USA, Canada og Storbritannien protesterer mod forårsjagt i Grønland
torsdag 10. april 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det grønlandske hjemmestyre er i skudlinien, fordi internationale fuglebeskyttelsesorganisationer under BirdLife International kritiserer den arktiske nations forlængelse af forårsjagten på rider og ederfugle
Jan Skriver
Hold hånden over fuglene om foråret, når de skal yngle, så har de størst chancer for en frugtbar sæson. Det har i årtier verden over været god latin og grundlaget i fuglefredninger, men dette forår har det grønlandske hjemmestyre ladet hånt om forårsfreden blandt rider og ederfugle.
Hjemmestyret har givet fangere og jægere lov til at skyde rider og ederfugle helt frem til 1. april.
Det har fået fuglebeskyttelsesorganisationer som National Audubon Society, der tæller flere end 1.000.000 medlemmer i USA, Nature Canada og Bird Studies Canada samt den britiske RSPB, der har omkring 1.300.000 medlemmer, til at protestere og appellere til en større fornuft i retning af bæredygtighed i den grønlandske naturforvaltning.
Forlængelsen af forårsjagten på rider og ederfugle blev vedtaget stort set hen over hovedet på naturens fortalere.
I breve til de folkevalgte i det grønlandske hjemmestyre gør de grønne nordamerikanske og britiske organisationer opmærksom på, at netop forårsjagt er berygtet for at kunne forårsage nedgange i bestandene af fugle.
Mens jagt om efteråret kan accepteres, fordi en del af fuglene alligevel vil dø i løbet af vinteren, er forårsjagten ekstremt uheldig, fordi den tolder af livskraftige og ynglemodne individer, der har overlevet den knappe vintertid.
Forårsjagt risikerer så at sige at høste af kapitalen og ikke kun tage af renterne.
Det er en kendsgerning, at kolonier af lomvier, ederfugle og rider de fleste steder er gået dramatisk tilbage i Grønland, primært fordi jagttrykket har været for kraftigt ved eller på fuglefjeldene.
Der er flere eksempler på, at kolonier på omkring 100.000 fuglepar helt er forsvundet, eller er blevet reduceret til få tusinde ynglepar på grund af jagt og indsamling af æg.
National Audubon Society minder i sit brev de grønlandske hjemmestyremedlemmer om deres kollektive ansvar for at sikre mangfoldigheden af liv i Arktis.
De grønne canadiske organisationer påpeger over for Grønlands hjemmestyre, at de rider og ederfugle, som dette forår har været jaget i Grønland, er en fælles ressource og rigdom.
De grønlandske rider og ederfugle befinder sig i perioder i farvandene ud for Labrador og Newfoundland. Derfor har de grønlandske myndigheder en international pligt til at sikre bestandene.
Den britiske fuglebeskyttelsesorganisation RSPB – Royal Society for the Protections of Birds – skriver en skarp appel til Hans Enoksen, der er formand for det grønlandske landsstyre.
Forårsjagtens skadevirkninger på kolonier af havfugle er indlysende i Grønland, understreges det. Tag ved lære af dén kendsgerning lyder det frit oversat til de grønlandske politikere.
Hjemmestyrets medlemmer bliver også mindet om, at verdens største alkefugl, gejrfuglen, der blev betegnet som Nordatlantens pingvin, i 1800-tallet blev udryddet af mennesker på grund af grådighed og uhæmmet jagt.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bakker op om de internationale protester mod Grønlands jagtpolitik.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog,
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00, mobil: 21 24 22 75
Hjemmestyret har givet fangere og jægere lov til at skyde rider og ederfugle helt frem til 1. april.
Det har fået fuglebeskyttelsesorganisationer som National Audubon Society, der tæller flere end 1.000.000 medlemmer i USA, Nature Canada og Bird Studies Canada samt den britiske RSPB, der har omkring 1.300.000 medlemmer, til at protestere og appellere til en større fornuft i retning af bæredygtighed i den grønlandske naturforvaltning.
Forlængelsen af forårsjagten på rider og ederfugle blev vedtaget stort set hen over hovedet på naturens fortalere.
I breve til de folkevalgte i det grønlandske hjemmestyre gør de grønne nordamerikanske og britiske organisationer opmærksom på, at netop forårsjagt er berygtet for at kunne forårsage nedgange i bestandene af fugle.
Mens jagt om efteråret kan accepteres, fordi en del af fuglene alligevel vil dø i løbet af vinteren, er forårsjagten ekstremt uheldig, fordi den tolder af livskraftige og ynglemodne individer, der har overlevet den knappe vintertid.
Forårsjagt risikerer så at sige at høste af kapitalen og ikke kun tage af renterne.
Det er en kendsgerning, at kolonier af lomvier, ederfugle og rider de fleste steder er gået dramatisk tilbage i Grønland, primært fordi jagttrykket har været for kraftigt ved eller på fuglefjeldene.
Der er flere eksempler på, at kolonier på omkring 100.000 fuglepar helt er forsvundet, eller er blevet reduceret til få tusinde ynglepar på grund af jagt og indsamling af æg.
National Audubon Society minder i sit brev de grønlandske hjemmestyremedlemmer om deres kollektive ansvar for at sikre mangfoldigheden af liv i Arktis.
De grønne canadiske organisationer påpeger over for Grønlands hjemmestyre, at de rider og ederfugle, som dette forår har været jaget i Grønland, er en fælles ressource og rigdom.
De grønlandske rider og ederfugle befinder sig i perioder i farvandene ud for Labrador og Newfoundland. Derfor har de grønlandske myndigheder en international pligt til at sikre bestandene.
Den britiske fuglebeskyttelsesorganisation RSPB – Royal Society for the Protections of Birds – skriver en skarp appel til Hans Enoksen, der er formand for det grønlandske landsstyre.
Forårsjagtens skadevirkninger på kolonier af havfugle er indlysende i Grønland, understreges det. Tag ved lære af dén kendsgerning lyder det frit oversat til de grønlandske politikere.
Hjemmestyrets medlemmer bliver også mindet om, at verdens største alkefugl, gejrfuglen, der blev betegnet som Nordatlantens pingvin, i 1800-tallet blev udryddet af mennesker på grund af grådighed og uhæmmet jagt.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bakker op om de internationale protester mod Grønlands jagtpolitik.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog,
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00, mobil: 21 24 22 75
