Danske sangsvanefemlinger ringmærket
onsdag 20. august 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Fem af årets mindst femten sangsvaner født i den danske natur er blevet ringmærket med farvede ringe. Ringmærkning vil ad åre kunne fortælle, hvordan danske sangsvaner spreder sig i landskabet. For få årtier siden blev sangsvanen betragtet som en arktisk fugl. Nu yngler den på sjette år i Danmark, oplyser DOF
Jan Skriver
Hvor flyver danske sangsvaner hen, når deres ynglesæson er forbi? Hvordan vil fuglene brede sig i landskabet de kommende år, hvor bestanden formodes at vokse markant? Og hvilke søer vil de store fugle vælge?
Sådan lyder et par af de mange spørgsmål, som biologen og svaneeksperten Bjarke Laubek vil forsøge at give et svar på i løbet af de kommende år, hvor han med licens fra Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet vil farveringmærke danske sangsvaner.
Projektet blev i august 2006 indledt i det små, da en enkelt unge, fik en gul farvering placeret på sit højre ben.
Nu er den enlige svane fulgt op med mærkning af et kuld på fem i en himmerlandsk mose. Det mislykkedes at ringmærke et andet nordjysk kuld på syv, da ungerne var så store, at de kunne flyve, da ringmærkerne nåede frem for at fange dem.
- Det er planen at ringmærke så mange danske sangsvaner som muligt hvert år fra nu, indtil vi synes, at vi har tilstrækkeligt med viden om fuglene. I løbet af de næste årtier kan vi måske få en bestand på 50-200 par. Svanerne kræver tilsyneladende blot små fredelige moser og småsøer med rigelig vegetation for at etablere et yngleterritorium, siger Bjarke Laubek, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)s artscaretaker for sangsvanen i projektet Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY).
På den baggrund samler han alle oplysninger om den danske bestand af sangsvaner.
Bjarke Laubek har ringmærket flere end 2.000 sangsvaner i sin tid. De fleste har været fældende fugle på Island og fugle fra ynglepladser i Finland og Estland.
I Danmark har biologen hidtil udelukkende fanget og sat ringe på sangsvaner, der har opholdt sig på vinterens rastepladser. Men nu er ynglepladserne også kommet med i ringmærkningsprojektet, der finder sted i regi af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
I øjeblikket har man kun kendskab til tre par ynglende sangsvaner i Danmark. To par har haft en frugtbar sæson i Nordjylland, mens det tredje kendte par har 3-4 unger i det midtjyske.
Sangsvaner, der yngler i Danmark, vil typisk vælge ekstremt næringsrige småsøer og moser, hvor der er udbredte bevoksninger med dyndpadderokker. Disse planter er meget rige på protein, og svanerne lever af de friske skud en stor del af foråret og sommeren. Desuden huser denne naturtype godt med vandinsekter, som de helt unge svaner bliver fodret med.
- Efter de første år med danske sangsvaner kan vi se, at sangsvanen bestemt ikke er kræsen med valg af redested. Den kan være i små vandhuller, hvor vi ikke troede det muligt for få år siden. Og det ene nordjyske par viser, at parrene gerne flytter ungerne over større afstande fra redestedet til egnede opvækstlokaliteter, når forholdene kræver det, siger Bjarke Laubek. Bjarke Laubek tror, at der gemmer sig adskillige par ynglende sangsvaner i Danmark.
- De senere år har der her i landet været flere eksempler på årsunger af sangsvaner, der er set i sensommeren eller i det meget tidlige efterår. Det antyder, at der kan være tale om danske ynglefugle, som netop har forladt en ynglelokalitet, der bare ikke er blevet opdaget, siger biologen.
- Sangsvanerne har vist sig at være tilpasningsdygtige ved at tage nye naturtyper i brug på deres fremrykning ned gennem Østersøen og mod sydvest til Danmark. I Finland yngler sangsvanen for eksempel i skærgården. Her i landet tror jeg, at vi primært vil se svanerne i moser og småsøer med rig vegetation af blandt andet dyndpadderokke. Fuglene er meget sky i yngletiden og kræver et terræn, hvor de kan glide i skjul i tæt vegetation. Når man har oplevet et sangsvanepar på et ynglested, synes man, det virker ganske besynderligt, at så stor og hvid en fugl er i stand til at blive et med sit terræn, siger Bjarke Laubek.
Sangsvanerne, der kan blive op imod 30 år, yngler traditionelt i arktiske områder med meget skiftende held. Det er kendt, at der på de breddegrader kan gå flere sæsoner mellem vellykkede kuld, da den sne- og isfri periode er for kort til at ungerne kan nå at komme på vingerne. Jo sydligere svanerne har ynglet, desto større kuld og bedre overlevelse er der tilsyneladende tale om.
