Hushjælp til den husvilde vandstær
onsdag 17. december 2008 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De strømmende vandes gode humør, vandstæren, mangler redesteder ved åer og rislende bække. Derfor sætter Dansk Ornitologisk Forening redekasser op under broer
Jan Skriver
For få år siden talte den danske bestand af vandstære 5-10 par, men i de senere år har måske kun et enkelt par vandstære ynglet hos os.
Mangel på egnede redesteder kan være en del af forklaringen på tilbagegangen og den aktuelle yderst ringe ynglebestand.
Derfor har Dansk Ornitologisk Forenings afdeling i Østjylland sat gang i et kasseprojekt, der skal få flere vandstære til at etablere sig ved de østjyske åer, der er artens danske kerneområde.
- Vandstæren kræver rene og hurtigt strømmende åer og bække, og dem er der ikke mange af i Danmark, der er et udkantsområde for arten, som er almindelig i vores nabolande mod nord, siger Erik Dylmer, der er såkaldt artscaretaker for vandstæren i DOF’s projekt ”Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle” – DATSY.
Desuden er han kassemester i det projekt, der skal give vandstærene bedre boligforhold.
- Vi tror, at vi kan få flere vandstære til at bo hele året i den danske natur, hvis vi sætter redekasser op. Ironisk nok har vandstæren formentlig mistet egnede redesteder, fordi mange opstemninger de senere år er fjernet ved vandmøller og dambrug af hensyn til fiskenes frie passage, siger Erik Dylmer.
- Det er kun godt, at samfundet ofrer ressourcer på at forbedre miljøet omkring vores vandløb. I DOF retter vi så op på en eventuel boligmangel ved at sætte kasser op til vandstærene, siger artscaretakeren i projekt DATSY.
I 2007 blev der sat rundt regnet 30 redekasser op til vandstære på Vejle-egnen, der traditionelt har været artens vigtigste område i Danmark.
I 2008 er kasseprojektet rykket nordpå, hvor en række af Århus-områdets åer er blevet beriget med redekasser, der er anbragt under broer i nærheden af strømmende vand, hvor vandstæren holder til. Næste år er det planen også at sætte kasser til vandstære op i andre dele af landet.
- Midt i 1990’erne var det som om, at vandstæren havde bidt sig fast som dansk ynglefugl, for i en årrække var der 5-10 par. Primært på Vejle-egnen, i Østjylland omkring Århus og på Bornholm. Ved Vejle var Grejs Å i 16 år i træk ynglelokalitet for vandstæren, men i 2008 har der ingen været.
Vi går derfor ind og sørger for, at det i hvert fald ikke er mangel på redesteder, som får vandstæren til at kvitte Danmarks som ynglefugl, siger Erik Dylmer.
Vandstæren, der er vintergæst over det meste af landet, er den danske fuglefaunas eneste dykkende spurvefugl.
Den kan være under vandet i op til et minut i sin jagt på insekter, orme og vårfluelarver.
Den brune fugl med den hvide brystplet er kendt for at være de rislende ferske vandes gode humør, der i stil med sin nære slægtning, gærdesmutten, kan finde på at synge i vilden sky selv på en grå vinterdag.
På sin vis er vandstæren en slags blåt stempel til kvaliteten af et vandløb, for den færdes kun, hvor der er masser af liv i vandet. Dovne kanaler og grøfter er ikke vandstærens terræn. Den vil have strømmende vand og grus på bunden af åen.
Antallet af vandstære i Danmark varierer alt efter vinterens beskaffenhed. Den dykkende spurvefugl er helt afhængig af åbent vand.
Isvintre kan sende vandstæren langt mod syd fra dens skandinaviske ynglesteder. Hovedparten af vinterens vandstære ved de danske ferske vande stammer fra den vestlige del af Norge.
Vandstæren blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1953, da et par ynglede under en bro ved Tarskov Mølle ved Århus Å.
