Sky og sjældne sædgæs viser større tillid
onsdag 3. december 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Efter at have været jagtfredet i fire år begynder den skandinaviske tajga-sædgås, der holder vinter i Lille Vildmose, Danmarks største fredede område, nu at vise tegn på større tolerance og bedre trivsel
Jan Skriver
Før 2004 skulle der held og et par listesko til at opleve flokkene af skandinaviske tajga-sædgæs tæt på, når man besøgte Lille Vildmoses åbne vidder i Østhimmerland nær bredden af Kattegat.
Gæssene flygtede, hvis man kom nærmere end 200-300 meters afstand, og flokkene hastede derpå skræmte af sted mod de roligste afkroge af vildmosens vidder.
Men efter at de sky og sjældne gæs med virkning fra efteråret 2004 blev totalfredet i hele Nordjylland, har de sat deres flugtafstand betragteligt ned.
- For få dage siden talte jeg midt i Lille Vildmose-området op til 800 tajga-sædgæs i en flok, der søgte føde på marker under 100 meter fra en befærdet landevej. Gæssene viste en uhørt tillidsfuldhed, når man tænker på tidligere tiders ekstreme skyhed. Fuglene har med jagtfredningen fået bedre muligheder for at trives, og som en ekstra bonus har mange mennesker fået en chance for at opleve de smukke gæs relativt tæt på, siger Thorkild Lund, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Nordjylland og tidligere naturvejleder i Lille Vildmose.
Han har i cirka 40 år fulgt udviklingen og adfærden i flokkene af skandinaviske tajga-sædgæs på vinterophold i Lille Vildmose.
- Jeg har aldrig tidligere oplevet så mange som cirka 800 sædgæs i Lille Vildmose på denne tid af året. Noget tyder på, at Vildmosen sammen med Nørreådalen ved Viborg er ved at udvikle sig til artens måske vigtigste jyske lokaliteter i vinterhalvåret. Tidligere gæstede gæssene udelukkende Lille Vildmose om foråret, da de brugte lokaliteten som afsæt på trækket mod deres ynglepladser i nord. Selv om gæssene på rekordtid er blevet åbenlyst mere tillidsfulde efter jagtfredningen, så skal der ikke meget til at skræmme dem. Der var jagt og helikopter-flyvning for få dage siden i nabolaget af gåsemarkerne, og disse forstyrrelser spredte fuglene i området.
Men tendensen går klart i retning af mindre sky sædgæs, fordi der ikke længere bliver skudt på dem, siger Thorkild Lund.
I tilfældet den skandinaviske tajga-sædgås har vi at gøre med en af verdens mindste delbestande af sædgæs, der i modsætning til stort set alle andre gåsearter i vores del af verden er gået tilbage i antal de seneste årtier.
Måske lever der blot op imod 1.000-1.500 individer i den delbestand af den skandinaviske tajga-sædgås, som yngler i skovmoser i Mellem- og Nordsverige, og som sidst på efteråret indfinder sig på en håndfuld jyske lokaliteter for at holde vinter.
Efteråret 2004 blev et foreløbigt vendepunkt i den nyere tids danske gåsehistorie, for da trådte en totalfredning af de sjældne sædgæs i kraft på alle nordjyske lokaliteter, hvor arten holder til.
Sædgåsen havde i en årrække forinden været fredet nord for Limfjorden, hvor Vejlerne, Hanstholm Vildtreservat, Ove Sø og Rosvang i Thy er dens vigtigste opholdssteder.
Men frem til 2004 blev der drevet jagt på arten syd for Limfjorden, hvilket i praksis vil sige i Lille Vildmose og omkring Tjele Langsø og Nørreådalen ved Viborg, hvor den også har sine klassiske jyske vinterkvarterer.
- Frem til 2004 kæmpede vi for at få denne skrøbelige bestand af tajga-sædgåsen fredet overalt, hvor den holder til her i landet.
Tajgasædgåsen er en af de mest fåtallige fuglebestande, der raster i Danmark i vinterhalvåret. På den baggrund fandt DOF det uansvarligt, at sædgåsen var jagtbar oven i købet i EU-fuglebeskyttelsesområdet Lille Vildmose. Det sluttede i 2004, og allerede nu ser fredningen ud til at bære frugt, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Den truede bestand af skandinaviske tajga-sædgæs har været flere gange større, end den er i dag. Næsten alle arter og delbestande af gæs har i vores del af verden været i markant fremgang de seneste årtier. Blandt andet fordi der er blevet mere føde til gæssene på marker med vintersæd, raps og spildkorn. Men de tajga-gæs, der hører til bestanden fra de svenske skove, lever mere på naturlokaliteter. De udnytter tilsyneladende ikke de intensivt dyrkede marker i en grad som flere andre arter af gæs. Den kendsgerning og så det faktum, at der har været drevet jagt på de fåtallige fugle, har formentlig fået bestanden til at rasle ned i antal, siger Knud Flensted.
Den østlige bestand af tajga-sædgæs, der yngler i Finland og Rusland, tæller cirka 100.000 fugle. Disse gæs overvintrer i Sydsverige, Sydøstdanmark, Tyskland, Polen og Holland.
