Viber eller bacon?
torsdag 27. marts 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Med regeringens brakstop kan landmændene nu frit genopdyrke brakjorden – og det gør de! DOF opfordrer regeringen til at sikre brakarealerne til gavn for viber, agerhøns og sanglærker
Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening
Det er utopi at tro, at danske landmænd i de kommende uger frivilligt vil udlægge braklagte randzoner, der tilsammen ville kunne nå mere end én gang rundt om jorden. Desværre er det regeringens bedste bud på afbødning af brakstoppets natur- og miljømæssige konsekvenser
I dette forår oplever vi, at græsset ikke får lov at gro som hidtil på de næsten 200.000 ha landbrugsjord, der indtil årsskiftet var udlagt som brakjord efter landbrugets hidtidige tilskudsregler, og som landbruget nu frit kan genopdyrke. Disse 7 % af landbrugsarealet har virket som et refugium for agerlandets vilde dyr og fugle. Regeringens indsatsplan, der blev offentliggjort med udgangen af februar, er aldeles utilstrækkelig, skønt dens formål er at neutralisere de negative effekter af ophævelsen af braklægningskravet.
DMU antager, at i størrelsesordenen 50.000 ha tidligere brakjord vil blive opdyrket i dette forår, og andre 50.000 i de kommende, hvis brakstoppet gøres permanent. Det får alvorlige konsekvenser for agerlandets mere udbredte fuglearter som agerhøne, vibe, sanglærke, bomlærke og tornirisk. Viben er nu så trængt på det europæiske kontinent, at brakstoppet vil give viben endnu et skub mod afgrunden. Den voldsomme tilbagegang for viben og de øvrige fugle i agerlandet har været midlertidigt bremset af braklægningsordningerne, men vi kan nu frygte et fornyet frit fald.
Brakstoppet får også konsekvenser for virkeligt sjældne fuglearter som engsnarre og hedehøg. Dem har Danmark en international forpligtelse til at tage vare på.
Engsnarren, der tilmed er truet på verdensplan, fik et uventet comeback som ynglefugl i Danmark i kølvandet på braklægningerne og findes i dag i flere af vores braklagte ådale – eller fandtes, skulle vi måske snarere sige med et hastigt blik på brakjords-timeglasset. Og i det sydvestlige Jylland har eksperimenter med stribe- og randbrak vist gunstige tendenser for den sjældne hedehøg, hvis samlede, danske bestand kan tælles på få hænder.
På trods af alle regeringens løfter om, at ophævelsen af brakforpligtelsen ikke ville komme til at påvirke natur og miljø, er det først nu, hvor oppløjningen er i fuld gang, at regeringen kommer med en handlingsplan, der skal neutralisere natur- og miljøeffekterne. Det sker mere end et halvt år efter, at brakordningen med regeringens og Dansk Folkepartis fulde tilslutning blev 0-stillet fra 1. januar 2008.
Og hvad er så regeringens bud? - Et frivilligt tilbud til landmænd om, at de – hvis de braklægger 10-20 meter brede og minimum 50 meter lange randzoner langs målsatte søer og vandløb - vil kunne få tildelt op til 10 % større kvælstofkvoter på det resterende dyrkningsareal.
Desuden skal der tilrettelægges en informationskampagne mod oppløjning af naturmæssigt værdifulde brakarealer, samt udsendes en vejledning, som skal opfordre til minimering af forbruget af pesticider i de brakarealer, der alligevel oppløjes, og hvor der vil være behov for at fjerne ukrudt.
Regeringens plan er et yderst spagfærdigt indgreb imod den ’massakre’ på vibens, engsnarres og hedehøgens udyrkede fristeder, vi i disse dage er vidner til. Hvis de foreslåede, nye brakarealer langs søer og vandløb skal erstatte de 50.000 ha, der pløjes op i år, men f.eks. kun i 10 m brede bræmmer, skal der udlægges 50.000 løbende kilometer bræmmer svarende til godt og vel en tur jorden rundt. Det er selvfølgelig dybt urealistisk – ikke mindst set i lyset af, at det blot er en genfremsættelse af den fire år gamle Vandmiljøplan III’s målsætning, der aldrig er blevet opfyldt. Trods direkte tilskud til udlægning af sådanne bræmmer har landbruget indtil nu kun været interesseret i at udlægge beskedne 206 ha bræmmer ud af de 50.000, der er slutmålet for 2009!
DOF og DOFs internationale ’storesøster’, BirdLife International har formuleret et klart og præcist krav til afløseren for braklægningen: Som kompensation for den manglende brak skal 10 % af dyrkningsarealet fremover friholdes for intensiv dyrkning og udlægges som f.eks. ekstensivt drevne græsarealer, varig brak, vådbundsarealer og egentlige naturarealer eller indgå i rotationsbrak. 10 %-reglen skal enten gennemføres som et generelt krav med egne instrumenter til håndhævelse eller som et krydsoverensstemmelseskrav, der skal være opfyldt, før landmanden kan få den fulde støtte til sine øvrige dyrkningsarealer.
