Fredet rovfugl fanget i ulovlig kragefælde
onsdag 8. april 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
På Lolland har politiet konfiskeret tre ulovlige fælder, der var sat op nær en strand. I den ene fælde sad en musvåge
Jan Skriver
Der lå en død gråand i den ene af de tre fælder, og lokkemaden havde lokket en musvåge til kødet.
To af fælderne, såkaldte norske kragefælder, er ulovlige at bruge i Danmark, fordi de er så store, at de kan fange adskillige fugle på én gang.
Den tredje fælde, en mårfælde, stod ulovligt i terrænet. Derfor blev fundet af fælderne, der var anbragt et sted nær kysten af den nordøstlige del af Lolland, anmeldt til Politiet i Sakskøbing af vildtkonsulent Lars Richter Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen Storstrøm. Begge parter rykkede straks ud og fik sat en stopper for fældefangsten.
- Manden, der havde sat fælden op, blev afhørt, og politiet må nu afgøre, om der kommer et retsligt efterspil. Musvågen havde ikke taget skade af sit ophold i fælden, og den fik straks friheden tilbage, fortæller vildtkonsulent Lars Richter Nielsen.
I sin anmeldelse til Politiet i Sakskøbing henstiller vildtkonsulenten til, at manden bag fælderne ”sigtes for overtrædelser af jagtloven og idømmes en bøde på ikke under 3.000 kroner”.
Lars Richter Nielsen kalder den forbudte norske kragefælde for ”yderst effektiv” til fuglefangst ved hjælp af lokkemad. - Denne store fælde har plads til flere fugle på en gang i det samme rum, hvilket ikke er så rart, hvis fælden først fanger en krage og derpå en musvåge eller en duehøg. Altså set fra kragens synspunkt, siger Lars Richter Nielsen. Han minder om, at det kun er lovligt at bruge fælder til fangst af krager i perioden 1. marts til 30. april. Og man må kun bruge en godkendt fældetype.
De to store norske kragefælder og mårfælden på Lolland havde ifølge den afhørte i sagen stået på stedet siden november 2008. Under afhøringen kom det frem, at manden bag fælderne ikke havde røgtet sine fælder de to gange om dagen, morgen og aften, som loven ellers altid kræver ved fældefangst uanset type.
Vildtkonsulenten tror, at den aktuelle episode fra Lolland er et enkeltstående tilfælde. - Det er den første sag af sin art, som jeg kender fra området, og jeg kan ikke tro, at omfanget med illegale fælder er stort. En norsk kragefælde er så stor og synlig, at den vil blive opdaget, siger Lars Richter Nielsen.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) glæder sig over, at Skov- og Naturstyrelsen greb hurtigt ind i sagen fra Lolland. Det er dog DOF’s erfaring, at ulovlige fælder er mere udbredte, end man umiddelbart skulle tro. - Vi får hvert år flere henvendelser fra folk, der opdager ulovlige fælder i landskabet. Desværre må vi gang på gang konstatere, at ulovlig fældefangst fortsat finder sted, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening. - De er ekstra uheldigt, når der bliver brugt kød som lokkemad, for det lokker naturligvis også rovfugle i fælden. Hvis man i en kragefælde holdt sig til brød eller æg, ville man næppe fange musvåger, siger biologen.
Yderligere oplysninger:
Biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tlf. 21 24 22 75.