Flere danske, men færre svenske krager
torsdag 8. januar 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Gråkragen er i fremgang i Danmark, men i Sverige er arten gået markant tilbage. Her i landet er kragen flyttet til byen og har på den måde skaffet sig et større landskabeligt leverum, oplyser DOF
Jan Skriver
I disse år bliver der i det danske vinterlandskab set væsentligt færre gråkrager på besøg fra Sverige, end det tidligere var tilfældet. Til gengæld har den indfødte danske bestand af gråkrager, der er standfugle, været i fremgang indtil for cirka 10 år siden.
Den engang så sky kragefugl er flyttet til forstæderne og haverne, og i mange tilfælde yngler den helt inde i storbyernes parker. Gråkragen er derfor også fokusfugl i den store folkelige Vinterfugletælling, som starter på lørdag d. 10. januar på www.obsnatur.dk.
- Den danske ynglebestand af gråkrager er i løbet af de seneste cirka 30 år vokset rundt regnet 30 procent, så vi regner med, at der i dag, da bestanden er stabil, er over 200.000 ynglepar, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Vi kan i kraft af vores årlige punkttællinger samtidig se, at der befinder sig 20 procent færre vinterkrager i Danmark sammenlignet med for 30 år siden, da et stort antal svenske krager holdt vinter hos os. Fuglene trak i løbet af efteråret ud fra blandt andet Falsterbo, sydvestspidsen af Sverige, og takket være en minutiøs fugleovervågning her bliver trækket noteret og fuglene talt, siger Knud Flensted.
Fugletællingerne fra Falsterbo fortæller, at der årligt i 1970’erne blev noteret flere end 10.000 gråkrager, der om efteråret fløj mod sydvest til Danmark.
De seneste cirka 15 efterår er kun få tusinde krager noteret ved Falsterbo, der i efteråret 2008 nåede et kragemæssigt lavpunkt med kun 300 fugle på træk mod Danmark.
- Det betyder, at de gråkrager, som danskerne ser i disse uger, helt overvejende er indfødte fugle. Tidligere tiders skarer af nordiske gæster er næsten forsvundet, siger Knud Flensted. Ingen ved præcist, hvad den svenske tilbagegang i kragebestanden skyldes, mens den danske fremgang er lettere at forklare.
- Mange forstadskvarterer, der blev anlagt i 1960’erne og 70’erne, er nu vokset til med buske og høje træer, der giver kragerne mulighed for at bygge rede i helt nye områder. Da der samtidigt ikke bliver drevet jagt på kragerne i byområder, har fuglene fundet ud af at udnytte denne nye niche i landskabet. I mange danske storbyer kan vi opleve, at kragerne er blevet eksperter i at udnytte affald og den føde, der er tæt på menneskeboliger, siger Knud Flensted.
- Hvis jeg skal give et bud på den svenske tilbagegang, må det blive et gæt på, at landskabet har ændret sig til ugunst for gråkragen, der ikke er en egentlig skovfugl. Den er mere knyttet til et åbent kulturlandskab med en mosaik af dyrkede arealer, påpeger biologen.
- En del mindre landbrugsområder i Mellem- og Sydsverige er uden tvivl under tilgroning med skov, hvilket begrænser gråkragernes levesteder. Det kan også tænkes, at en stigende bestand af ravne har haft en negativ indflydelse på den svenske gråkragebestand, siger Knud Flensted.
I Danmark bliver der årligt nedlagt et sted mellem 70.000 og 100.000 krager. Jægerne må skyde gråkrage og sortkrage fra 1. september til udgangen af januar.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tlf. 33 28 38 33, mobil: 21 24 22 75.
Den engang så sky kragefugl er flyttet til forstæderne og haverne, og i mange tilfælde yngler den helt inde i storbyernes parker. Gråkragen er derfor også fokusfugl i den store folkelige Vinterfugletælling, som starter på lørdag d. 10. januar på www.obsnatur.dk.
- Den danske ynglebestand af gråkrager er i løbet af de seneste cirka 30 år vokset rundt regnet 30 procent, så vi regner med, at der i dag, da bestanden er stabil, er over 200.000 ynglepar, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Vi kan i kraft af vores årlige punkttællinger samtidig se, at der befinder sig 20 procent færre vinterkrager i Danmark sammenlignet med for 30 år siden, da et stort antal svenske krager holdt vinter hos os. Fuglene trak i løbet af efteråret ud fra blandt andet Falsterbo, sydvestspidsen af Sverige, og takket være en minutiøs fugleovervågning her bliver trækket noteret og fuglene talt, siger Knud Flensted.
Fugletællingerne fra Falsterbo fortæller, at der årligt i 1970’erne blev noteret flere end 10.000 gråkrager, der om efteråret fløj mod sydvest til Danmark.
De seneste cirka 15 efterår er kun få tusinde krager noteret ved Falsterbo, der i efteråret 2008 nåede et kragemæssigt lavpunkt med kun 300 fugle på træk mod Danmark.
- Det betyder, at de gråkrager, som danskerne ser i disse uger, helt overvejende er indfødte fugle. Tidligere tiders skarer af nordiske gæster er næsten forsvundet, siger Knud Flensted. Ingen ved præcist, hvad den svenske tilbagegang i kragebestanden skyldes, mens den danske fremgang er lettere at forklare.
- Mange forstadskvarterer, der blev anlagt i 1960’erne og 70’erne, er nu vokset til med buske og høje træer, der giver kragerne mulighed for at bygge rede i helt nye områder. Da der samtidigt ikke bliver drevet jagt på kragerne i byområder, har fuglene fundet ud af at udnytte denne nye niche i landskabet. I mange danske storbyer kan vi opleve, at kragerne er blevet eksperter i at udnytte affald og den føde, der er tæt på menneskeboliger, siger Knud Flensted.
- Hvis jeg skal give et bud på den svenske tilbagegang, må det blive et gæt på, at landskabet har ændret sig til ugunst for gråkragen, der ikke er en egentlig skovfugl. Den er mere knyttet til et åbent kulturlandskab med en mosaik af dyrkede arealer, påpeger biologen.
- En del mindre landbrugsområder i Mellem- og Sydsverige er uden tvivl under tilgroning med skov, hvilket begrænser gråkragernes levesteder. Det kan også tænkes, at en stigende bestand af ravne har haft en negativ indflydelse på den svenske gråkragebestand, siger Knud Flensted.
I Danmark bliver der årligt nedlagt et sted mellem 70.000 og 100.000 krager. Jægerne må skyde gråkrage og sortkrage fra 1. september til udgangen af januar.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tlf. 33 28 38 33, mobil: 21 24 22 75.