Vi opfordrer regering og Folketing til at stramme handlingsplanen mod brakstoppets skadevirkninger, helst ved at sikre som minimum, at et areal som det nuværende braklagte friholdes for intensiv dyrkning. Mon ikke befolkningen hellere vil fastholde viber, agerhøns og sanglærker på de udyrkede arealer end mere byg og bacon. Lad os få en mangfoldighed af arter i stedet for monokultur for EU´s støttekroner.
I dette forår oplever vi, at græsset ikke får lov at gro som hidtil på de næsten 200.000 ha landbrugsjord, der indtil årsskiftet var udlagt som brakjord efter landbrugets hidtidige tilskudsregler, og som landbruget nu frit kan genopdyrke. Disse 7 % af landbrugsarealet har virket som et refugium for agerlandets vilde dyr og fugle. Regeringens indsatsplan, der blev offentliggjort med udgangen af februar, er aldeles utilstrækkelig, skønt dens formål er at neutralisere de negative effekter af ophævelsen af braklægningskravet.
DMU antager, at i størrelsesordenen 50.000 ha tidligere brakjord vil blive opdyrket i dette forår, og andre 50.000 i de kommende, hvis brakstoppet gøres permanent. Det får alvorlige konsekvenser for agerlandets mere udbredte fuglearter som agerhøne, vibe, sanglærke, bomlærke og tornirisk. Viben er nu så trængt på det europæiske kontinent, at brakstoppet vil give viben endnu et skub mod afgrunden. Den voldsomme tilbagegang for viben og de øvrige fugle i agerlandet har været midlertidigt bremset af braklægningsordningerne, men vi kan nu frygte et fornyet frit fald.
Brakstoppet får også konsekvenser for virkeligt sjældne fuglearter som engsnarre og hedehøg. Dem har Danmark en international forpligtelse til at tage vare på.
Engsnarren, der tilmed er truet på verdensplan, fik et uventet comeback som ynglefugl i Danmark i kølvandet på braklægningerne og findes i dag i flere af vores braklagte ådale – eller fandtes, skulle vi måske snarere sige med et hastigt blik på brakjords-timeglasset. Og i det sydvestlige Jylland har eksperimenter med stribe- og randbrak vist gunstige tendenser for den sjældne hedehøg, hvis samlede, danske bestand kan tælles på få hænder.
På trods af alle regeringens løfter om, at ophævelsen af brakforpligtelsen ikke ville komme til at påvirke natur og miljø, er det først nu, hvor oppløjningen er i fuld gang, at regeringen kommer med en handlingsplan, der skal neutralisere natur- og miljøeffekterne. Det sker mere end et halvt år efter, at brakordningen med regeringens og Dansk Folkepartis fulde tilslutning blev 0-stillet fra 1. januar 2008.
Og hvad er så regeringens bud? - Et frivilligt tilbud til landmænd om, at de – hvis de braklægger 10-20 meter brede og minimum 50 meter lange randzoner langs målsatte søer og vandløb - vil kunne få tildelt op til 10 % større kvælstofkvoter på det resterende dyrkningsareal.
Desuden skal der tilrettelægges en informationskampagne mod oppløjning af naturmæssigt værdifulde brakarealer, samt udsendes en vejledning, som skal opfordre til minimering af forbruget af pesticider i de brakarealer, der alligevel oppløjes, og hvor der vil være behov for at fjerne ukrudt.
Regeringens plan er et yderst spagfærdigt indgreb imod den ’massakre’ på vibens, engsnarres og hedehøgens udyrkede fristeder, vi i disse dage er vidner til. Hvis de foreslåede, nye brakarealer langs søer og vandløb skal erstatte de 50.000 ha, der pløjes op i år, men f.eks. kun i 10 m brede bræmmer, skal der udlægges 50.000 løbende kilometer bræmmer svarende til godt og vel en tur jorden rundt. Det er selvfølgelig dybt urealistisk – ikke mindst set i lyset af, at det blot er en genfremsættelse af den fire år gamle Vandmiljøplan III’s målsætning, der aldrig er blevet opfyldt. Trods direkte tilskud til udlægning af sådanne bræmmer har landbruget indtil nu kun været interesseret i at udlægge beskedne 206 ha bræmmer ud af de 50.000, der er slutmålet for 2009!
DOF og DOFs internationale ’storesøster’, BirdLife International har formuleret et klart og præcist krav til afløseren for braklægningen: Som kompensation for den manglende brak skal 10 % af dyrkningsarealet fremover friholdes for intensiv dyrkning og udlægges som f.eks. ekstensivt drevne græsarealer, varig brak, vådbundsarealer og egentlige naturarealer eller indgå i rotationsbrak. 10 %-reglen skal enten gennemføres som et generelt krav med egne instrumenter til håndhævelse eller som et krydsoverensstemmelseskrav, der skal være opfyldt, før landmanden kan få den fulde støtte til sine øvrige dyrkningsarealer.
Vi opfordrer regering og Folketing til at stramme handlingsplanen mod brakstoppets skadevirkninger, helst ved at sikre som minimum, at et areal som det nuværende braklagte friholdes for intensiv dyrkning. Mon ikke befolkningen hellere vil fastholde viber, agerhøns og sanglærker på de udyrkede arealer end mere byg og bacon. Lad os få en mangfoldighed af arter i stedet for monokultur for EU´s støttekroner.
