Fiskeribiologer har glemt den toppede skallesluger
onsdag 17. september 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Limfjorden er et af den toppede skalleslugers vigtigste fjordområder i Nordvesteuropa, men arten bliver af DTU Aqua forbigået i en konsekvensvurdering af muslingefiskeriets betydning for fuglelivet i farvandet. Der bør laves en grundig konsekvensvurdering af fiskeriets betydning for fuglelivet, mener DOF
Jan Skriver
Dansk Ornitologisk Forening er ikke tilfreds med den konsekvensvurdering, som DTU Aqua – der tidligere hed Danmarks Fiskeriundersøgelser – netop er kommet med for det skrabende muslingefiskeri i Limfjorden.
Fiskeriet efter blåmuslinger, der efter flere udsættelser bliver indledt i begyndelsen af oktober, bevirker, at cirka 50 kuttere med tunge, bundslæbende redskaber vil pløje igennem en stor del af fjordbunden.
I Løgstør Bredning foregår skrabene, der ofte nærmest er en pløjning flere centimeter ned i fjordens bund, i såkaldte Natura 2000 områder.
Det er internationale beskyttelsesområder, som juridisk set bør nyde den højeste beskyttelse.
Store dele af Løgstør Bredning er i henhold til EU’s fugle- og naturbeskyttelsesdirektiver udpeget af Danmark som både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Det vil sige, at levevilkårene og miljøet ikke må forringes for en række udpegede arter som for eksempel den toppede skallesluger. Det har Danmark som nation lovet Det europæiske Fællesskab.
Men DTU Aqua inddrager slet ikke den toppede skallesluger i sin redegørelse for konsekvenserne af det skrabende muslingefiskeri i Danmarks største fjordområde.
- Vi er ikke tilfredse med DTU Aquas konsekvensvurdering, der på det nærmeste frikender de skrabende redskaber for at have nogen som helst betydning for fjordens fugle og deres levesteder.
- At fiskeribiologer laver konsekvensvurderinger for fuglelivet i Limfjorden, virker ikke betryggende. Det ville svare til, at ornitologer og vildtbiologer skulle vurdere torskebestandene i Nordsøen og på den baggrund rådgive politikerne om kvoterne i dansk fiskeri, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Danmark har et stort ansvar for at sikre gode forhold i vores fjorde og lavvandede havområder for den toppede skallesluger, fordi vi i vinterhalvåret huser en meget stor del af den Nordvesteuropæiske bestand. Mange af disse fugle er afhængige af den føde, som er tilbage på bunden af Limfjorden. De toppede skalleslugere forstyrres let, når fuglene i august-september har behov for fred og ro, mens de fælder deres fjer og er ude af stand til at flyve. I resten af året og ikke mindst i vinterhalvåret har de toppede skalleslugere behov for store mængder føde i farvandets bredninger, påpeger biologen.
- Derfor skal det dokumenteres overbevisende, at muslingefiskeriet i de beskyttede områder ikke forringer skalleslugernes og andre beskyttede arters levesteder i Limfjorden, før DOF kan støtte det pågældende fiskeri, siger Knud Flensted, der opfordrer myndighederne til at lade fuglekyndige biologer hos for eksempel Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) om at foretage de påkrævede konsekvensvurderinger af det omdiskuterede muslingefiskeri, inden fiskeriet begynder.
Tidligere reguleringer af muslingefiskeriet har vist, at når fiskeriet bliver indstillet i et område, så forøges det pågældende områdes betydning for fuglelivet efter nogle år.
I juni 2008 blev der vedtaget en ændring i Fiskeriloven, så ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der giver tilladelserne til fiskeriet med de skrabende muslingeredskaber, kan inddrage andre end DTU Aqua i processen med at redegøre for fiskeriets konsekvenser for miljøet.
Tidligere, da DTU Aqua hed Danmarks Fiskeriundersøgelser, havde institutionen stort set monopol på at belyse konsekvenserne af et givet fiskeri i et område.
Konsekvensredegørelser kan nu også sendes ud i offentlig høring, hvis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri finder det formålstjenligt.