Yderligere oplysninger:
Bjarke Laubek,
mobil: 27 23 51 81.
Email: bjarke.laubek@hotmail.dk
Sådan lyder et par af de mange spørgsmål, som biologen og svaneeksperten Bjarke Laubek vil forsøge at give et svar på i løbet af de kommende år, hvor han med licens fra Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet vil farveringmærke danske sangsvaner.
Projektet blev i august 2006 indledt i det små, da en enkelt unge, fik en gul farvering placeret på sit højre ben.
Nu er den enlige svane fulgt op med mærkning af et kuld på fem i en himmerlandsk mose. Det mislykkedes at ringmærke et andet nordjysk kuld på syv, da ungerne var så store, at de kunne flyve, da ringmærkerne nåede frem for at fange dem.
- Det er planen at ringmærke så mange danske sangsvaner som muligt hvert år fra nu, indtil vi synes, at vi har tilstrækkeligt med viden om fuglene. I løbet af de næste årtier kan vi måske få en bestand på 50-200 par. Svanerne kræver tilsyneladende blot små fredelige moser og småsøer med rigelig vegetation for at etablere et yngleterritorium, siger Bjarke Laubek, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)s artscaretaker for sangsvanen i projektet Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY).
På den baggrund samler han alle oplysninger om den danske bestand af sangsvaner.
Bjarke Laubek har ringmærket flere end 2.000 sangsvaner i sin tid. De fleste har været fældende fugle på Island og fugle fra ynglepladser i Finland og Estland.
I Danmark har biologen hidtil udelukkende fanget og sat ringe på sangsvaner, der har opholdt sig på vinterens rastepladser. Men nu er ynglepladserne også kommet med i ringmærkningsprojektet, der finder sted i regi af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
I øjeblikket har man kun kendskab til tre par ynglende sangsvaner i Danmark. To par har haft en frugtbar sæson i Nordjylland, mens det tredje kendte par har 3-4 unger i det midtjyske.
Sangsvaner, der yngler i Danmark, vil typisk vælge ekstremt næringsrige småsøer og moser, hvor der er udbredte bevoksninger med dyndpadderokker. Disse planter er meget rige på protein, og svanerne lever af de friske skud en stor del af foråret og sommeren. Desuden huser denne naturtype godt med vandinsekter, som de helt unge svaner bliver fodret med.
- Efter de første år med danske sangsvaner kan vi se, at sangsvanen bestemt ikke er kræsen med valg af redested. Den kan være i små vandhuller, hvor vi ikke troede det muligt for få år siden. Og det ene nordjyske par viser, at parrene gerne flytter ungerne over større afstande fra redestedet til egnede opvækstlokaliteter, når forholdene kræver det, siger Bjarke Laubek. Bjarke Laubek tror, at der gemmer sig adskillige par ynglende sangsvaner i Danmark.
- De senere år har der her i landet været flere eksempler på årsunger af sangsvaner, der er set i sensommeren eller i det meget tidlige efterår. Det antyder, at der kan være tale om danske ynglefugle, som netop har forladt en ynglelokalitet, der bare ikke er blevet opdaget, siger biologen.
- Sangsvanerne har vist sig at være tilpasningsdygtige ved at tage nye naturtyper i brug på deres fremrykning ned gennem Østersøen og mod sydvest til Danmark. I Finland yngler sangsvanen for eksempel i skærgården. Her i landet tror jeg, at vi primært vil se svanerne i moser og småsøer med rig vegetation af blandt andet dyndpadderokke. Fuglene er meget sky i yngletiden og kræver et terræn, hvor de kan glide i skjul i tæt vegetation. Når man har oplevet et sangsvanepar på et ynglested, synes man, det virker ganske besynderligt, at så stor og hvid en fugl er i stand til at blive et med sit terræn, siger Bjarke Laubek.
Sangsvanerne, der kan blive op imod 30 år, yngler traditionelt i arktiske områder med meget skiftende held. Det er kendt, at der på de breddegrader kan gå flere sæsoner mellem vellykkede kuld, da den sne- og isfri periode er for kort til at ungerne kan nå at komme på vingerne. Jo sydligere svanerne har ynglet, desto større kuld og bedre overlevelse er der tilsyneladende tale om.
Yderligere oplysninger:
Bjarke Laubek,
mobil: 27 23 51 81.
Email: bjarke.laubek@hotmail.dk
