Flere musvåger rykker jagtmarken ud i rabatten
onsdag 15. april 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening har siden efteråret fået et stigende antal henvendelser fra danskere, der oplever ekstraordinært mange musvåger i landskabet tæt på trafikken. Det kan hænge sammen med, at mange af de museædende rovfugles jagtmarker på tidligere års udyrkede brakarealer er blevet pløjet op, oplyser DOF
Jan Skriver
Flere og flere danske musvåger bliver tilsyneladende presset til at henlægge deres jagtmarker til grøftekanter og vejrabatter.
De bredvingede rovfugle patruljerer så flittigt langs de danske landeveje, at der er opstået øget konkurrence om musene og ådslerne tæt på trafikken.
Og der bliver rapporteret om flere døde musvåger langs vejene og i landskabet generelt.
- Det er som om, at musvågerne sidder alle vegne langs vores veje. Mange af dem virker ligefrem forhutlede. Jeg har aldrig tidligere i de godt 30 år, hvor jeg som skytte har arbejdet professionelt med jagt og natur, set så mange musvåger sidde så synligt nær vejrabatterne.
Sådan siger Kristian Stenkjær, der er formand for foreningen Danske Herregårdsskytter, som tæller cirka 200 medlemmer.
- De seneste måneder har jeg fundet adskillige døde musvåger i det terræn, jeg færdes i hver dag. Det er ellers ikke noget, jeg tidligere har gjort, siger formanden for Danske Herregårdsskytter.
- Forleden kørte jeg fra Lolland til Djursland, hvor jeg særligt langs motorvejene noterede et påfaldende stort antal døde musvåger i det åbne landskab. Musvågen er normalt ikke en fugl, der bliver dræbt af biler, siger Kristian Stenkjær.
Også fra det nordvestjyske lyder rapporter om et stigende antal musvåger nær landevejene.
Blandt andre har naturfotografen Jens Kristian Kjærgaard, der i årtier har fulgt udviklingen i den danske natur med Mors og Thy som sine foretrukne fugleområder, observeret markant flere døde rovfugle de seneste måneder sammenlignet med tidligere.
Alene de seneste uger har han fundet seks døde musvåger i vejrabatter.
- Musvågen er kendt for at holde til langs grøftekanter, fordi det er et af de steder i landskabet, hvor der er mange mus, og hvor der samtidig er en chance for at finde et trafikdræbt dyr, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Men der er flere ting, der tyder på, at der i løbet af det seneste års tid er sket en sammenstuvning af musvåger langs vejene. Forklaringen er nærliggende: I den samme periode er et samlet brakareal på størrelse med Lolland og Falster blevet pløjet op og dyrket, siger biologen.
- Brakarealerne er generelt meget rige på mus i modsætning til almindelige kornmarker, og de braklagte arealer har derfor været meget vigtige fourageringsområder for musvåger og andre arter af rovfugle.
- Det er nærliggende at få den tanke, at flere og flere musvåger af nød har måttet søge ud mod vejrabatterne og grøftekanterne, der hører til det industrialiserede landbrugslands mere muserige biotoper. Mange af rovfuglenes gamle jagtmarker med græs og anden musevenlig vegetation er nemlig kommet under plov, siger Knud Flensted.
- Den større koncentration af musvåger langs vores landeveje må nødvendigvis konkurrere om føden i vejrabatterne, fordi deres tidligere jagtmarker i brakområderne er forsvundet i løbet af meget kort tid. Denne skærpede konkurrence om føden resulterer måske i, at der bliver registreret et stigende antal afkræftede individer, siger biologen.
DOF følger i kraft af sine årlige fuglepunkttællinger udviklingen i de almindelige danske fuglearters bestandsudvikling.
Om nogle år vil det formentlig kunne konstateres, hvordan opdyrkningen af brakarealerne har påvirket ynglebestanden af musvåger og andre vidt udbredte ynglefugle.
Yderligere oplysninger:
Biolog Knud N. Flensted,
Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tlf. 33 28 38 33.
Mobil: 21 24 22 75.
De bredvingede rovfugle patruljerer så flittigt langs de danske landeveje, at der er opstået øget konkurrence om musene og ådslerne tæt på trafikken.
Og der bliver rapporteret om flere døde musvåger langs vejene og i landskabet generelt.
- Det er som om, at musvågerne sidder alle vegne langs vores veje. Mange af dem virker ligefrem forhutlede. Jeg har aldrig tidligere i de godt 30 år, hvor jeg som skytte har arbejdet professionelt med jagt og natur, set så mange musvåger sidde så synligt nær vejrabatterne.
Sådan siger Kristian Stenkjær, der er formand for foreningen Danske Herregårdsskytter, som tæller cirka 200 medlemmer.
- De seneste måneder har jeg fundet adskillige døde musvåger i det terræn, jeg færdes i hver dag. Det er ellers ikke noget, jeg tidligere har gjort, siger formanden for Danske Herregårdsskytter.
- Forleden kørte jeg fra Lolland til Djursland, hvor jeg særligt langs motorvejene noterede et påfaldende stort antal døde musvåger i det åbne landskab. Musvågen er normalt ikke en fugl, der bliver dræbt af biler, siger Kristian Stenkjær.
Også fra det nordvestjyske lyder rapporter om et stigende antal musvåger nær landevejene.
Blandt andre har naturfotografen Jens Kristian Kjærgaard, der i årtier har fulgt udviklingen i den danske natur med Mors og Thy som sine foretrukne fugleområder, observeret markant flere døde rovfugle de seneste måneder sammenlignet med tidligere.
Alene de seneste uger har han fundet seks døde musvåger i vejrabatter.
- Musvågen er kendt for at holde til langs grøftekanter, fordi det er et af de steder i landskabet, hvor der er mange mus, og hvor der samtidig er en chance for at finde et trafikdræbt dyr, siger Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Men der er flere ting, der tyder på, at der i løbet af det seneste års tid er sket en sammenstuvning af musvåger langs vejene. Forklaringen er nærliggende: I den samme periode er et samlet brakareal på størrelse med Lolland og Falster blevet pløjet op og dyrket, siger biologen.
- Brakarealerne er generelt meget rige på mus i modsætning til almindelige kornmarker, og de braklagte arealer har derfor været meget vigtige fourageringsområder for musvåger og andre arter af rovfugle.
- Det er nærliggende at få den tanke, at flere og flere musvåger af nød har måttet søge ud mod vejrabatterne og grøftekanterne, der hører til det industrialiserede landbrugslands mere muserige biotoper. Mange af rovfuglenes gamle jagtmarker med græs og anden musevenlig vegetation er nemlig kommet under plov, siger Knud Flensted.
- Den større koncentration af musvåger langs vores landeveje må nødvendigvis konkurrere om føden i vejrabatterne, fordi deres tidligere jagtmarker i brakområderne er forsvundet i løbet af meget kort tid. Denne skærpede konkurrence om føden resulterer måske i, at der bliver registreret et stigende antal afkræftede individer, siger biologen.
DOF følger i kraft af sine årlige fuglepunkttællinger udviklingen i de almindelige danske fuglearters bestandsudvikling.
Om nogle år vil det formentlig kunne konstateres, hvordan opdyrkningen af brakarealerne har påvirket ynglebestanden af musvåger og andre vidt udbredte ynglefugle.
Yderligere oplysninger:
Biolog Knud N. Flensted,
Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tlf. 33 28 38 33.
Mobil: 21 24 22 75.