Denne bestand trives bedre, og der er fortsat jagt på den.
Endnu længere mod nordøst yngler tundrasædgæssene, hvis bestand skønnes at tælle over 600.000 fugle, der oftest trækker syd om Danmark til vinterkvarterer i Holland og Mellemeuropa.
Gæssene flygtede, hvis man kom nærmere end 200-300 meters afstand, og flokkene hastede derpå skræmte af sted mod de roligste afkroge af vildmosens vidder.
Men efter at de sky og sjældne gæs med virkning fra efteråret 2004 blev totalfredet i hele Nordjylland, har de sat deres flugtafstand betragteligt ned.
- For få dage siden talte jeg midt i Lille Vildmose-området op til 800 tajga-sædgæs i en flok, der søgte føde på marker under 100 meter fra en befærdet landevej. Gæssene viste en uhørt tillidsfuldhed, når man tænker på tidligere tiders ekstreme skyhed. Fuglene har med jagtfredningen fået bedre muligheder for at trives, og som en ekstra bonus har mange mennesker fået en chance for at opleve de smukke gæs relativt tæt på, siger Thorkild Lund, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Nordjylland og tidligere naturvejleder i Lille Vildmose.
Han har i cirka 40 år fulgt udviklingen og adfærden i flokkene af skandinaviske tajga-sædgæs på vinterophold i Lille Vildmose.
- Jeg har aldrig tidligere oplevet så mange som cirka 800 sædgæs i Lille Vildmose på denne tid af året. Noget tyder på, at Vildmosen sammen med Nørreådalen ved Viborg er ved at udvikle sig til artens måske vigtigste jyske lokaliteter i vinterhalvåret. Tidligere gæstede gæssene udelukkende Lille Vildmose om foråret, da de brugte lokaliteten som afsæt på trækket mod deres ynglepladser i nord. Selv om gæssene på rekordtid er blevet åbenlyst mere tillidsfulde efter jagtfredningen, så skal der ikke meget til at skræmme dem. Der var jagt og helikopter-flyvning for få dage siden i nabolaget af gåsemarkerne, og disse forstyrrelser spredte fuglene i området.
Men tendensen går klart i retning af mindre sky sædgæs, fordi der ikke længere bliver skudt på dem, siger Thorkild Lund.
I tilfældet den skandinaviske tajga-sædgås har vi at gøre med en af verdens mindste delbestande af sædgæs, der i modsætning til stort set alle andre gåsearter i vores del af verden er gået tilbage i antal de seneste årtier.
Måske lever der blot op imod 1.000-1.500 individer i den delbestand af den skandinaviske tajga-sædgås, som yngler i skovmoser i Mellem- og Nordsverige, og som sidst på efteråret indfinder sig på en håndfuld jyske lokaliteter for at holde vinter.
Efteråret 2004 blev et foreløbigt vendepunkt i den nyere tids danske gåsehistorie, for da trådte en totalfredning af de sjældne sædgæs i kraft på alle nordjyske lokaliteter, hvor arten holder til.
Sædgåsen havde i en årrække forinden været fredet nord for Limfjorden, hvor Vejlerne, Hanstholm Vildtreservat, Ove Sø og Rosvang i Thy er dens vigtigste opholdssteder.
Men frem til 2004 blev der drevet jagt på arten syd for Limfjorden, hvilket i praksis vil sige i Lille Vildmose og omkring Tjele Langsø og Nørreådalen ved Viborg, hvor den også har sine klassiske jyske vinterkvarterer.
- Frem til 2004 kæmpede vi for at få denne skrøbelige bestand af tajga-sædgåsen fredet overalt, hvor den holder til her i landet.
Tajgasædgåsen er en af de mest fåtallige fuglebestande, der raster i Danmark i vinterhalvåret. På den baggrund fandt DOF det uansvarligt, at sædgåsen var jagtbar oven i købet i EU-fuglebeskyttelsesområdet Lille Vildmose. Det sluttede i 2004, og allerede nu ser fredningen ud til at bære frugt, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Den truede bestand af skandinaviske tajga-sædgæs har været flere gange større, end den er i dag. Næsten alle arter og delbestande af gæs har i vores del af verden været i markant fremgang de seneste årtier. Blandt andet fordi der er blevet mere føde til gæssene på marker med vintersæd, raps og spildkorn. Men de tajga-gæs, der hører til bestanden fra de svenske skove, lever mere på naturlokaliteter. De udnytter tilsyneladende ikke de intensivt dyrkede marker i en grad som flere andre arter af gæs. Den kendsgerning og så det faktum, at der har været drevet jagt på de fåtallige fugle, har formentlig fået bestanden til at rasle ned i antal, siger Knud Flensted.
Den østlige bestand af tajga-sædgæs, der yngler i Finland og Rusland, tæller cirka 100.000 fugle. Disse gæs overvintrer i Sydsverige, Sydøstdanmark, Tyskland, Polen og Holland.
Denne bestand trives bedre, og der er fortsat jagt på den.
Endnu længere mod nordøst yngler tundrasædgæssene, hvis bestand skønnes at tælle over 600.000 fugle, der oftest trækker syd om Danmark til vinterkvarterer i Holland og Mellemeuropa.
