Stevns Klint satte verdensrekord i træk af spurvehøge
onsdag 3. september 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
På sommerens næstsidste dag trak mindst 4.180 spurvehøge ind over land ved Stevns på østkysten af Sjælland. Rovfuglene var trukket ud over havet ved Falsterbo, sydspidsen af Sverige, oplyser DOF
Jan Skriver
Lørdag 30. august blev der i Danmark sat en verdensrekord i antal af trækkende spurvehøge set i løbet af en dag på én lokalitet.
Et halvt hundrede feltornitologer noterede på en 10-12 kilometer lang strækning af Stevns Klint på østkysten af Sjælland den hidtil største koncentration af trækkende spurvehøge nogensinde.
4.180 af de små, hurtige høge blev noteret i løbet af få timer, mens de trak ind fra havet og nåede land på højde med toppen af den op imod 40 meter høje klint af kalk.
- Den helt usædvanlige koncentration af trækkende spurvehøge fandt sted som følge af særlige vejrforhold i Sverige. Før den sidste sommerweekend gav os et højtryk med strålende solskin, var der dårligt vejr, hvilket bremsede rovfugletrækket over Sydsverige med afsæt fra Falsterbo, sydvestspidsen af Sverige. Da vejret så blev lunt og skyfrit, satte det med et gang i trækket ud over Øresund, fortæller ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen.
- Spurvehøgene fløj sammen med de øvrige arter af rovfugle ekstremt højt over Falsterbo, og de mange ornitologer, der så på træk lørdag 30. august, oplevede kun fuglene som prikker i det høje. Men efter 25 kilometer over havet var spurvehøgene kommet ned i lav højde ved Stevns Klint, og da fik de danske ornitologer på strækningen en oplevelse ud over det sædvanlige, da høgene nåede land, fortæller ornitologen.
Tim Andersen var en af observatørerne på Stevns, der tog imod de hundreder og atter hundreder af svenske spurvehøge.
- Vi så flokke af spurvehøge på 40-50 stykker, der skruede sig op over Stevns Klint, da de havde nået land og de varme opadstigende luftstrømme.
Det er meget usædvanligt med så talstærke flokke af spurvehøge i skruer. For en spurvehøg er trækket på cirka 25 kilometer over åbent hav en kraftanstrengelse, og det sker, at enkelte udmattede rovfugle falder i vandet og drukner efter kraftanstrengelsen, siger Tim Andersen.
Falsterbo, der sendte spurvehøgene af sted mod den sjællandske kyst, er Nordvesteuropas bedste træksted om efteråret.
Tidligere år er der noteret dage med 3.000 trækkende spurvehøge, og i løbet af en gennemsnitlig sæson bliver der talt op imod 25.000 spurvehøge, der i løbet af august og september forlader det svenske fastland for at begive sig mod Sydvesteuropa.
Enkelte rekordår har budt på omkring 30.000 trækkende spurvehøge over Falsterbo.
Bestanden af spurvehøge er vokset se seneste årtier. Måske fordi spurvehøgen har tilpasset sig, så den nu også yngler i byer tæt på mennesker.
I august er det primært de gamle spurvehøge, der trækker. De unge følger senere i september.
I modsætning til de fleste danske spurvehøge, der er standfugle, trækker stort set alle nordskandinaviske spurvehøge mod sydvest. Mange af dem holder vinter i Spanien.
Det hænger sammen med, at deres bytte af småfugle også er trækfugle. De højnordiske rovfugle må derfor følge med deres bytte, hvis de vil klare sig gennem vinteren.
Yderligere oplysninger:
Klaus Malling Olsen, tlf. 20 64 11 96.
Et halvt hundrede feltornitologer noterede på en 10-12 kilometer lang strækning af Stevns Klint på østkysten af Sjælland den hidtil største koncentration af trækkende spurvehøge nogensinde.
4.180 af de små, hurtige høge blev noteret i løbet af få timer, mens de trak ind fra havet og nåede land på højde med toppen af den op imod 40 meter høje klint af kalk.
- Den helt usædvanlige koncentration af trækkende spurvehøge fandt sted som følge af særlige vejrforhold i Sverige. Før den sidste sommerweekend gav os et højtryk med strålende solskin, var der dårligt vejr, hvilket bremsede rovfugletrækket over Sydsverige med afsæt fra Falsterbo, sydvestspidsen af Sverige. Da vejret så blev lunt og skyfrit, satte det med et gang i trækket ud over Øresund, fortæller ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen.
- Spurvehøgene fløj sammen med de øvrige arter af rovfugle ekstremt højt over Falsterbo, og de mange ornitologer, der så på træk lørdag 30. august, oplevede kun fuglene som prikker i det høje. Men efter 25 kilometer over havet var spurvehøgene kommet ned i lav højde ved Stevns Klint, og da fik de danske ornitologer på strækningen en oplevelse ud over det sædvanlige, da høgene nåede land, fortæller ornitologen.
Tim Andersen var en af observatørerne på Stevns, der tog imod de hundreder og atter hundreder af svenske spurvehøge.
- Vi så flokke af spurvehøge på 40-50 stykker, der skruede sig op over Stevns Klint, da de havde nået land og de varme opadstigende luftstrømme.
Det er meget usædvanligt med så talstærke flokke af spurvehøge i skruer. For en spurvehøg er trækket på cirka 25 kilometer over åbent hav en kraftanstrengelse, og det sker, at enkelte udmattede rovfugle falder i vandet og drukner efter kraftanstrengelsen, siger Tim Andersen.
Falsterbo, der sendte spurvehøgene af sted mod den sjællandske kyst, er Nordvesteuropas bedste træksted om efteråret.
Tidligere år er der noteret dage med 3.000 trækkende spurvehøge, og i løbet af en gennemsnitlig sæson bliver der talt op imod 25.000 spurvehøge, der i løbet af august og september forlader det svenske fastland for at begive sig mod Sydvesteuropa.
Enkelte rekordår har budt på omkring 30.000 trækkende spurvehøge over Falsterbo.
Bestanden af spurvehøge er vokset se seneste årtier. Måske fordi spurvehøgen har tilpasset sig, så den nu også yngler i byer tæt på mennesker.
I august er det primært de gamle spurvehøge, der trækker. De unge følger senere i september.
I modsætning til de fleste danske spurvehøge, der er standfugle, trækker stort set alle nordskandinaviske spurvehøge mod sydvest. Mange af dem holder vinter i Spanien.
Det hænger sammen med, at deres bytte af småfugle også er trækfugle. De højnordiske rovfugle må derfor følge med deres bytte, hvis de vil klare sig gennem vinteren.
Yderligere oplysninger:
Klaus Malling Olsen, tlf. 20 64 11 96.
