Kirkeugle fløj 400 kilometer fra Holland til Danmark
onsdag 9. juli 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Normalt er kirkeuglen en udpræget standfugl, men den kan også flyve langt. Den ene af uglerne i Danmarks mest besøgte kirkeuglepar i Arnum øst for Ribe er ringmærket i det centrale Holland. Det er første gang nogensinde, at en udenlandsk ringmærket kirkeugle langvejs fra er aflæst i Danmark
Jan Skriver
På den orange plastikring, der sidder på uglens højre ben, står der ”T.0313-472497”, der er et hollandsk telefonnummer.
Det kunne formanden for uglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Klaus Dichmann se, da han hjemme ved sin computer fik forstørret de digitale fotos, han havde haft held til at tage af den ene af de voksne kirkeugler i landsbyen Arnum mellem Ribe og Haderslev.
Klaus Dichmann, der er en erfaren ringmærker, kontaktede straks Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i København, hvor man kunne fortælle, at den sønderjyske kirkeugle er farveringmærket i 2002 som unge i Doesburg i det centrale Holland.
Det vil sige, at uglen, der i år sammen med sin danske mage har fået fem unger, er fløjet mindst 400 kilometer fra det hollandske til det sønderjyske for at stifte familie.
Det er helt usædvanligt, for normalt er kirkeugler udprægede standfugle. Ringmærkning har afsløret, at danske kirkeugler i gennemsnit trækker under 25 kilometer væk fra det sted, hvor de blev født.
Den længste afstand en dansk ringmærket kirkeugle har tilbagelagt er 71 kilometer. Det har Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum påvist på baggrund af 73 genfund af ringmærkede kirkeugler i Danmark.
- Fundet af den hollandske kirkeugle i Arnum er meget overraskende. Men selv om det er ekstremt sjældent, at kirkeugler flyver langt, er træk over lange distancer tidligere konstateret hos arten.
Fra Centraleuropa er der et fund af en ringmærket kirkeugle, der tilbagelagde op til 290 kilometer, og i et andet tilfælde er det dokumenteret, at en kirkeugle har fløjet over 600 kilometer, siger Kasper Thorup, der er leder af Ringmærkningscentralen.
Den hollandske kirkeugle i Arnum er en yderst velkommen gæst i den skrantende danske bestand af kirkeugler, der risikerer at uddø, hvis ikke levevilkårene for arten bliver bedre. Men én fremmed ugle gør ingen frugtbar bestand. Det er på hjemmefronten i det danske kulturlandskab, at kirkeuglen skal hjælpes på kløerne igen.
- Fundet af den hollandske kirkeugle i det sønderjyske ændrer ikke ved det overordnede billede af, at den danske kirkeuglebestand i dag reelt er isoleret fra de øvrige europæiske bestande af kirkeugler. I populationsøkologisk forstand er der ikke tale om en udveksling mellem bestande, der kan hjælpe til at opretholde den danske bestand, påpeger lederen af Ringmærkningscentralen.
Et tre år langt forskningssamarbejde mellem Zoologisk Museum, Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet blev for få måneder siden afsluttet med kirkeuglen i hovedrollen.
Forskerne skønner, at der i dag kun lever cirka 100 par kirkeugler i Danmark, og de små ugler findes stort set udelukkende i Himmerland og det sydlige Jylland.
Forskningsprojektet har afsløret, at kirkeuglerne mangler føde i deres yngletid maj-juli. Kirkeuglen er afhængig af at kunne søge sin føde af regnorme, insekter, mus og småfugle på bar jord eller i afgræssede områder. Hvor der mangler egnede områder at søge føde i, dør ungerne af sult, eller også forlader kirkeuglerne deres æg, inden de bliver klækket.
Hvis man vil hjælpe den trængte ugle, skal man sikre afgræssede enge nær redestederne, og en fodring i yngletiden vil kunne give en øget ungeproduktion, lyder det fra forskerne.
En håndsrækning til kirkeuglen kan også gå igennem en bedre fysisk sikring af de farer, der findes på de lokaliteter, hvor den yngler. Mange ugleunger drukner i drikkekar eller bliver taget af hunde eller katte.
Kirkeugleparret i landsbyen Arnum ikke langt fra Ribe er måske Danmark bedst besøgte uglepar.
For de sjældne ugler er ofte aktive om dagen, så ornitologer kan med lidt held få dem at se i gadebilledet.
- Der har været kirkeugler i Arnum i hvert fald siden 1980’erne. Først boede de i en bygning hos landsbyens VVS-firma. I dag er de flyttet ind i en lade, siger Klaus Dichmann fra DOF’s uglegruppe.
