågent øje med 40 af landets mest truede og sjældne fuglearter. Nu er der udkommet en aktuel rapport om overvågningen, der har fået økonomisk støtte af Aage V. Jensen Naturfond til at fortsætte fem år endnu
Jan Skriver
En række sjældne danske ynglefugle, der er afhængige af næringsfattige og åbne terræner med masser af insekter og mindre krybdyr, er i dyb krise i det danske landskab.
Det er arter som markpiber, hjejle og stor tornskade.
Mens disse fødespecialister er ved at forlade Danmark, vinder flere arter af de fåtallige rovfugle langsomt, men sikkert frem.
Kongeørnen havde i 2007 et skelsættende år i dansk natur, da det for første gang lykkedes for to par at opfostre hver en unge.
Også vandrefalken genindtager sine klassiske lokaliteter på Møns og Stevns Klinter samt Hammerknuden på Bornholm. Og snart ventes verdens måske hurtigste rovfugl at bosætte sig i det flade vadehavsland.
Det kan man læse i rapporten ”Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007”, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har udgivet.
Udgivelsen bygger på de mange oplysninger, som 38 frivillige og ulønnede artseksperter har samlet via kontakter til hundredvis af feltornitologer landet over.
2007-udgaven er den tiende i rækken af årlige rapporter, der ridser den aktuelle situation op for 40 af Danmarks mest fåtallige fuglearter.
Rapporten over de sjældne ynglefugles forekomst er med til at give et fingerpeg om overordnede tendenser i den danske natur.
- Generelt fortsætter tilbagegangen for de åbne, næringsfattige eller sparsomt bevoksede naturtypers fuglespecialister såsom hjejlen, mosehornuglen og markpiberen. Deres kritiske tilstand er uændret eller forværret det seneste år, siger biolog Michael Borch Grell, der leder DOF’s projekt ”Truede og sjældne ynglefugle i Danmark”.
Han har sammen med sin kollega i Fuglenes Hus, Timme Nyegaard, skrevet de tusindvis af observationer sammen til konklusioner i rapporten, hvori det også må konstateres, at hedehøg og stor tornskade er kraftigt på retur og i risiko for at forsvinde som danske ynglefugle.
- Mange af de sjældne arter af specialister reagerer på ændrede betingelser på deres levesteder. Vi må forudsige, at flere af dem vil blive ofre for en kombination af langsigtede strukturændringer i landbruget og en mangelfuld offentlig naturforvaltning. Med disse fugles forsvinden vil der være tale om et markant tab af biodiversitet knyttet til klassiske danske naturtyper, hvilket er stik imod den tiltrådte politiske målsætning om, at tabet af biodiversitet skal standses senest i 2010, siger Michael Borch Grell.
I 2007 var der blot tre registreringer af muligt ynglende hjejler. Med andre ord var der måske slet ingen ynglepar af denne særlige hedefugleart sidste år.
Stor tornskade blev kun fundet på syv lokaliteter, og ynglebestanden blev skønnet til at være på højst 12-15 par.
Hedehøgen havde med 23-25 par sit dårligste yngleår siden 1998, da overvågningen begyndte.
Og markpiberen er måske uddød, da der kun blev konstateret et muligt ynglepar i klitområderne syd for Skagen.
Det samme gjorde sig gældende for mosehornuglen. Her blev der også kun registreret et muligt territorium.
En anden ugle, kirkeuglen, der for årtier siden var almindelig i det varierede kulturland med dets små husmandssteder og vekslende afgrøder i en landskabsmosaik af husdyr i det fri, er formentlig også på vej ud af Danmark.
DOF’s projekt ”Truede og sjældne ynglefugle i Danmark” samarbejder med Zoologisk Museum, Københavns Universitet om et forskningsprojekt, der skal kaste lys over de konkrete årsager til kirkeuglens problemer. I 2007 blev der blot registreret cirka 60 par kirkeugler i Danmark.
- De foreløbige resultater tyder på, at det er det intensivt dyrkede agerlands mangelfulde biodiversitet og dermed ringe naturlige fødemuligheder for uglerne, der er hovedårsagen til artens langsigtede tilbagegang, siger Michael Borch Grell.
Projektet med at overvåge og samle den aktuelle viden om Danmarks mest sjældne og truede ynglefugle har været økonomisk støttet af Aage V. Jensen Naturfond.
