Ny satellit- og vingemærkning af hedehøge
torsdag 17. juli 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening er med godkendelse fra Zoologisk Museum gået ind i et overvågnings- og forskningsprojekt med hollandske og franske forskere, der går ud på at satellit- og vingemærke et udvalg af danske hedehøge. Hedehøgen er en af de Afrika-trækkende fugle, der er gået mest tilbage.
Tine Stampe
”I 2007 faldt den danske ynglebestand af hedehøg til det hidtil laveste niveau siden vi startede Projekt Hedehøg i 1995,” fortæller DOF’s naturfaglige chef Michael Grell. ”Kun 23-25 ynglepar blev registreret. I 2002 ynglede der endnu over 40 par. Den fortsatte tilbagegang gør hedehøgen til en af vores mest truede rovfugle. Vi har kun begrænset kendskab til de mulige årsager til tilbagegangen – og stort set ingen viden om de danske hedehøge i vinterkvarteret i Vestafrika. Derfor er der mange gode grunde til at udvide forskningen i Danmarks hedehøge.”
Formålet med det internationale projekt er at indsamle detaljeret viden om, hvor hedehøgene overvintrer og hvilke trækruter, de benytter sig af. Data fra 2007 har allerede lagt betydelig viden til de foreliggende sparsomme oplysninger om hedehøgenes opholdssteder i Vestafrika. Dermed bliver det også nemmere at argumentere for de rette beskyttelsesforanstaltninger for hedehøg. Projektet er en ekstra forskningsindsats ud over det løbende program til farvemærkning af danske hedehøge.
Forskerne benytter sig af satellit- og vingemærkning, fordi disse mærkningsformer giver de bedste aflæsningsresultater. Vingemærkerne sættes overvejende på redeungerne og satellitsenderne sættes kun på voksne fugle. For at fange de voksne fugle benytter forskerne sig af et net og en udstoppet lokkefugl – f.eks. en musvåge. Når hedehøgen angriber musvågen, fanges den i nettet. Mærkningen og fastgørelsen af satellitsenderen tager mellem 20 og 40 min, hvor fuglens hoved er dækket. Holdet er meget rutineret, og der har ikke været nogen uheld med indfangningen eller nogen tilfælde af fugle, der har opgivet ynglen på grund af mærkningen.
Under pilottesten for 3 år siden blev fuglene meget nøje observeret efter at satellitsenderen var blevet påsat, og fuglene lader til at kunne opføre sig fuldstændig normalt.
Vingemærkerne er godkendt af professor John Videler fra University of Groningen, som har mange års erfaring med vingemærker. Vingemærkningens udformning er aerodynamisk, og selvom de ikke er ret pæne at se på, generer de ikke fuglen. Den franske del af forskerteamet har brugt vingemærker i mere end 20 år og er meget rutinerede på dette felt.
DOF’s hedehøgskoordinator Lars Maltha Rasmussen regner med at bidrage med satellitmærkning af 1-2 og vingemærkning af ca. 10-15 hedehøge i 2008. I alt har vi i år 17 kendte reder i Danmark med ca. 50 unger i.
Lars Maltha ser med meget stor spænding frem til allerede i løbet af 2008 og 2009 at få resultater hjem på ’vores’ fugle såvel som de øvrige fugle. ”Det er et kolossalt fremskridt for forskningen. Vi håber, at DOF’erne vil tage godt imod mærkningen af hedehøgene og indsende masser af observationer på fuglene,” siger Lars Maltha, der beder om at observationer af mærkede fugle rapporteres til: ringing(a)snm.ku.dk
Mærkningen af danske hedehøge vil også indgå i det bredere beskyttelsesprogram for danske langdistancetrækfugle, som DOF søsætter i efteråret 2008.
Læs mere om forskningsprojektet her.
Fakta
Det danske hedehøgsprojekt er et samarbejde mellem Dansk Landbrug, Skov- og Naturstyrelsen, Tønder Kommune, Esbjerg Kommune, Miljøcenter Ribe og Dansk Ornitologisk Forening. Projektet går ud på at beskytte hedehøgene ved bl.a. at hegne rederne ind og forhindre at ungerne bliver klippet i stykker i mejetærskeren.
For yderligere oplysninger kontakt Lars Maltha Rasmussen på tlf. 53 49 42 20
Formålet med det internationale projekt er at indsamle detaljeret viden om, hvor hedehøgene overvintrer og hvilke trækruter, de benytter sig af. Data fra 2007 har allerede lagt betydelig viden til de foreliggende sparsomme oplysninger om hedehøgenes opholdssteder i Vestafrika. Dermed bliver det også nemmere at argumentere for de rette beskyttelsesforanstaltninger for hedehøg. Projektet er en ekstra forskningsindsats ud over det løbende program til farvemærkning af danske hedehøge.
Forskerne benytter sig af satellit- og vingemærkning, fordi disse mærkningsformer giver de bedste aflæsningsresultater. Vingemærkerne sættes overvejende på redeungerne og satellitsenderne sættes kun på voksne fugle. For at fange de voksne fugle benytter forskerne sig af et net og en udstoppet lokkefugl – f.eks. en musvåge. Når hedehøgen angriber musvågen, fanges den i nettet. Mærkningen og fastgørelsen af satellitsenderen tager mellem 20 og 40 min, hvor fuglens hoved er dækket. Holdet er meget rutineret, og der har ikke været nogen uheld med indfangningen eller nogen tilfælde af fugle, der har opgivet ynglen på grund af mærkningen.
Under pilottesten for 3 år siden blev fuglene meget nøje observeret efter at satellitsenderen var blevet påsat, og fuglene lader til at kunne opføre sig fuldstændig normalt.
Vingemærkerne er godkendt af professor John Videler fra University of Groningen, som har mange års erfaring med vingemærker. Vingemærkningens udformning er aerodynamisk, og selvom de ikke er ret pæne at se på, generer de ikke fuglen. Den franske del af forskerteamet har brugt vingemærker i mere end 20 år og er meget rutinerede på dette felt.
DOF’s hedehøgskoordinator Lars Maltha Rasmussen regner med at bidrage med satellitmærkning af 1-2 og vingemærkning af ca. 10-15 hedehøge i 2008. I alt har vi i år 17 kendte reder i Danmark med ca. 50 unger i.
Lars Maltha ser med meget stor spænding frem til allerede i løbet af 2008 og 2009 at få resultater hjem på ’vores’ fugle såvel som de øvrige fugle. ”Det er et kolossalt fremskridt for forskningen. Vi håber, at DOF’erne vil tage godt imod mærkningen af hedehøgene og indsende masser af observationer på fuglene,” siger Lars Maltha, der beder om at observationer af mærkede fugle rapporteres til: ringing(a)snm.ku.dk
Mærkningen af danske hedehøge vil også indgå i det bredere beskyttelsesprogram for danske langdistancetrækfugle, som DOF søsætter i efteråret 2008.
Læs mere om forskningsprojektet her.
Fakta
Det danske hedehøgsprojekt er et samarbejde mellem Dansk Landbrug, Skov- og Naturstyrelsen, Tønder Kommune, Esbjerg Kommune, Miljøcenter Ribe og Dansk Ornitologisk Forening. Projektet går ud på at beskytte hedehøgene ved bl.a. at hegne rederne ind og forhindre at ungerne bliver klippet i stykker i mejetærskeren.
For yderligere oplysninger kontakt Lars Maltha Rasmussen på tlf. 53 49 42 20