Han har sat en redekasse op til de små ugler, og det har været en succes med femlingerne, der netop er fløjet ud af redekassen.
Som et resultat af en hollandsk og sønderjysk alliance.
Yderligere oplysninger:
Klaus Dichmann, formand DOF’s uglegruppe.
Tlf. 74 42 05 52 – Mobil. 20 86 90 52
Det kunne formanden for uglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Klaus Dichmann se, da han hjemme ved sin computer fik forstørret de digitale fotos, han havde haft held til at tage af den ene af de voksne kirkeugler i landsbyen Arnum mellem Ribe og Haderslev.
Klaus Dichmann, der er en erfaren ringmærker, kontaktede straks Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i København, hvor man kunne fortælle, at den sønderjyske kirkeugle er farveringmærket i 2002 som unge i Doesburg i det centrale Holland.
Det vil sige, at uglen, der i år sammen med sin danske mage har fået fem unger, er fløjet mindst 400 kilometer fra det hollandske til det sønderjyske for at stifte familie.
Det er helt usædvanligt, for normalt er kirkeugler udprægede standfugle. Ringmærkning har afsløret, at danske kirkeugler i gennemsnit trækker under 25 kilometer væk fra det sted, hvor de blev født.
Den længste afstand en dansk ringmærket kirkeugle har tilbagelagt er 71 kilometer. Det har Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum påvist på baggrund af 73 genfund af ringmærkede kirkeugler i Danmark.
- Fundet af den hollandske kirkeugle i Arnum er meget overraskende. Men selv om det er ekstremt sjældent, at kirkeugler flyver langt, er træk over lange distancer tidligere konstateret hos arten.
Fra Centraleuropa er der et fund af en ringmærket kirkeugle, der tilbagelagde op til 290 kilometer, og i et andet tilfælde er det dokumenteret, at en kirkeugle har fløjet over 600 kilometer, siger Kasper Thorup, der er leder af Ringmærkningscentralen.
Den hollandske kirkeugle i Arnum er en yderst velkommen gæst i den skrantende danske bestand af kirkeugler, der risikerer at uddø, hvis ikke levevilkårene for arten bliver bedre. Men én fremmed ugle gør ingen frugtbar bestand. Det er på hjemmefronten i det danske kulturlandskab, at kirkeuglen skal hjælpes på kløerne igen.
- Fundet af den hollandske kirkeugle i det sønderjyske ændrer ikke ved det overordnede billede af, at den danske kirkeuglebestand i dag reelt er isoleret fra de øvrige europæiske bestande af kirkeugler. I populationsøkologisk forstand er der ikke tale om en udveksling mellem bestande, der kan hjælpe til at opretholde den danske bestand, påpeger lederen af Ringmærkningscentralen.
Et tre år langt forskningssamarbejde mellem Zoologisk Museum, Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet blev for få måneder siden afsluttet med kirkeuglen i hovedrollen.
Forskerne skønner, at der i dag kun lever cirka 100 par kirkeugler i Danmark, og de små ugler findes stort set udelukkende i Himmerland og det sydlige Jylland.
Forskningsprojektet har afsløret, at kirkeuglerne mangler føde i deres yngletid maj-juli. Kirkeuglen er afhængig af at kunne søge sin føde af regnorme, insekter, mus og småfugle på bar jord eller i afgræssede områder. Hvor der mangler egnede områder at søge føde i, dør ungerne af sult, eller også forlader kirkeuglerne deres æg, inden de bliver klækket.
Hvis man vil hjælpe den trængte ugle, skal man sikre afgræssede enge nær redestederne, og en fodring i yngletiden vil kunne give en øget ungeproduktion, lyder det fra forskerne.
En håndsrækning til kirkeuglen kan også gå igennem en bedre fysisk sikring af de farer, der findes på de lokaliteter, hvor den yngler. Mange ugleunger drukner i drikkekar eller bliver taget af hunde eller katte.
Kirkeugleparret i landsbyen Arnum ikke langt fra Ribe er måske Danmark bedst besøgte uglepar.
For de sjældne ugler er ofte aktive om dagen, så ornitologer kan med lidt held få dem at se i gadebilledet.
- Der har været kirkeugler i Arnum i hvert fald siden 1980’erne. Først boede de i en bygning hos landsbyens VVS-firma. I dag er de flyttet ind i en lade, siger Klaus Dichmann fra DOF’s uglegruppe.
Han har sat en redekasse op til de små ugler, og det har været en succes med femlingerne, der netop er fløjet ud af redekassen.
Som et resultat af en hollandsk og sønderjysk alliance.
Yderligere oplysninger:
Klaus Dichmann, formand DOF’s uglegruppe.
Tlf. 74 42 05 52 – Mobil. 20 86 90 52
