Hold øje med hvepsevågen
onsdag 11. juni 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmark har lovet EU at holde et særligt vågent øje med ynglende hvepsevåger denne sommer. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) hjælper Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) med at registrere rovfuglen, der er vanskelig at få talmæssigt styr på
Jan Skriver
Den mjaver ikke højlydt som en musvåge over sit revir, og dens rede er næsten ikke til at lokalisere i de lysåbne skove, hvor den yngler, for den pynter sit hjem i trækronen med friske kviste eller blade.
Jo, hvepsevågen er en vanskelig ynglefugl at have med at gøre, men Danmark har som et led i overholdelsen af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet lovet Det europæiske Fællesskab at sætte runde tal på sin bestand af ynglende hvepsevåger.
Derfor vil danske ornitologer denne sommer blive opfordret til at holde skarpt øje med den insektædende rovfugl, der er knyttet til skove særligt i den østlige del af landet.
Alle iagttagelser vil blive tastet ind på DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings vidensbank med dugfriske data over de danske fugle.
På grundlag af optællinger i udvalgte områder skønnede Rovfuglegruppen under Dansk Ornitologisk Forening (DOF), at den danske bestand af hvepsevåger i begyndelsen af 1980’erne talte et sted mellem 600 og 700 par.
Og da den landsdækkende tælling af Danmarks ynglefugle fandt sted i årene 1993-1996, blev det antaget, at bestanden er stabil og ligger tæt på 650 par.
- Hvepsevågen ankommer senere end alle andre rovfugle. Først i sidste halvdel af maj og i begyndelsen af juni er hvepsevågerne klar til at besætte deres territorier i de danske skove efter at fuglene har holdt vinter i tropisk Afrika. Det varme og tørre vejr har indtil nu i år været i hvepsevågernes favør, for de lever primært af larver af hvepse eller humlebier. Det kan dog trække i en negativ retning, at mange brakarealer er blevet dyrket op i foråret. Opdyrkningerne kan give hvepsevågerne færre muligheder for at søge føde, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og leder af DOF’s Caretakerprojekt.
I dette projekt samler frivillige fugletællere data om fuglelivet i de vigtigste danske fugleområder.
I 2007 samlede caretakerne i DOF særligt mange observationer af sortspætte, isfugl og natravn. Deres hundreder af iagttagelser blev tastet ind på www.dofbasen.dk (link til højre) , hvorpå der blev trukket renter i form af værdifuld viden om arternes forekomst.
Miljøministeriet yder et årligt tilskud til driften af databasen, så Danmarks Miljøundersøgelser kan frit benytte oplysningerne.
Og nu er der så fokus på hvepsevågen, der kun opholder sig i det danske landskab i cirka tre måneder. Allerede i slutningen af august begynder rejsen at gå tilbage til den vestlige og centrale del af Afrika syd for Sahara.
Den insektædende rovfugl, der dog sagtens kan snuppe en frø eller en fugleunge som mellemmåltid, kræver et større territorium end de fleste andre rovfugle.
I de bedste egnede danske områder af gammel åben skov, der veksler med åbent land, krævet et par cirka 10 kvadratkilometer at jage larver af hvepse eller humlebier i.
En jagende hvepsevåge sidder ofte i et træ og spejder efter de insekter, der kan lede den på sporet af spiseligt. Den kredser ikke i samme omfang som musvågen, som den ellers på flere måder ligner.
Hvepsevågen er dog slankere end musvågen, og dens hoved syner dueagtigt, når man ser fuglen i flugten. Når den flyver, hænger hvepsevågens vinger en smule. De er aldrig hævede og i fladt V-form som musvågens, der kredser og giver sig til kende.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening.
Tlf. 33 28 38 00.
Jo, hvepsevågen er en vanskelig ynglefugl at have med at gøre, men Danmark har som et led i overholdelsen af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet lovet Det europæiske Fællesskab at sætte runde tal på sin bestand af ynglende hvepsevåger.
Derfor vil danske ornitologer denne sommer blive opfordret til at holde skarpt øje med den insektædende rovfugl, der er knyttet til skove særligt i den østlige del af landet.
Alle iagttagelser vil blive tastet ind på DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings vidensbank med dugfriske data over de danske fugle.
På grundlag af optællinger i udvalgte områder skønnede Rovfuglegruppen under Dansk Ornitologisk Forening (DOF), at den danske bestand af hvepsevåger i begyndelsen af 1980’erne talte et sted mellem 600 og 700 par.
Og da den landsdækkende tælling af Danmarks ynglefugle fandt sted i årene 1993-1996, blev det antaget, at bestanden er stabil og ligger tæt på 650 par.
- Hvepsevågen ankommer senere end alle andre rovfugle. Først i sidste halvdel af maj og i begyndelsen af juni er hvepsevågerne klar til at besætte deres territorier i de danske skove efter at fuglene har holdt vinter i tropisk Afrika. Det varme og tørre vejr har indtil nu i år været i hvepsevågernes favør, for de lever primært af larver af hvepse eller humlebier. Det kan dog trække i en negativ retning, at mange brakarealer er blevet dyrket op i foråret. Opdyrkningerne kan give hvepsevågerne færre muligheder for at søge føde, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og leder af DOF’s Caretakerprojekt.
I dette projekt samler frivillige fugletællere data om fuglelivet i de vigtigste danske fugleområder.
I 2007 samlede caretakerne i DOF særligt mange observationer af sortspætte, isfugl og natravn. Deres hundreder af iagttagelser blev tastet ind på www.dofbasen.dk (link til højre) , hvorpå der blev trukket renter i form af værdifuld viden om arternes forekomst.
Miljøministeriet yder et årligt tilskud til driften af databasen, så Danmarks Miljøundersøgelser kan frit benytte oplysningerne.
Og nu er der så fokus på hvepsevågen, der kun opholder sig i det danske landskab i cirka tre måneder. Allerede i slutningen af august begynder rejsen at gå tilbage til den vestlige og centrale del af Afrika syd for Sahara.
Den insektædende rovfugl, der dog sagtens kan snuppe en frø eller en fugleunge som mellemmåltid, kræver et større territorium end de fleste andre rovfugle.
I de bedste egnede danske områder af gammel åben skov, der veksler med åbent land, krævet et par cirka 10 kvadratkilometer at jage larver af hvepse eller humlebier i.
En jagende hvepsevåge sidder ofte i et træ og spejder efter de insekter, der kan lede den på sporet af spiseligt. Den kredser ikke i samme omfang som musvågen, som den ellers på flere måder ligner.
Hvepsevågen er dog slankere end musvågen, og dens hoved syner dueagtigt, når man ser fuglen i flugten. Når den flyver, hænger hvepsevågens vinger en smule. De er aldrig hævede og i fladt V-form som musvågens, der kredser og giver sig til kende.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening.
Tlf. 33 28 38 00.