Fonden har netop bevilget penge, så DOF kan fortsætte sin overvågning af de truede og sjældne fuglearter til og med 2012.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Biolog Michael Borch Grell og biolog Timme Nyegaard.
Tlf. 33 28 38 00.
Det er arter som markpiber, hjejle og stor tornskade.
Mens disse fødespecialister er ved at forlade Danmark, vinder flere arter af de fåtallige rovfugle langsomt, men sikkert frem.
Kongeørnen havde i 2007 et skelsættende år i dansk natur, da det for første gang lykkedes for to par at opfostre hver en unge.
Også vandrefalken genindtager sine klassiske lokaliteter på Møns og Stevns Klinter samt Hammerknuden på Bornholm. Og snart ventes verdens måske hurtigste rovfugl at bosætte sig i det flade vadehavsland.
Det kan man læse i rapporten ”Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007”, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har udgivet.
Udgivelsen bygger på de mange oplysninger, som 38 frivillige og ulønnede artseksperter har samlet via kontakter til hundredvis af feltornitologer landet over.
2007-udgaven er den tiende i rækken af årlige rapporter, der ridser den aktuelle situation op for 40 af Danmarks mest fåtallige fuglearter.
Rapporten over de sjældne ynglefugles forekomst er med til at give et fingerpeg om overordnede tendenser i den danske natur.
- Generelt fortsætter tilbagegangen for de åbne, næringsfattige eller sparsomt bevoksede naturtypers fuglespecialister såsom hjejlen, mosehornuglen og markpiberen. Deres kritiske tilstand er uændret eller forværret det seneste år, siger biolog Michael Borch Grell, der leder DOF’s projekt ”Truede og sjældne ynglefugle i Danmark”.
Han har sammen med sin kollega i Fuglenes Hus, Timme Nyegaard, skrevet de tusindvis af observationer sammen til konklusioner i rapporten, hvori det også må konstateres, at hedehøg og stor tornskade er kraftigt på retur og i risiko for at forsvinde som danske ynglefugle.
- Mange af de sjældne arter af specialister reagerer på ændrede betingelser på deres levesteder. Vi må forudsige, at flere af dem vil blive ofre for en kombination af langsigtede strukturændringer i landbruget og en mangelfuld offentlig naturforvaltning. Med disse fugles forsvinden vil der være tale om et markant tab af biodiversitet knyttet til klassiske danske naturtyper, hvilket er stik imod den tiltrådte politiske målsætning om, at tabet af biodiversitet skal standses senest i 2010, siger Michael Borch Grell.
I 2007 var der blot tre registreringer af muligt ynglende hjejler. Med andre ord var der måske slet ingen ynglepar af denne særlige hedefugleart sidste år.
Stor tornskade blev kun fundet på syv lokaliteter, og ynglebestanden blev skønnet til at være på højst 12-15 par.
Hedehøgen havde med 23-25 par sit dårligste yngleår siden 1998, da overvågningen begyndte.
Og markpiberen er måske uddød, da der kun blev konstateret et muligt ynglepar i klitområderne syd for Skagen.
Det samme gjorde sig gældende for mosehornuglen. Her blev der også kun registreret et muligt territorium.
En anden ugle, kirkeuglen, der for årtier siden var almindelig i det varierede kulturland med dets små husmandssteder og vekslende afgrøder i en landskabsmosaik af husdyr i det fri, er formentlig også på vej ud af Danmark.
DOF’s projekt ”Truede og sjældne ynglefugle i Danmark” samarbejder med Zoologisk Museum, Københavns Universitet om et forskningsprojekt, der skal kaste lys over de konkrete årsager til kirkeuglens problemer. I 2007 blev der blot registreret cirka 60 par kirkeugler i Danmark.
- De foreløbige resultater tyder på, at det er det intensivt dyrkede agerlands mangelfulde biodiversitet og dermed ringe naturlige fødemuligheder for uglerne, der er hovedårsagen til artens langsigtede tilbagegang, siger Michael Borch Grell.
Projektet med at overvåge og samle den aktuelle viden om Danmarks mest sjældne og truede ynglefugle har været økonomisk støttet af Aage V. Jensen Naturfond.
Fonden har netop bevilget penge, så DOF kan fortsætte sin overvågning af de truede og sjældne fuglearter til og med 2012.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Biolog Michael Borch Grell og biolog Timme Nyegaard.
Tlf. 33 28 38 00.
