Egetræerne serverer for skovens skader og duer
onsdag 29. oktober 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
2008 er et oldenår. Det er dog kun ege-træerne, der har sat store antal af frø, agern, i de danske skove. I bøgeskovene er der ikke tale om det store ”bog-udsalg” for fugle og dyr. Men skovskaderne flyver gode tider i møde, for de er specialister i både at æde og sprede egens frugter, oplyser DOF.
Jan Skriver
Det har været en frugtbar sæson for egen, hvis frugter hedder agern, og overskuddet er nu ved at forplante sig i naturens store husholdning. Skovskaderne er netop i disse uger i fuld gang med at æde og hamstre agern i de danske egeskove.
De danske skoves spraglede kragefugl er en sand mester udi kunsten at plante eller måske rettere så ege.
I 2006 dokumenterede forskningsforsøg, som Skov og Landskab lavede i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, at en skovskade er i stand til at sprede agern mindst 500-1000 meter fra det træ, der har båret frøet.
Forskerne benyttede sig af DNA markører i egetræernes agern, så man med sikkerhed kunne påvise, hvor langt en skovskade havde spredt og sået et agern fra et bestemt egetræ. Skovskaden menes i det hele taget at være arkitekten bag de danske egeskove.
En teori går på, at egetræet slet ikke ville have nået til Danmark endnu, hvis det ikke havde været for skovskadens trang til at hamstre og sprede agern.
Kragefuglens appetit på skovens største frø har bragt egen hundreder af kilometer nordpå til det danske land, der hævede sig efter den seneste istid.
En skovskade kan i løbet af efteråret samle tusinder af agern, som den anbringer i depoter til forråd for vinteren.
Men den er ligeså glemsom, som den er flittig, og ud af glemselens depoter vil der spire egetræer næste forår. Der er et nøje sammenfald mellem egens og skovskadens udbredelse i Danmark.
Egen er nu også ganske let at få til at slå rod. Et agern hører til de tungeste frø i de danske skove. 3-4 gram vejer det. Eller 6.000 gange så meget som et birkefrø.
Også skovenes duer, ringduerne, vil nyde godt af de bugnende danske egeskove de kommende måneder.
- I løbet af midvinteren vil Dansk Ornitologisk Forening lave sine årlige punkttællinger, hvor fuglene på bestemte ruter landet over bliver talt. Her vil vi sandsynligvis kunne notere større mængder af ringduer end normalt i skovene, fordi mange duer nordfra bliver i de danske skove og æder agern, siger biolog Henning Heldbjerg, der leder DOF’s punkttællinger.
Hvad skovskaderne og ringduerne levner i skovbunden, vil musene tage sig af.
Gnaverne vil i bogstaveligste forstand æde sig tykke og virile i agern, hvorefter de vil stifte familier, som natuglen og musvågen vil fange og æde af næste forår og sommer.
Den aktuelle frugtbarhed i egeskovene forplanter sig og kan ende med store kuld og mætte ugleunger i 2009.
Kontakt: Biolog Henning Heldbjerg tlf. 33 28 38 27
De danske skoves spraglede kragefugl er en sand mester udi kunsten at plante eller måske rettere så ege.
I 2006 dokumenterede forskningsforsøg, som Skov og Landskab lavede i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, at en skovskade er i stand til at sprede agern mindst 500-1000 meter fra det træ, der har båret frøet.
Forskerne benyttede sig af DNA markører i egetræernes agern, så man med sikkerhed kunne påvise, hvor langt en skovskade havde spredt og sået et agern fra et bestemt egetræ. Skovskaden menes i det hele taget at være arkitekten bag de danske egeskove.
En teori går på, at egetræet slet ikke ville have nået til Danmark endnu, hvis det ikke havde været for skovskadens trang til at hamstre og sprede agern.
Kragefuglens appetit på skovens største frø har bragt egen hundreder af kilometer nordpå til det danske land, der hævede sig efter den seneste istid.
En skovskade kan i løbet af efteråret samle tusinder af agern, som den anbringer i depoter til forråd for vinteren.
Men den er ligeså glemsom, som den er flittig, og ud af glemselens depoter vil der spire egetræer næste forår. Der er et nøje sammenfald mellem egens og skovskadens udbredelse i Danmark.
Egen er nu også ganske let at få til at slå rod. Et agern hører til de tungeste frø i de danske skove. 3-4 gram vejer det. Eller 6.000 gange så meget som et birkefrø.
Også skovenes duer, ringduerne, vil nyde godt af de bugnende danske egeskove de kommende måneder.
- I løbet af midvinteren vil Dansk Ornitologisk Forening lave sine årlige punkttællinger, hvor fuglene på bestemte ruter landet over bliver talt. Her vil vi sandsynligvis kunne notere større mængder af ringduer end normalt i skovene, fordi mange duer nordfra bliver i de danske skove og æder agern, siger biolog Henning Heldbjerg, der leder DOF’s punkttællinger.
Hvad skovskaderne og ringduerne levner i skovbunden, vil musene tage sig af.
Gnaverne vil i bogstaveligste forstand æde sig tykke og virile i agern, hvorefter de vil stifte familier, som natuglen og musvågen vil fange og æde af næste forår og sommer.
Den aktuelle frugtbarhed i egeskovene forplanter sig og kan ende med store kuld og mætte ugleunger i 2009.
Kontakt: Biolog Henning Heldbjerg tlf. 33 28 38 27