Ved Århus Å har Erik Dylmer netop sat redekasser op, så vandløbet med pionérlokaliteten måske igen kan blive hjemsted for nye generationer af indfødte danske vandstære.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Erik Dylmer,
Artscaretaker i projektet Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY).
Tlf. 21 49 42 21.
Mangel på egnede redesteder kan være en del af forklaringen på tilbagegangen og den aktuelle yderst ringe ynglebestand.
Derfor har Dansk Ornitologisk Forenings afdeling i Østjylland sat gang i et kasseprojekt, der skal få flere vandstære til at etablere sig ved de østjyske åer, der er artens danske kerneområde.
- Vandstæren kræver rene og hurtigt strømmende åer og bække, og dem er der ikke mange af i Danmark, der er et udkantsområde for arten, som er almindelig i vores nabolande mod nord, siger Erik Dylmer, der er såkaldt artscaretaker for vandstæren i DOF’s projekt ”Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle” – DATSY.
Desuden er han kassemester i det projekt, der skal give vandstærene bedre boligforhold.
- Vi tror, at vi kan få flere vandstære til at bo hele året i den danske natur, hvis vi sætter redekasser op. Ironisk nok har vandstæren formentlig mistet egnede redesteder, fordi mange opstemninger de senere år er fjernet ved vandmøller og dambrug af hensyn til fiskenes frie passage, siger Erik Dylmer.
- Det er kun godt, at samfundet ofrer ressourcer på at forbedre miljøet omkring vores vandløb. I DOF retter vi så op på en eventuel boligmangel ved at sætte kasser op til vandstærene, siger artscaretakeren i projekt DATSY.
I 2007 blev der sat rundt regnet 30 redekasser op til vandstære på Vejle-egnen, der traditionelt har været artens vigtigste område i Danmark.
I 2008 er kasseprojektet rykket nordpå, hvor en række af Århus-områdets åer er blevet beriget med redekasser, der er anbragt under broer i nærheden af strømmende vand, hvor vandstæren holder til. Næste år er det planen også at sætte kasser til vandstære op i andre dele af landet.
- Midt i 1990’erne var det som om, at vandstæren havde bidt sig fast som dansk ynglefugl, for i en årrække var der 5-10 par. Primært på Vejle-egnen, i Østjylland omkring Århus og på Bornholm. Ved Vejle var Grejs Å i 16 år i træk ynglelokalitet for vandstæren, men i 2008 har der ingen været.
Vi går derfor ind og sørger for, at det i hvert fald ikke er mangel på redesteder, som får vandstæren til at kvitte Danmarks som ynglefugl, siger Erik Dylmer.
Vandstæren, der er vintergæst over det meste af landet, er den danske fuglefaunas eneste dykkende spurvefugl.
Den kan være under vandet i op til et minut i sin jagt på insekter, orme og vårfluelarver.
Den brune fugl med den hvide brystplet er kendt for at være de rislende ferske vandes gode humør, der i stil med sin nære slægtning, gærdesmutten, kan finde på at synge i vilden sky selv på en grå vinterdag.
På sin vis er vandstæren en slags blåt stempel til kvaliteten af et vandløb, for den færdes kun, hvor der er masser af liv i vandet. Dovne kanaler og grøfter er ikke vandstærens terræn. Den vil have strømmende vand og grus på bunden af åen.
Antallet af vandstære i Danmark varierer alt efter vinterens beskaffenhed. Den dykkende spurvefugl er helt afhængig af åbent vand.
Isvintre kan sende vandstæren langt mod syd fra dens skandinaviske ynglesteder. Hovedparten af vinterens vandstære ved de danske ferske vande stammer fra den vestlige del af Norge.
Vandstæren blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1953, da et par ynglede under en bro ved Tarskov Mølle ved Århus Å.
Ved Århus Å har Erik Dylmer netop sat redekasser op, så vandløbet med pionérlokaliteten måske igen kan blive hjemsted for nye generationer af indfødte danske vandstære.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Erik Dylmer,
Artscaretaker i projektet Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY).
Tlf. 21 49 42 21.
