Betal landmændene for naturbeskyttelse
torsdag 24. april 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening støtter godsejernes og familiebrugenes ønske om at få del i EU’s støtte til naturvenlig landbrugsdrift. Også landmændene på Mandø med de mange bramgæs kunne få glæde af sådan en ordning. DOF har udarbejdet et helt katalog over ’fugle- og naturvenlig landbrugsdrift’
Tine Stampe
De seneste uger har bragt nye toner i spørgsmålet om omlægning af EU’s landbrugsstøtte til naturstøtte til landmændene – den såkaldte ’frivillige modulation’. I Landbrugsavisen gør Tolvmandssektionen op med Dansk Landbrugs hidtidige modstand mod frivillig modulation, og de bakkes op af familiebrugene. Desværre udgør disse to sektioner et mindretal i Dansk Landbrug.
Dansk Ornitologisk Forening hilser de nye toner hjerteligt velkommen. Formand Christian Hjorth siger: ”Vi har længe prøvet at forklare landbruget, at frivillig modulation giver lige så mange penge til landmændene som tidligere. De skal bare lave natur for dem i stedet for korn.”
Et andet aktuelt emne er bramgæssene, der i vintermånederne spiser af afgrøderne på Mandø. ”Bramgæssene er et glimrende eksempel på, at store naturoplevelser kan findes i nærheden af menneskelig aktivitet ,” siger Christian Hjorth.
”Dansk Ornitologisk Forening glæder sig over, at miljøministeren vil give landmændene kompensation til gengæld for, at de lader bramgæssene græsse på deres vintersæd. Dette kunne netop være en naturaktivitet, der kunne støttes med frivillig modulation. DOF opfordrer også landmændene til at være mere kreative, når det gælder ideer til at kombinere naturbeskyttelse med landbrug.”
I andre dele af verden er fugleturisme en meget stærk industri som f.eks. tranedans ved Hornborgasjön i Sverige, og også i Danmark er der stor interesse for Sort Sol i Sønderjylland. Der er allerede opmærksomhed på de store turistmæssige muligheder ved, at gæs og vadefugle kan opleves på ganske nært hold i beskyttede områder, i flere turistforeninger i Vestjylland.
”Udgangspunktet er, at gæssene skal beskyttes til glæde for alle mennesker, der ønsker at komme tæt på naturen,” siger Christian Hjorth. ”Derfor skal de hverken skydes eller skræmmes bort, men derimod nydes som det storslåede naturfænomen de er. Bramgæs trækker hvert år mellem ynglepladserne i Grønland og på Svalbard og vinterkvarterene i Vadehavet fra Danmark og ned til Holland. Der sker fantastiske naturlige bevægelser hele tiden, og vi kan se det lige uden for vores egne vinduer, hvis vi får lov.”
Tolvmandsforeningen efterlyser er katalog, som landmændene kan lave natur ud fra, og som vil udløse naturstøtte. DOF har netop lavet sådan et katalog for at gøre naturbeskyttelsesmulighederne i landbruget mere konkrete. I kataloget har DOF opstillet 46 konkrete, tværgående og ofte multifunktionelle forslag, som hver især og tilsammen vil gavne fuglelivet og naturen – og give store oplevelser for befolkningen.
Blandt forslagene kan nævnes
• tilskud til produktudvikling og markedsføring af produkter, der er opdrættet på en naturvenlig måde, f.eks. ’overdrevsbøffer’, ’engculotter’, ’hede-køller’ og ’strandengsfars’, da dyr, der går frit på overdrev, enge og heder vil kunne afgræsse og pleje disse meget vigtige naturtyper.
• tilskud til tørring af enghø på affaldsforbrændingsanlæg, der om sommeren alligevel må bortkøle varme for at kunne lave strøm, hvilket vil anspore til høslæt på engarealer til gavn for f.eks. storke og en række vadefugle
• tilskud til opførelse og drift af ’koteller’ nær store naturområder, der kræver græsning, hvor også byboer kan have græsningsdyr på opfedning.
