Flere små skalleslugere overvintrer i Danmark
torsdag 19. februar 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Denne vinter byder på rekordstore antal af den lille skallesluger i danske farvande og søer. Mildere vintre med åbent vand får et stigende antal skalleslugere til at droppe Holland som vinterkvarter. I stedet bliver fuglene i Danmark og Sydsverige, oplyser DOF.
Jan Skriver
Den meget smukke lille skallesluger er ved at forrykke sine vinterkvarterer mod nordøst.
Det betyder, at flere og flere af de små skalleslugere dropper Holland om vinteren, og i stedet bliver i Danmark og den sydlige del af Sverige i vintermånederne.
Aldrig tidligere har der i de danske søer og farvande befundet sig så store antal af lille skallesluger, som det er tilfældet denne vinter.
Det viser antallet af indberetninger i DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database over dugfriske fugleobservationer.
Særligt farvandene omkring Sydsjælland, Falster og Lolland huser store flokke af lille skallesluger, viser DOFbasen.
Også de såkaldte midvintertællinger i regi af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sætter en streg under tendensen til, at den lille skallesluger har fået større spillerum på vores breddegrader, fordi klimaet ændrer sig i artens favør.
Den lille skallesluger har som ynglefugl sin hovedudbredelse ved de russiske og sibiriske floder og søer.
- For få år siden lå det gennemsnitlige antal af overvintrende små skalleslugere i Danmark på rundt regnet 300 individer. Men de seneste vintre er der registreret flere end 2.000 små skalleslugere i Danmark, fortæller Stefan Pihl, der koordinerer de landsdækkende vandfugletællinger for DMU, Kalø.
Også i Sydsverige er der i løbet af få årtier sket en mangedobling i antallet af overvintrende skalleslugere.
Holland har traditionelt været en yderst vigtig nation for den lille skallesluger, hvis nordvesteuropæiske bestand blot er på rundt regnet 40.000 individer.
Særligt i hårde vintre har Holland huset mange små skalleslugere. I et rekordår er der talt 13.000 eksemplarer i vadehavslandet, der i normale vintre lægger lokaliteter til 2.000-3.000 små skalleslugere.
- De mildere vintre betyder, at færre små skalleslugere flyver helt til Holland, men i stigende grad vælger danske og sydsvenske vinterkvarterer længere mod nordøst. Også Østersøen ud for den østlige del af Tyskland og Polen huser formentlig flere små skalleslugere end tidligere. For overvintrende vandfugle er det smart at være så tæt på deres ynglepladser som muligt. Det giver dem en fordel, når de om foråret skal tilbage og besætte deres ynglelokaliteter, siger Stefan Pihl.
- Vi kan for eksempel også se, at den store skallesluger i disse år rykker længere østpå i Østersøen og holder vinter, fordi farvandet er isfrit. Og det er en kendsgerning, at Estland, Letland og Litauen de seneste 15 år har noteret et stigende antal overvintrende havdykænder i deres farvande, fordi vintrene generelt har været mildere. Den lille skallesluger falder ind i det mønster, hvor milde vintre forrykker en række arters vinterkvarterer østpå, siger Stefan Pihl.
Den smukt brogede lille skallesluger, der hvad æstetik og charme angår, kunne ligne vandfuglenes svar på pandaen, forlader sine nordvesteuropæiske vinterkvarterer i løbet af marts.
I Sverige og Finland er der små bestande af arten, der har sit kerneområde i den vestlige del af Rusland og Sibirien.
Det betyder, at flere og flere af de små skalleslugere dropper Holland om vinteren, og i stedet bliver i Danmark og den sydlige del af Sverige i vintermånederne.
Aldrig tidligere har der i de danske søer og farvande befundet sig så store antal af lille skallesluger, som det er tilfældet denne vinter.
Det viser antallet af indberetninger i DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database over dugfriske fugleobservationer.
Særligt farvandene omkring Sydsjælland, Falster og Lolland huser store flokke af lille skallesluger, viser DOFbasen.
Også de såkaldte midvintertællinger i regi af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) sætter en streg under tendensen til, at den lille skallesluger har fået større spillerum på vores breddegrader, fordi klimaet ændrer sig i artens favør.
Den lille skallesluger har som ynglefugl sin hovedudbredelse ved de russiske og sibiriske floder og søer.
- For få år siden lå det gennemsnitlige antal af overvintrende små skalleslugere i Danmark på rundt regnet 300 individer. Men de seneste vintre er der registreret flere end 2.000 små skalleslugere i Danmark, fortæller Stefan Pihl, der koordinerer de landsdækkende vandfugletællinger for DMU, Kalø.
Også i Sydsverige er der i løbet af få årtier sket en mangedobling i antallet af overvintrende skalleslugere.
Holland har traditionelt været en yderst vigtig nation for den lille skallesluger, hvis nordvesteuropæiske bestand blot er på rundt regnet 40.000 individer.
Særligt i hårde vintre har Holland huset mange små skalleslugere. I et rekordår er der talt 13.000 eksemplarer i vadehavslandet, der i normale vintre lægger lokaliteter til 2.000-3.000 små skalleslugere.
- De mildere vintre betyder, at færre små skalleslugere flyver helt til Holland, men i stigende grad vælger danske og sydsvenske vinterkvarterer længere mod nordøst. Også Østersøen ud for den østlige del af Tyskland og Polen huser formentlig flere små skalleslugere end tidligere. For overvintrende vandfugle er det smart at være så tæt på deres ynglepladser som muligt. Det giver dem en fordel, når de om foråret skal tilbage og besætte deres ynglelokaliteter, siger Stefan Pihl.
- Vi kan for eksempel også se, at den store skallesluger i disse år rykker længere østpå i Østersøen og holder vinter, fordi farvandet er isfrit. Og det er en kendsgerning, at Estland, Letland og Litauen de seneste 15 år har noteret et stigende antal overvintrende havdykænder i deres farvande, fordi vintrene generelt har været mildere. Den lille skallesluger falder ind i det mønster, hvor milde vintre forrykker en række arters vinterkvarterer østpå, siger Stefan Pihl.
Den smukt brogede lille skallesluger, der hvad æstetik og charme angår, kunne ligne vandfuglenes svar på pandaen, forlader sine nordvesteuropæiske vinterkvarterer i løbet af marts.
I Sverige og Finland er der små bestande af arten, der har sit kerneområde i den vestlige del af Rusland og Sibirien.