Netop i disse uger er flere tusinder toppede skalleslugere fra yngleområder mod nord ved at samle sig i flokke i Limfjorden.
Her lever de dykkende fugle af hundestejler, kutlinger, ålekvabber, krebsdyr og små bundfisk, der alle er særligt talrige ved banker med muslinger og områder med ålegræs.
Kontakt: Knud Flensted mobil: 21 24 22 75
Fiskeriet efter blåmuslinger, der efter flere udsættelser bliver indledt i begyndelsen af oktober, bevirker, at cirka 50 kuttere med tunge, bundslæbende redskaber vil pløje igennem en stor del af fjordbunden.
I Løgstør Bredning foregår skrabene, der ofte nærmest er en pløjning flere centimeter ned i fjordens bund, i såkaldte Natura 2000 områder.
Det er internationale beskyttelsesområder, som juridisk set bør nyde den højeste beskyttelse.
Store dele af Løgstør Bredning er i henhold til EU’s fugle- og naturbeskyttelsesdirektiver udpeget af Danmark som både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Det vil sige, at levevilkårene og miljøet ikke må forringes for en række udpegede arter som for eksempel den toppede skallesluger. Det har Danmark som nation lovet Det europæiske Fællesskab.
Men DTU Aqua inddrager slet ikke den toppede skallesluger i sin redegørelse for konsekvenserne af det skrabende muslingefiskeri i Danmarks største fjordområde.
- Vi er ikke tilfredse med DTU Aquas konsekvensvurdering, der på det nærmeste frikender de skrabende redskaber for at have nogen som helst betydning for fjordens fugle og deres levesteder.
- At fiskeribiologer laver konsekvensvurderinger for fuglelivet i Limfjorden, virker ikke betryggende. Det ville svare til, at ornitologer og vildtbiologer skulle vurdere torskebestandene i Nordsøen og på den baggrund rådgive politikerne om kvoterne i dansk fiskeri, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Danmark har et stort ansvar for at sikre gode forhold i vores fjorde og lavvandede havområder for den toppede skallesluger, fordi vi i vinterhalvåret huser en meget stor del af den Nordvesteuropæiske bestand. Mange af disse fugle er afhængige af den føde, som er tilbage på bunden af Limfjorden. De toppede skalleslugere forstyrres let, når fuglene i august-september har behov for fred og ro, mens de fælder deres fjer og er ude af stand til at flyve. I resten af året og ikke mindst i vinterhalvåret har de toppede skalleslugere behov for store mængder føde i farvandets bredninger, påpeger biologen.
- Derfor skal det dokumenteres overbevisende, at muslingefiskeriet i de beskyttede områder ikke forringer skalleslugernes og andre beskyttede arters levesteder i Limfjorden, før DOF kan støtte det pågældende fiskeri, siger Knud Flensted, der opfordrer myndighederne til at lade fuglekyndige biologer hos for eksempel Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) om at foretage de påkrævede konsekvensvurderinger af det omdiskuterede muslingefiskeri, inden fiskeriet begynder.
Tidligere reguleringer af muslingefiskeriet har vist, at når fiskeriet bliver indstillet i et område, så forøges det pågældende områdes betydning for fuglelivet efter nogle år.
I juni 2008 blev der vedtaget en ændring i Fiskeriloven, så ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der giver tilladelserne til fiskeriet med de skrabende muslingeredskaber, kan inddrage andre end DTU Aqua i processen med at redegøre for fiskeriets konsekvenser for miljøet.
Tidligere, da DTU Aqua hed Danmarks Fiskeriundersøgelser, havde institutionen stort set monopol på at belyse konsekvenserne af et givet fiskeri i et område.
Konsekvensredegørelser kan nu også sendes ud i offentlig høring, hvis ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri finder det formålstjenligt.
Netop i disse uger er flere tusinder toppede skalleslugere fra yngleområder mod nord ved at samle sig i flokke i Limfjorden.
Her lever de dykkende fugle af hundestejler, kutlinger, ålekvabber, krebsdyr og små bundfisk, der alle er særligt talrige ved banker med muslinger og områder med ålegræs.
Kontakt: Knud Flensted mobil: 21 24 22 75