”Vi glæder os over at kunne se omridset af et nyt natursyn hos fremsynede landmænd,” slutter Christian Hjorth. ”Og vi vil meget gerne bidrage til at gøre ideerne til virkelighed.”
Yderligere oplysninger hos Christian Hjorth, tlf. 29 28 75 02
Dansk Ornitologisk Forening hilser de nye toner hjerteligt velkommen. Formand Christian Hjorth siger: ”Vi har længe prøvet at forklare landbruget, at frivillig modulation giver lige så mange penge til landmændene som tidligere. De skal bare lave natur for dem i stedet for korn.”
Et andet aktuelt emne er bramgæssene, der i vintermånederne spiser af afgrøderne på Mandø. ”Bramgæssene er et glimrende eksempel på, at store naturoplevelser kan findes i nærheden af menneskelig aktivitet ,” siger Christian Hjorth.
”Dansk Ornitologisk Forening glæder sig over, at miljøministeren vil give landmændene kompensation til gengæld for, at de lader bramgæssene græsse på deres vintersæd. Dette kunne netop være en naturaktivitet, der kunne støttes med frivillig modulation. DOF opfordrer også landmændene til at være mere kreative, når det gælder ideer til at kombinere naturbeskyttelse med landbrug.”
I andre dele af verden er fugleturisme en meget stærk industri som f.eks. tranedans ved Hornborgasjön i Sverige, og også i Danmark er der stor interesse for Sort Sol i Sønderjylland. Der er allerede opmærksomhed på de store turistmæssige muligheder ved, at gæs og vadefugle kan opleves på ganske nært hold i beskyttede områder, i flere turistforeninger i Vestjylland.
”Udgangspunktet er, at gæssene skal beskyttes til glæde for alle mennesker, der ønsker at komme tæt på naturen,” siger Christian Hjorth. ”Derfor skal de hverken skydes eller skræmmes bort, men derimod nydes som det storslåede naturfænomen de er. Bramgæs trækker hvert år mellem ynglepladserne i Grønland og på Svalbard og vinterkvarterene i Vadehavet fra Danmark og ned til Holland. Der sker fantastiske naturlige bevægelser hele tiden, og vi kan se det lige uden for vores egne vinduer, hvis vi får lov.”
Tolvmandsforeningen efterlyser er katalog, som landmændene kan lave natur ud fra, og som vil udløse naturstøtte. DOF har netop lavet sådan et katalog for at gøre naturbeskyttelsesmulighederne i landbruget mere konkrete. I kataloget har DOF opstillet 46 konkrete, tværgående og ofte multifunktionelle forslag, som hver især og tilsammen vil gavne fuglelivet og naturen – og give store oplevelser for befolkningen.
Blandt forslagene kan nævnes
• tilskud til produktudvikling og markedsføring af produkter, der er opdrættet på en naturvenlig måde, f.eks. ’overdrevsbøffer’, ’engculotter’, ’hede-køller’ og ’strandengsfars’, da dyr, der går frit på overdrev, enge og heder vil kunne afgræsse og pleje disse meget vigtige naturtyper.
• tilskud til tørring af enghø på affaldsforbrændingsanlæg, der om sommeren alligevel må bortkøle varme for at kunne lave strøm, hvilket vil anspore til høslæt på engarealer til gavn for f.eks. storke og en række vadefugle
• tilskud til opførelse og drift af ’koteller’ nær store naturområder, der kræver græsning, hvor også byboer kan have græsningsdyr på opfedning.
”Vi glæder os over at kunne se omridset af et nyt natursyn hos fremsynede landmænd,” slutter Christian Hjorth. ”Og vi vil meget gerne bidrage til at gøre ideerne til virkelighed.”
Yderligere oplysninger hos Christian Hjorth, tlf. 29 28 75 02
