Rovfugle nyder tilliden
fredag 7. november 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De fredede rovfugle har fået tillid til mennesker. Derfor vokser bestanden kraftigt, og de tidligere så sky rovfugle yngler nu tæt på vores boliger. Det viser 33 års undersøgelser af musvåger i Kolding-området, skriver bladet Fugle og Natur.
I de glade 1960’ere var det surt at være rovfugl.
En dansk musvåge skulle i høj grad være vågen for at overleve, og det kunne være svært at komme ind på bare 100 meters afstand af rovfuglen. Men i 1967 blev musvågen og alle de andre arter af rovfugle fredet.
Derefter gik det gradvist fremad med både tolerancen og trivselen. Musvågen har i løbet af 40 år mere end fordoblet sin bestand i Danmark, så den med rundt regnet 5.000 par er blevet vores mest almindelige og udbredte rovfugl. Den altid årvågne og engang så sky musejæger og ådselæder er blevet publikumsvenlig i en grad, så de fleste danskere i dag har set en musvåge ganske tæt på.
Ny forskning i forstyrrelser
Nu skal et forskningsprojekt finansieret af Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet og udformet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet klarlægge en række forhold omkring fugle og forstyrrelser.
Kolding Rovfuglegruppe under Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med 33 års optællinger og studier af rovfugle leveret grundlaget til det nye forskningsprojekt. Fra 1973 til 2006 registrerede rovfuglegruppen i Kolding flere end 2.500 yngleforsøg af musvåger i et 300 kvadratkilometer stort område omkring Kolding.
80 procent af yngleforsøgene blev fulgt til dørs, så ornitologerne fandt ud af, om det gik godt eller skidt i rederne. Og en lang række fysiske forhold omkring alle ynglesteder blev noteret.
Det er denne skov af oplysninger, der er vokset frem gennem en menneskealder, som forskerne nu trænger ind i for at trække ny viden om samspillet mellem fugle og mennesker frem i lyset.
”Det er et imponerende materiale, som rovfugle-entusiasterne i Kolding har givet os mulighed for at arbejde med. I fremtidens planlægning af landskabet og rammerne for friluftslivet er det vigtigt at vide noget om for eksempel fuglenes reaktioner på forstyrrelser og et øget pres på naturen. Der er fornuft i at blive i stand til at planlægge sig ud af konflikter”, siger Peter Odderskær, der er seniorbiolog hos DMU.
Fred giver fremgang
Kolding-ornitologernes mandsopdækning af en hel egns rovfugle fra 1973 og 33 år frem dokumenterer, at antallet af ynglende musvåger i den periode voksede fra 40 til 120 par i undersøgelsesområdet omkring den østjyske storby.
Tredoblingen i antallet af ynglende musvåger på Kolding-egnen skete til trods for, at den bymæssige bebyggelse på samme tid bredte sig i landskabet.
”Musvågens eksempel sætter en streg under den betydning, som jagt og efterstræbelse kan have for en art. Da musvågen blev jaget i Danmark, var bestanden unaturligt lav. I dag har vi vel stort set den bestand af musvåger, som landskabet kan huse og brødføde”, siger ornitologen og rovfuglekenderen Kurt Storgaard fra Kolding Rovfuglegruppe.
Når han tænker tilbage på den skyhed, der var musvågernes faste følgesvend for fire årtier siden, er han fornøjet over sine daglige observationer, der fortæller, at tilliden har vundet over mistroen.
”Det er da fantastisk at opleve de nye generationer af musvåger være så tillidsfulde, at de er flyttet helt tæt på vores byområder. I disse år kan vi for eksempel se musvåger yngle i små lunde i industrikvarterer og i bynære småskove”, siger han.
Yderligere oplysninger: Kurt Storgaard, Kolding Rovfuglegruppe 75 56 91 18, Seniorbiolog Peder Odderskær, DMU 89 20 15 29.
En dansk musvåge skulle i høj grad være vågen for at overleve, og det kunne være svært at komme ind på bare 100 meters afstand af rovfuglen. Men i 1967 blev musvågen og alle de andre arter af rovfugle fredet.
Derefter gik det gradvist fremad med både tolerancen og trivselen. Musvågen har i løbet af 40 år mere end fordoblet sin bestand i Danmark, så den med rundt regnet 5.000 par er blevet vores mest almindelige og udbredte rovfugl. Den altid årvågne og engang så sky musejæger og ådselæder er blevet publikumsvenlig i en grad, så de fleste danskere i dag har set en musvåge ganske tæt på.
Ny forskning i forstyrrelser
Nu skal et forskningsprojekt finansieret af Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet og udformet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet klarlægge en række forhold omkring fugle og forstyrrelser.
Kolding Rovfuglegruppe under Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med 33 års optællinger og studier af rovfugle leveret grundlaget til det nye forskningsprojekt. Fra 1973 til 2006 registrerede rovfuglegruppen i Kolding flere end 2.500 yngleforsøg af musvåger i et 300 kvadratkilometer stort område omkring Kolding.
80 procent af yngleforsøgene blev fulgt til dørs, så ornitologerne fandt ud af, om det gik godt eller skidt i rederne. Og en lang række fysiske forhold omkring alle ynglesteder blev noteret.
Det er denne skov af oplysninger, der er vokset frem gennem en menneskealder, som forskerne nu trænger ind i for at trække ny viden om samspillet mellem fugle og mennesker frem i lyset.
”Det er et imponerende materiale, som rovfugle-entusiasterne i Kolding har givet os mulighed for at arbejde med. I fremtidens planlægning af landskabet og rammerne for friluftslivet er det vigtigt at vide noget om for eksempel fuglenes reaktioner på forstyrrelser og et øget pres på naturen. Der er fornuft i at blive i stand til at planlægge sig ud af konflikter”, siger Peter Odderskær, der er seniorbiolog hos DMU.
Fred giver fremgang
Kolding-ornitologernes mandsopdækning af en hel egns rovfugle fra 1973 og 33 år frem dokumenterer, at antallet af ynglende musvåger i den periode voksede fra 40 til 120 par i undersøgelsesområdet omkring den østjyske storby.
Tredoblingen i antallet af ynglende musvåger på Kolding-egnen skete til trods for, at den bymæssige bebyggelse på samme tid bredte sig i landskabet.
”Musvågens eksempel sætter en streg under den betydning, som jagt og efterstræbelse kan have for en art. Da musvågen blev jaget i Danmark, var bestanden unaturligt lav. I dag har vi vel stort set den bestand af musvåger, som landskabet kan huse og brødføde”, siger ornitologen og rovfuglekenderen Kurt Storgaard fra Kolding Rovfuglegruppe.
Når han tænker tilbage på den skyhed, der var musvågernes faste følgesvend for fire årtier siden, er han fornøjet over sine daglige observationer, der fortæller, at tilliden har vundet over mistroen.
”Det er da fantastisk at opleve de nye generationer af musvåger være så tillidsfulde, at de er flyttet helt tæt på vores byområder. I disse år kan vi for eksempel se musvåger yngle i små lunde i industrikvarterer og i bynære småskove”, siger han.
Yderligere oplysninger: Kurt Storgaard, Kolding Rovfuglegruppe 75 56 91 18, Seniorbiolog Peder Odderskær, DMU 89 20 15 29.
