Grønlandsk fuglebekendtgørelse bryder med principper for bæredygtighed
onsdag 25. februar 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det grønlandske landsstyre vil tillade forårsjagt på ederfugl og tejst. "Det er ikke bæredygtigt," siger DOF's gruppe for Grønland, Timmiaq
Landsstyret i Grønland skal ifølge Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug på sit møde på torsdag den 26. februar 2009 tage stilling til en ny fuglebekendtgørelse, der ventes at træde i kraft den 1. marts. Bekendtgørelsen vil bl.a. tillade forårsjagt på ederfugl i Nordgrønland helt frem til 1. maj.
Det betyder dels at fugle, som skal til at lægge æg vil blive nedlagt, og med stor sandsynlighed vil de fredede kongeederfugle blive nedlagt. Dermed har man reelt jagt på ederfugle i deres yngletid, og der sker en bevidst og utilsigtet jagt på kongeederfugl.
Hasse Hedemand, der er sekretær for DOF's gruppe for Grønland, Timmiaq, siger hertil: ”Denne udvidelse bryder med principperne for bæredygtig forvaltning, som også i Tulugaq-kampagnen blev lagt til grund for en fremtidig bæredygtig fugleforvaltning. Det er som om at bæredygtighed og forsigtighed er noget politikerne kun nævner ved festlige lejligheder, mens man helst ikke vil efterleve det i praksis.”
Ønsket om øgede muligheder for jagt på ederfugle i Diskobugt-området og nordover skyldes, at der er tegn på en lille fremgang i ynglebestanden her. Denne fremgang er paradoksalt nok et resultat af det helt nødvendige stop for forårsjagt som blev gennemført i 2001.
”Det forekommer tåbeligt at åbne for jagten lige så snart, at det er lykkedes at vende den meget negative udvikling. Bestanden er fortsat kun på mellem 10-15 % af den bestand man ved, der forekom tidligere. Det er oven i købet forårsjagten, der er mest skadelig, der nu genåbnes.” siger Hasse Hedemand, der fortsætter. ”En længe lovet forvaltningsplan for ederfugl, som burde danne grundlag for en bæredygtig forvaltning, er endnu ikke udarbejdet”.
Timmiaq finder desuden, at det er helt uacceptabelt at udvide jagten på tejst. Hasse Hedemand understreger, ”der er ikke grundlag for en udvidelse af jagttiden på tejst i hele Grønland. Man har hverken kendskab til bestandens størrelse eller udvikling. En udvidet jagt er på ingen måde dokumenteret bæredygtig og derfor bør jagttiden ikke slutte senere end 28/29. februar”.
Ændringerne i Fuglebekendtgørelsen sker efter et pres fra KNAPK og TPAK, der har fået Finn Karlsen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, til at love lempelser i bestemmelserne. Det betød bl.a. at Landsstyret, på trods af tilkendegivelse om det modsatte i Landstinget, gennem Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug allerede i 2008 med en enkelt dags varsel gav en dispensation til forårsjagt på flere fuglearter, uden først at sende forslaget i høring. Timmiaq har klaget til Ombudsmanden over denne sagsbehandling, men der foreligger endnu ikke en afgørelse.
Der vil heller ikke være den lovpligtige høring af parterne i forbindelse med dette års ændringer i Fuglebekendtgørelsen. ”Det er overraskende, at Departementet endnu en gang tilsidesætter almindelig forvaltningspraksis. Hvis Landsstyret igen vælger at udstede en Fuglebekendtgørelse uden at gennemføre en høring af denne, vil vi derfor endnu en gang klage til Ombudsmanden over denne helt urimelige sagsbehandling” siger Hasse Hedemand fra Timmiaq. ”Vi oplever i Timmiaq at skulle tage stilling til komplicerede spørgsmål på et par dage, hvorefter et svar ikke vil kunne nå at få betydning for udformningen af bestemmelserne. Resultatet er lovsjusk og at Fuglebekendtgørelsen ikke lever op til internationale konventioner.”
Yderligere oplysninger, Hasse Hedemand, sekretær for Timmiaq, tlf. +299 32 85 01, email: hasse@greennet.gl
Fakta
Begrebet bæredygtig udnyttelse stammer fra Konventionen om Biologisk Mangfoldighed, som blev vedtaget på miljø-topmødet i Rio i 1992 af 186 lande. I konventionen defineres bæredygtig udnyttelse således:
At den biologiske mangfoldighed bruges på en måde, som ikke fører til en langvarig nedgang i den biologiske mangfoldighed. På denne måde fastholdes muligheden for at opfylde behovene hos nuværende og fremtidige generationer. Grønland er også omfattet af konventionen.
Ederfugle: Ynglebestanden i Vestgrønland er på 12.-15.000 par. vinterbestanden består af omkring 500.000 ederfugle, omkring 50.000 af dem er de grønlandske fugle, nemlig de 12.-15.000 grønlandske ynglepar samt deres nye unger og ungerne fra året før. Disse 50.000 grønlandske fugle blander sig med omkring 450.000 ederfugle fra Canada, der overvintrer i de grønlandske farvande.
