Første danske kongeørne ringmærket
torsdag 14. august 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Tre unge kongeørne, der i år er født i den danske natur, har fået en let metalring sat på deres ene ben. Ringmærkningen, der er led i et pilotprojekt under Zoologisk Museum, skal bidrage til ny viden om Danmarks voksende bestand af kongeørne, oplyser DOF.
Jan Skriver
De har ikke fået en krone på, kongeørnene, men de har fået en let ring af metal placeret på deres højre ben.
På hver af ringene står et unikt nummer, der engang vil give forskerne mulighed for at tilvejebringe en brik i det samlede billede af kongeørnens færden i det danske landskab.
- I dag ved vi kun ganske lidt om, hvordan kongeørnene spreder sig i landskabet, og hvor gamle fuglene bliver. Ringmærkningen skal gerne gøre os klogere på flere aspekter omkring de store rovfugle, siger den nordjyske rovfugleekspert Jan Tøttrup Nielsen, der ringmærker med licens for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
Jan Tøttrup Nielsen har i løbet af de seneste cirka 30 år ringmærket flere end 2.500 duehøge som et led i rovfugleforskning. Dermed er han en af de danskere, som har haft flest vilde, levende rovfugle i hænderne. Med ringmærkningen af kongeørnene er han ornitologisk set gået fra mellemvægt til sværvægt. Men principperne bag forskningen er de samme, enten det er høge eller ørne, det drejer sig om.
- Det handler om at skaffe viden, så vi bedre kan forvalte og beskytte bestande af fugle. Kongeørnen er kommet for at blive i dansk natur. Og alt tegner til, at bestanden vil blive større. Jo mere nuanceret viden vi skaffer os om ørnene, desto bedre vil vi kunne sætte ind over for eventuelle trusler mod de store rovfugle, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Ringmærkningen af de danske kongeørne finder sted som et pilotprojekt under Zoologisk Museum, og det sker i samarbejde med projekter i udlandet, hvor man har ringmærket kongeørne i mange år.
Den nordjyske ringmærker har ringmærket de to unger – en han og en hun - fra kuldet nord for Limfjorden og ungen – en han - fra ørneparret ved Mariager Fjord.
De unge ørne har fået ringe på, hvor der er indgraveret en trecifret kode, der kan aflæses ved hjælp af kikkert eller teleskop.
Sideløbende med sin overvågning af de to par kongeørne, der yngler i private skove, har Jan Tøttrup Nielsen med accept fra skovejerne lavet undersøgelser af ørnenes føde. Han har i skovene samlet gylp, pluk, fjer og hårrester fra kongeørnenes terræn. Dermed kan han som den første løfte en lille flig af sløret for de danske kongeørnes menukort.
- Man kan roligt sige, at ørnene tager lidt af hvert, alt afhængig af de områder, de lever i, siger Jan Tøttrup Nielsen.
- Kongeørnene nord for Limfjorden yngler i en skov, hvor der bliver udsat fasaner til jagt. Det sætter naturligt nok sit klare præg på fødens sammensætning. Af 154 byttedyr indsamlet på lokaliteten i år består 73 procent af ørnenes byttedyr af fasaner. Også krager, ringduer og harer udgør en betydelig del af bytteemnerne.
Musvåger, skovhornugler, store regnspover, rålam og ræve er andre byttedyr for ørnene, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Han påpeger i den forbindelse, at kongeørnene i Lille Vildmose formentlig har en ganske anden sammensætning af kosten al den stund, at der ikke er fasanudsætning i Vildmosen. Hos ørneparret ved Mariager Fjord er der registreret rester af byttedyr fra eng- og vandfugle, især gråænder.
Alle aflæsninger af nummeret på kongeørnenes ringe skal sendes til Zoologisk Museum, e-mail: ringing@snm.ku.dk eller rapporteres via tlf. 35 32 10 29
Yderligere oplysninger fås hos:
Jan Tøttrup Nielsen,
Tlf. 98 93 09 30 – 60 92 45 38
På hver af ringene står et unikt nummer, der engang vil give forskerne mulighed for at tilvejebringe en brik i det samlede billede af kongeørnens færden i det danske landskab.
- I dag ved vi kun ganske lidt om, hvordan kongeørnene spreder sig i landskabet, og hvor gamle fuglene bliver. Ringmærkningen skal gerne gøre os klogere på flere aspekter omkring de store rovfugle, siger den nordjyske rovfugleekspert Jan Tøttrup Nielsen, der ringmærker med licens for Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
Jan Tøttrup Nielsen har i løbet af de seneste cirka 30 år ringmærket flere end 2.500 duehøge som et led i rovfugleforskning. Dermed er han en af de danskere, som har haft flest vilde, levende rovfugle i hænderne. Med ringmærkningen af kongeørnene er han ornitologisk set gået fra mellemvægt til sværvægt. Men principperne bag forskningen er de samme, enten det er høge eller ørne, det drejer sig om.
- Det handler om at skaffe viden, så vi bedre kan forvalte og beskytte bestande af fugle. Kongeørnen er kommet for at blive i dansk natur. Og alt tegner til, at bestanden vil blive større. Jo mere nuanceret viden vi skaffer os om ørnene, desto bedre vil vi kunne sætte ind over for eventuelle trusler mod de store rovfugle, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Ringmærkningen af de danske kongeørne finder sted som et pilotprojekt under Zoologisk Museum, og det sker i samarbejde med projekter i udlandet, hvor man har ringmærket kongeørne i mange år.
Den nordjyske ringmærker har ringmærket de to unger – en han og en hun - fra kuldet nord for Limfjorden og ungen – en han - fra ørneparret ved Mariager Fjord.
De unge ørne har fået ringe på, hvor der er indgraveret en trecifret kode, der kan aflæses ved hjælp af kikkert eller teleskop.
Sideløbende med sin overvågning af de to par kongeørne, der yngler i private skove, har Jan Tøttrup Nielsen med accept fra skovejerne lavet undersøgelser af ørnenes føde. Han har i skovene samlet gylp, pluk, fjer og hårrester fra kongeørnenes terræn. Dermed kan han som den første løfte en lille flig af sløret for de danske kongeørnes menukort.
- Man kan roligt sige, at ørnene tager lidt af hvert, alt afhængig af de områder, de lever i, siger Jan Tøttrup Nielsen.
- Kongeørnene nord for Limfjorden yngler i en skov, hvor der bliver udsat fasaner til jagt. Det sætter naturligt nok sit klare præg på fødens sammensætning. Af 154 byttedyr indsamlet på lokaliteten i år består 73 procent af ørnenes byttedyr af fasaner. Også krager, ringduer og harer udgør en betydelig del af bytteemnerne.
Musvåger, skovhornugler, store regnspover, rålam og ræve er andre byttedyr for ørnene, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Han påpeger i den forbindelse, at kongeørnene i Lille Vildmose formentlig har en ganske anden sammensætning af kosten al den stund, at der ikke er fasanudsætning i Vildmosen. Hos ørneparret ved Mariager Fjord er der registreret rester af byttedyr fra eng- og vandfugle, især gråænder.
Alle aflæsninger af nummeret på kongeørnenes ringe skal sendes til Zoologisk Museum, e-mail: ringing@snm.ku.dk eller rapporteres via tlf. 35 32 10 29
Yderligere oplysninger fås hos:
Jan Tøttrup Nielsen,
Tlf. 98 93 09 30 – 60 92 45 38
