Fuglefænger har fanget 130.000 danske fugle
onsdag 11. februar 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ornitologen og ringmærkeren William Carøe Aarestrup fra Pandrup i Nordjylland har netop haft 50 års jubilæum som ringmærker. Den pensionerede skorstensfejermester har været med til at afdække nogle af fugletrækkets gåder
Jan Skriver
Det var en vinterdag i 1959, at William Carøe Aarestrup i Pandrup i det nordjyske ikke langt fra badebyerne Blokhus og Løkken begyndte at fange fugle for at ringmærke dem i videnskabens tjeneste.
Han fangede 3 bogfinker den dag i haven.
Dette trekløver af finker skulle vise sig at blive indledningen på en livslang ornitologisk rejse og en bemærkelsesværdig karriere som en vedholdende ringmærker, der nu i et halvt århundrede har bidraget med brikker til vores samlede billede af fuglenes træk.
Den 76-årige tidligere skorstensfejermester har siden den dag i 1959 pillet rundt regnet 130.000 fugle ud af sine net. Mange af dem er fanget i Pandrup.
- Jeg kan ikke undvære fuglene, og jeg har mine ringmærkningsnet åbne i min have hver dag, vejret tillader det. Fugle er min lidenskab. Og det er en god fornemmelse, når man som lægmand kan være med til at hjælpe videnskaben med nuancer, der stykket sammen til sidst bliver almen viden, siger William Carøe Aarestrup, der har været medlem af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i mere end 35 år.
Han har sat ringe på 170 arter af fugle med stæren og landsvalen som de hyppigste i nettene.
20.000 stære og ligeså mange landsvaler er blevet ringmærket af William Carøe Aarestrup.
Det har resulteret i over 200 genmeldinger af stære og 25 af landsvaler.
William Carøe Aarestrup fik for eksempel genmeldt 14 af sine ringmærkede landsvaler i efteråret 1974, da titusinder af svaler døde af kulde og sult i Alperne.
Dengang indtraf en katastrofe i bjergene, fordi et tidligt og voldsomt snefald fangede flere hundrede tusinde landsvaler i bjergpassene.
Nogle af Williams ringmærkede landsvaler, der om sommeren var fanget i Pandrup, beviste, at danske svaler om efteråret kan trække gennem passene i Alperne på deres rejse mod Afrikas varme. Det vidste man ikke tidligere.
Fuglemanden fra Pandrup har blandt flere hundrede genmeldinger fået genmeldt en fuglekonge fra Rusland, en tyrkerdue fra Ukraine, en splitterne fra Sydafrika, en gulbug fra Italien, en klyde fra Portugal, en digesvale fra Spanien og en kvækerfinke fra Bodø. Bare for at nævne nogle få.
Af de ekstra bemærkelsesværdige har han engang ringmærket en nordjysk hættemåge, der senere blev aflæst på øen Belyj øst for Novaja Zemlja i Ishavet.
De første år ringmærkede William Carøe Aarestrup i regi af Dansk Ornitologisk Central (DOC), men da P. Skovgaard, der stod for DOC, i 1972 døde, fik William licens til at ringmærke for Zoologisk Museum. Det har han gjort lige siden.
Hans bidrag til ringmærkningen i Danmark kan blandt andet ses i Dansk Trækfuglesatlas, som Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum udgav i 2007.
I en menneskealder har fuglemanden fra Egevej 7 i Pandrup sat små, lette metalringe om tynde fugleben. Nu har han selv fået metal i sit ene ben. William Carøe Aarestrup fik forleden en knæoperation, så han humper en smule, når han skal ud for at tjekke, om der er fangst i nettene.
For ligesom posten så skal også fuglene ud.
Han fangede 3 bogfinker den dag i haven.
Dette trekløver af finker skulle vise sig at blive indledningen på en livslang ornitologisk rejse og en bemærkelsesværdig karriere som en vedholdende ringmærker, der nu i et halvt århundrede har bidraget med brikker til vores samlede billede af fuglenes træk.
Den 76-årige tidligere skorstensfejermester har siden den dag i 1959 pillet rundt regnet 130.000 fugle ud af sine net. Mange af dem er fanget i Pandrup.
- Jeg kan ikke undvære fuglene, og jeg har mine ringmærkningsnet åbne i min have hver dag, vejret tillader det. Fugle er min lidenskab. Og det er en god fornemmelse, når man som lægmand kan være med til at hjælpe videnskaben med nuancer, der stykket sammen til sidst bliver almen viden, siger William Carøe Aarestrup, der har været medlem af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i mere end 35 år.
Han har sat ringe på 170 arter af fugle med stæren og landsvalen som de hyppigste i nettene.
20.000 stære og ligeså mange landsvaler er blevet ringmærket af William Carøe Aarestrup.
Det har resulteret i over 200 genmeldinger af stære og 25 af landsvaler.
William Carøe Aarestrup fik for eksempel genmeldt 14 af sine ringmærkede landsvaler i efteråret 1974, da titusinder af svaler døde af kulde og sult i Alperne.
Dengang indtraf en katastrofe i bjergene, fordi et tidligt og voldsomt snefald fangede flere hundrede tusinde landsvaler i bjergpassene.
Nogle af Williams ringmærkede landsvaler, der om sommeren var fanget i Pandrup, beviste, at danske svaler om efteråret kan trække gennem passene i Alperne på deres rejse mod Afrikas varme. Det vidste man ikke tidligere.
Fuglemanden fra Pandrup har blandt flere hundrede genmeldinger fået genmeldt en fuglekonge fra Rusland, en tyrkerdue fra Ukraine, en splitterne fra Sydafrika, en gulbug fra Italien, en klyde fra Portugal, en digesvale fra Spanien og en kvækerfinke fra Bodø. Bare for at nævne nogle få.
Af de ekstra bemærkelsesværdige har han engang ringmærket en nordjysk hættemåge, der senere blev aflæst på øen Belyj øst for Novaja Zemlja i Ishavet.
De første år ringmærkede William Carøe Aarestrup i regi af Dansk Ornitologisk Central (DOC), men da P. Skovgaard, der stod for DOC, i 1972 døde, fik William licens til at ringmærke for Zoologisk Museum. Det har han gjort lige siden.
Hans bidrag til ringmærkningen i Danmark kan blandt andet ses i Dansk Trækfuglesatlas, som Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum udgav i 2007.
I en menneskealder har fuglemanden fra Egevej 7 i Pandrup sat små, lette metalringe om tynde fugleben. Nu har han selv fået metal i sit ene ben. William Carøe Aarestrup fik forleden en knæoperation, så han humper en smule, når han skal ud for at tjekke, om der er fangst i nettene.
For ligesom posten så skal også fuglene ud.