Det menes, at der for 150 år siden blev indsamlet og indhandlet dun fra omkring 110.000 ederfuglereder i Vestgrønland.
Det betyder dels at fugle, som skal til at lægge æg vil blive nedlagt, og med stor sandsynlighed vil de fredede kongeederfugle blive nedlagt. Dermed har man reelt jagt på ederfugle i deres yngletid, og der sker en bevidst og utilsigtet jagt på kongeederfugl.
Hasse Hedemand, der er sekretær for DOF's gruppe for Grønland, Timmiaq, siger hertil: ”Denne udvidelse bryder med principperne for bæredygtig forvaltning, som også i Tulugaq-kampagnen blev lagt til grund for en fremtidig bæredygtig fugleforvaltning. Det er som om at bæredygtighed og forsigtighed er noget politikerne kun nævner ved festlige lejligheder, mens man helst ikke vil efterleve det i praksis.”
Ønsket om øgede muligheder for jagt på ederfugle i Diskobugt-området og nordover skyldes, at der er tegn på en lille fremgang i ynglebestanden her. Denne fremgang er paradoksalt nok et resultat af det helt nødvendige stop for forårsjagt som blev gennemført i 2001.
”Det forekommer tåbeligt at åbne for jagten lige så snart, at det er lykkedes at vende den meget negative udvikling. Bestanden er fortsat kun på mellem 10-15 % af den bestand man ved, der forekom tidligere. Det er oven i købet forårsjagten, der er mest skadelig, der nu genåbnes.” siger Hasse Hedemand, der fortsætter. ”En længe lovet forvaltningsplan for ederfugl, som burde danne grundlag for en bæredygtig forvaltning, er endnu ikke udarbejdet”.
Timmiaq finder desuden, at det er helt uacceptabelt at udvide jagten på tejst. Hasse Hedemand understreger, ”der er ikke grundlag for en udvidelse af jagttiden på tejst i hele Grønland. Man har hverken kendskab til bestandens størrelse eller udvikling. En udvidet jagt er på ingen måde dokumenteret bæredygtig og derfor bør jagttiden ikke slutte senere end 28/29. februar”.
Ændringerne i Fuglebekendtgørelsen sker efter et pres fra KNAPK og TPAK, der har fået Finn Karlsen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, til at love lempelser i bestemmelserne. Det betød bl.a. at Landsstyret, på trods af tilkendegivelse om det modsatte i Landstinget, gennem Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug allerede i 2008 med en enkelt dags varsel gav en dispensation til forårsjagt på flere fuglearter, uden først at sende forslaget i høring. Timmiaq har klaget til Ombudsmanden over denne sagsbehandling, men der foreligger endnu ikke en afgørelse.
Der vil heller ikke være den lovpligtige høring af parterne i forbindelse med dette års ændringer i Fuglebekendtgørelsen. ”Det er overraskende, at Departementet endnu en gang tilsidesætter almindelig forvaltningspraksis. Hvis Landsstyret igen vælger at udstede en Fuglebekendtgørelse uden at gennemføre en høring af denne, vil vi derfor endnu en gang klage til Ombudsmanden over denne helt urimelige sagsbehandling” siger Hasse Hedemand fra Timmiaq. ”Vi oplever i Timmiaq at skulle tage stilling til komplicerede spørgsmål på et par dage, hvorefter et svar ikke vil kunne nå at få betydning for udformningen af bestemmelserne. Resultatet er lovsjusk og at Fuglebekendtgørelsen ikke lever op til internationale konventioner.”
Yderligere oplysninger, Hasse Hedemand, sekretær for Timmiaq, tlf. +299 32 85 01, email: hasse@greennet.gl
Fakta
Begrebet bæredygtig udnyttelse stammer fra Konventionen om Biologisk Mangfoldighed, som blev vedtaget på miljø-topmødet i Rio i 1992 af 186 lande. I konventionen defineres bæredygtig udnyttelse således:
At den biologiske mangfoldighed bruges på en måde, som ikke fører til en langvarig nedgang i den biologiske mangfoldighed. På denne måde fastholdes muligheden for at opfylde behovene hos nuværende og fremtidige generationer. Grønland er også omfattet af konventionen.
Ederfugle: Ynglebestanden i Vestgrønland er på 12.-15.000 par. vinterbestanden består af omkring 500.000 ederfugle, omkring 50.000 af dem er de grønlandske fugle, nemlig de 12.-15.000 grønlandske ynglepar samt deres nye unger og ungerne fra året før. Disse 50.000 grønlandske fugle blander sig med omkring 450.000 ederfugle fra Canada, der overvintrer i de grønlandske farvande.
Det menes, at der for 150 år siden blev indsamlet og indhandlet dun fra omkring 110.000 ederfuglereder i Vestgrønland.
