Vandrefalk spiddet af stær
onsdag 18. juni 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I foråret blev en vandrefalk fundet død ved Skærbækværket på nordsiden af Kolding Fjord. Meget tyder nu på, at en stær har givet verdens hurtigste rovfugl dødsstødet
jan Skriver
Ornitologerne ærgrede sig, da den gamle vandrefalk for nogle uger siden blev fundet død på jorden ved Skærbækværket nær bredden af Kolding Fjord. For i flere år havde falken, der er verdens hurtigste rovfugl, holdt fast til i området. I flere vintre havde værkets skorsten været et sikkert udkigspunkt for falken i dens østjyske vinterkvarter.
Derfor var der et begrundet håb om, at vandrefalken ville begynde at yngle på værket. Men sådan skulle det ikke komme til at gå.
Og nu tyder meget på, at en stær blev falkens endeligt. En obduktion hos DTU Veterinærinstituttet har nemlig afsløret, at en blodforgiftning sandsynligvis har gjort det af med falken, der var en voksen hun, som vejede 818 gram.
Blodforgiftningen er formentlig forårsaget af det næb af stærestørrelse, der blev fundet i falkens bryst.
- Da vi fandt den døde falk, blev den straks bragt til røntgenfotografering på en dyreklinik, men den havde ikke hagl i kroppen, som vi havde frygtet. Til gengæld sad der et knækket fuglenæb af størrelse som en stærs i falkens brystmuskulatur. Nu har vi laboratoriets svar på, at næbbet efter alt at dømme har givet rovfuglen en dødelig infektion, der har udmattet og afmagret den. Gamle hunner af vandrefalke vejer normalt mere end de 818 gram, som den døde fugl vejede, fortæller Lars Fenger Nielsen fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) afdeling i Sydøstjylland.
Hvordan næbbet er havnet i rovfuglens bryst må stå hen i det uvisse, men man kan forestille sig, at falken har jagtet stæren og i et styrtdyk er blevet spiddet af sit bytte, der i det voldsomme sammenstød har brækket sit næb. En vandrefalk er i sine susende styrtdyk, hvor den så at sige tackler sit bytte, i stand til at nå hastigheder i nabolaget af 390 kilometer i timen. Og farten kan dræbe selv en falk, der fejler.
DTU Veterinærinstituttet kunne ved obduktionen konstatere, at falken havde den encellede parasit ”Trichomonas” – bedre kendt som ”gul knop”. Denne parasit er kendt fra duer, og det kan tænkes, at vandrefalken er blevet smittet med ”gul knop” af de duer omkring Skærbækværket, der var blandt rovfuglens foretrukne bytte-emner.
Parasitsygdommen var dog ikke så fremskreden hos den døde vandrefalk, at dén var årsag til svækkelsen og døden.
De senere år har vandrefalken i Danmark ynglet på Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm. Desuden kan man nu fast se vandrefalke på store bygningsværker en række steder i landet. Høje bygninger er velkendte som ynglepladser for vandrefalke i mange andre lande, så det er meget sandsynligt at vi også her i landet snart kommer til at opleve flere vandrefalke.
Skærbækværket anses for at være en realistisk ynglelokalitet. Nu er der i hvert fald en ledig plads.
Yderligere oplysninger:
Lars Fenger Nielsen,
Tlf. 75 85 71 07
Derfor var der et begrundet håb om, at vandrefalken ville begynde at yngle på værket. Men sådan skulle det ikke komme til at gå.
Og nu tyder meget på, at en stær blev falkens endeligt. En obduktion hos DTU Veterinærinstituttet har nemlig afsløret, at en blodforgiftning sandsynligvis har gjort det af med falken, der var en voksen hun, som vejede 818 gram.
Blodforgiftningen er formentlig forårsaget af det næb af stærestørrelse, der blev fundet i falkens bryst.
- Da vi fandt den døde falk, blev den straks bragt til røntgenfotografering på en dyreklinik, men den havde ikke hagl i kroppen, som vi havde frygtet. Til gengæld sad der et knækket fuglenæb af størrelse som en stærs i falkens brystmuskulatur. Nu har vi laboratoriets svar på, at næbbet efter alt at dømme har givet rovfuglen en dødelig infektion, der har udmattet og afmagret den. Gamle hunner af vandrefalke vejer normalt mere end de 818 gram, som den døde fugl vejede, fortæller Lars Fenger Nielsen fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) afdeling i Sydøstjylland.
Hvordan næbbet er havnet i rovfuglens bryst må stå hen i det uvisse, men man kan forestille sig, at falken har jagtet stæren og i et styrtdyk er blevet spiddet af sit bytte, der i det voldsomme sammenstød har brækket sit næb. En vandrefalk er i sine susende styrtdyk, hvor den så at sige tackler sit bytte, i stand til at nå hastigheder i nabolaget af 390 kilometer i timen. Og farten kan dræbe selv en falk, der fejler.
DTU Veterinærinstituttet kunne ved obduktionen konstatere, at falken havde den encellede parasit ”Trichomonas” – bedre kendt som ”gul knop”. Denne parasit er kendt fra duer, og det kan tænkes, at vandrefalken er blevet smittet med ”gul knop” af de duer omkring Skærbækværket, der var blandt rovfuglens foretrukne bytte-emner.
Parasitsygdommen var dog ikke så fremskreden hos den døde vandrefalk, at dén var årsag til svækkelsen og døden.
De senere år har vandrefalken i Danmark ynglet på Møns Klint, Stevns Klint og på Bornholm. Desuden kan man nu fast se vandrefalke på store bygningsværker en række steder i landet. Høje bygninger er velkendte som ynglepladser for vandrefalke i mange andre lande, så det er meget sandsynligt at vi også her i landet snart kommer til at opleve flere vandrefalke.
Skærbækværket anses for at være en realistisk ynglelokalitet. Nu er der i hvert fald en ledig plads.
Yderligere oplysninger:
Lars Fenger Nielsen,
Tlf. 75 85 71 07
