Fotograf med håndelag for spætmejser
fredag 29. maj 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hver dag siden marts har fuglefotografen Leif Pedersen besøgt et par spætmejser i en lille jysk skov. Nu er de ellers sky skovfugle blevet så tamme, at fotografen kan fodre dem i hånden
Jan Skriver
Normalt er den vimse spætmejse sky og forsigtig, men i en lille jysk skov i Herborg Bakker ved Videbæk mellem Herning og Ringkøbing har fotografen Leif Pedersen haft held og dygtighed til at lokke et par spætmejser helt tæt på livet.
Han er i gang med at lave en videofilm om spætmejsens liv, så hver dag siden slutningen af marts har han bevæget sig tæt på fuglene, som har et redehul i et gammelt træ.
- Jeg fandt hurtigt ud af, at spætmejserne var meget tillidsfulde, og de ænsede mig næsten ikke, når jeg kom for at fotografere, fortæller Leif Pedersen, der snart besluttede sig for at stræbe efter den ultimative nærkontakt med spætmejserne; håndfodringen.
- I begyndelsen stod jeg bag et træ nær spætmejsernes redehul og rakte så min ene hånd frem med en nød. Pludselig kom en af fuglene og tog nødden så hurtigt, at jeg ikke nåede at se den.
- Så gik jeg skridtet videre og trådte frit frem. Også her kom spætmejsen og tog den nød, jeg serverede. Men det hele gik så lynhurtigt, at jeg ikke nåede at fotografere noget.
- Det skal blive løgn, tænkte jeg, og så lagde jeg en ny nød i min ene hånd, men denne gang holdt jeg nødden fast imellem mine fingre. Og så blev spætmejsen nødt til at lande på min hånd og hakke i nødden, hvis den ville have noget ud af det. Der stod jeg så og fodrede med den ene hånd, mens jeg fjernbetjente mit kamera med den anden, fortæller Leif Pedersen, der fik spætmejsens sylespidse kløer at mærke.
Den lille fugl er de skandinaviske skoves ekspert i lodret klatring, og den kan både klatre op og ned ad træstammer.
- Glæden over nærkontakten overskyggede den lille smerte fra kløerne. Og jeg må indrømme, at jeg skraldgrinede for mig selv, da det var lykkedes mig at fotografere spætmejsen på min hånd. Det er en fantastisk fornemmelse at få en vild og normalt sky fugl til at vise en så stor tillid, at den lander på ens hånd. Jeg var ovenud lykkelig, siger Leif Pedersen.
Se videoklippet via linket til højre.
Han er i gang med at lave en videofilm om spætmejsens liv, så hver dag siden slutningen af marts har han bevæget sig tæt på fuglene, som har et redehul i et gammelt træ.
- Jeg fandt hurtigt ud af, at spætmejserne var meget tillidsfulde, og de ænsede mig næsten ikke, når jeg kom for at fotografere, fortæller Leif Pedersen, der snart besluttede sig for at stræbe efter den ultimative nærkontakt med spætmejserne; håndfodringen.
- I begyndelsen stod jeg bag et træ nær spætmejsernes redehul og rakte så min ene hånd frem med en nød. Pludselig kom en af fuglene og tog nødden så hurtigt, at jeg ikke nåede at se den.
- Så gik jeg skridtet videre og trådte frit frem. Også her kom spætmejsen og tog den nød, jeg serverede. Men det hele gik så lynhurtigt, at jeg ikke nåede at fotografere noget.
- Det skal blive løgn, tænkte jeg, og så lagde jeg en ny nød i min ene hånd, men denne gang holdt jeg nødden fast imellem mine fingre. Og så blev spætmejsen nødt til at lande på min hånd og hakke i nødden, hvis den ville have noget ud af det. Der stod jeg så og fodrede med den ene hånd, mens jeg fjernbetjente mit kamera med den anden, fortæller Leif Pedersen, der fik spætmejsens sylespidse kløer at mærke.
Den lille fugl er de skandinaviske skoves ekspert i lodret klatring, og den kan både klatre op og ned ad træstammer.
- Glæden over nærkontakten overskyggede den lille smerte fra kløerne. Og jeg må indrømme, at jeg skraldgrinede for mig selv, da det var lykkedes mig at fotografere spætmejsen på min hånd. Det er en fantastisk fornemmelse at få en vild og normalt sky fugl til at vise en så stor tillid, at den lander på ens hånd. Jeg var ovenud lykkelig, siger Leif Pedersen.
Se videoklippet via linket til højre.
