Vinterens højvande hjælper kystens kolonister
onsdag 25. juni 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I Mariager Fjord har ynglefuglene på den flade ø Treskelbakkeholm haft fordele af vinterens urolige vejr, der har givet højvande i månedlange perioder. Den høje vintervandstand har oversvømmet yngleøerne og forhindret rovdyr i at bosætte sig, oplyser DOF
Jan Skriver
Højvande i kystfuglekolonier er katastrofalt, når vandet kommer med en storm i maj eller juni.
Derimod kan vinterens højvande være en fordel for de koloni-rugere, der i løbet af foråret skal bygge rede på en kystnær holm.
Det er erfaringen fra øen Treskelbakkeholm, der er en del af Mariager Fjord Vildtreservat.
Dette forår og denne forsommer huser Treskelbakkeholm, der er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde, og som anses for at være en af Østjyllands vigtigste ynglelokaliteter for kystfugle, ekstraordinært mange fuglepar.
- De seneste vintre har været præget af meget stormfuldt vejr og lange perioder med ekstreme højvandssituationer. Det har udryddet rævene på Treskelbakkeholm, og vegetationen er på grund af den høje vandstand i vinterhalvåret blevet meget kortere, hvilket er en fordel for en række arter af måger, terner og vadefugle. Naturen har i form af højvandet forebygget tilgroning og så at sige gjort arbejdet med at fjerne ræve, mink og rotter, så den for kystfuglene livsvigtige holm er blevet et godt og sikkert ynglested. I år har vi på Treskelbakkeholm talt Danmarks måske største koloni af hættemåger på 7.000 par, siger Ivar Høst, der er vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen.
Han har de senere år stået for fugletællingerne på øerne i Mariager Fjord Vildtreservat.
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) glæder man sig over den positive udvikling på Treskelbakkeholm.
- Forhåbentlig er vi på vej tilbage til de tider, da netop dette område var en af Danmarks vigtigste lokaliteter for ynglende terner og måger, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
- Især bestanden af hættemåger er i de seneste 20 år gået voldsomt ned i antal, ikke mindst i Danmark. Derfor er det meget vigtigt at sikre gode ynglemuligheder uden ræve på ubeboede øer og holme i fjorde og søer. Det kan være vanskeligt at holde disse småøer og holme fri for rovdyr, så det er ekstra heldigt, når en høj vintervandstand kan afhjælpe problemet i hvert fald for en tid, siger Knud Flensted.
I slipstrømmen af de mange tusinde hættemåger på Treskelbakkeholm har en af Danmarks mest truede ynglefugle, splitternen, slået sig ned. I år er der 935 par splitterner på holmen i Mariager Fjord, der dermed sammen med Hirsholmene i Kattegat og øen Langli i Ho Bugt i Vadehavet hører til artens vigtigste danske lokaliteter.
Også ternerne og vadefuglene har nydt godt af vinterens oversvømmelser, der har gjort vegetationen på øen lavere end i mange år.
Tilgroning er en af de generelle trusler for mange danske ynglefugleøer, der tidligere blev afgræsset af kreaturer. Flere arter af vadefugle, måger og terner har det bedst i terræner med et ikke alt for tæt plantedække.
145 par havterner yngler i år på Treskelbakkeholm, mens der er hele 31 par fjordterner og 150 par klyder.
Da der i 2005 var en beboet rævegrav på holmen i Mariager Fjord var foråret på det nærmeste tyst. Dengang fik kun ganske få fuglepar unger på vingerne.
For yderligere oplysninger kontakt: Knud N. Flensted: Mob. 21 24 22 75.
Derimod kan vinterens højvande være en fordel for de koloni-rugere, der i løbet af foråret skal bygge rede på en kystnær holm.
Det er erfaringen fra øen Treskelbakkeholm, der er en del af Mariager Fjord Vildtreservat.
Dette forår og denne forsommer huser Treskelbakkeholm, der er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde, og som anses for at være en af Østjyllands vigtigste ynglelokaliteter for kystfugle, ekstraordinært mange fuglepar.
- De seneste vintre har været præget af meget stormfuldt vejr og lange perioder med ekstreme højvandssituationer. Det har udryddet rævene på Treskelbakkeholm, og vegetationen er på grund af den høje vandstand i vinterhalvåret blevet meget kortere, hvilket er en fordel for en række arter af måger, terner og vadefugle. Naturen har i form af højvandet forebygget tilgroning og så at sige gjort arbejdet med at fjerne ræve, mink og rotter, så den for kystfuglene livsvigtige holm er blevet et godt og sikkert ynglested. I år har vi på Treskelbakkeholm talt Danmarks måske største koloni af hættemåger på 7.000 par, siger Ivar Høst, der er vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen.
Han har de senere år stået for fugletællingerne på øerne i Mariager Fjord Vildtreservat.
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) glæder man sig over den positive udvikling på Treskelbakkeholm.
- Forhåbentlig er vi på vej tilbage til de tider, da netop dette område var en af Danmarks vigtigste lokaliteter for ynglende terner og måger, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
- Især bestanden af hættemåger er i de seneste 20 år gået voldsomt ned i antal, ikke mindst i Danmark. Derfor er det meget vigtigt at sikre gode ynglemuligheder uden ræve på ubeboede øer og holme i fjorde og søer. Det kan være vanskeligt at holde disse småøer og holme fri for rovdyr, så det er ekstra heldigt, når en høj vintervandstand kan afhjælpe problemet i hvert fald for en tid, siger Knud Flensted.
I slipstrømmen af de mange tusinde hættemåger på Treskelbakkeholm har en af Danmarks mest truede ynglefugle, splitternen, slået sig ned. I år er der 935 par splitterner på holmen i Mariager Fjord, der dermed sammen med Hirsholmene i Kattegat og øen Langli i Ho Bugt i Vadehavet hører til artens vigtigste danske lokaliteter.
Også ternerne og vadefuglene har nydt godt af vinterens oversvømmelser, der har gjort vegetationen på øen lavere end i mange år.
Tilgroning er en af de generelle trusler for mange danske ynglefugleøer, der tidligere blev afgræsset af kreaturer. Flere arter af vadefugle, måger og terner har det bedst i terræner med et ikke alt for tæt plantedække.
145 par havterner yngler i år på Treskelbakkeholm, mens der er hele 31 par fjordterner og 150 par klyder.
Da der i 2005 var en beboet rævegrav på holmen i Mariager Fjord var foråret på det nærmeste tyst. Dengang fik kun ganske få fuglepar unger på vingerne.
For yderligere oplysninger kontakt: Knud N. Flensted: Mob. 21 24 22 75.
