Hårde tider for hedehøgene
onsdag 10. juni 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Der er i år fundet færre ynglepar af hedehøge i den truede danske bestand. Og sidste års to satellitmærkede hedehøge er formentlig døde. Der er dog håb for de sjældne rovfugle, for yngleparrene har mange æg i deres reder, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Indtil nu er der kun registreret 14-15 par hedehøge i det sydvestjyske marsklandskab, der er den sjældne, truede rovfugls kerneområde i Danmark. Til sammenligning var der 21-25 par i 2008.
Samtidig er det slut med at modtage signaler fra de to sønderjyske hedehøge, Karen og Asger, der i juli sidste år fik påmonteret hver sin satellitsender på ryggen, inden der var afgang mod rovfuglenes vinterkvarterer i syd.
- Den unge hedehøg-han Asger sendte kun signaler i få uger af dens træk i efteråret 2008, og vi mistede kontakten med ham i Nordfrankrig.
Senderen på hans mor Karen har derimod sendt data, til hun nåede Nigeria syd for Sahara, så hun klarede sin rejse til vinterkvarteret. Men vi formoder, at hun nu er død, eller også har hun tabt sin sender, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
DOF deltager i et samarbejde med
Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i et internationalt forskningsprojekt under hollandsk ledelse.
Projektet, der indbefatter et antal hedehøge med satellitsendere og vingemærker, skal indsamle detaljeret viden om rovfuglenes trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed.
Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.
Ornitologen Michael Bødker Clausen er på vegne af Projekt Hedehøg i disse uger i felten i det sydvestjyske for at finde de ynglende hedehøge, der har for vane at slå sig ned og bygge rede i dyrkede marker.
Derfor gælder det om at lokalisere rovfuglene hurtigst muligt på ynglesæsonen, så rederne kan blive indhegnet som en livsforsikring mod høstmaskiner.
Der er stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Dansk Landbrug, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Statens Miljøcenter Ribe og Skov- og Naturstyrelsen. Ringmærkningsdelen bliver udført af Zoologisk Museum.
- Det har været et vanskeligt forår at finde hedehøgene i. I 2008 blev der lokaliseret 21-25 par, men indtil nu har jeg kun fundet 14-15 par hedehøge dette forår. Der kan dog dukke flere par op i løbet af de kommende uger, siger Michael Bødker Clausen, der har noteret mange æg i rovfuglenes reder.
- Der er 4-5 æg i de fleste af rederne, så det tegner godt. Hollandske forskere har beregnet, at der i gennemsnit skal produceres mere end 1,5 flyvefærdig unge pr. rede for at opretholde en levedygtig bestand af hedehøge, siger ornitologen, der glæder sig over opbakningen omkring Projekt Hedehøg.
- Jeg møder stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter mig, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted. Det er en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen.
De fleste hedehøge i det sydvestjyske marskland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som hjemsted for rovfuglene.
Sidste sommer blev en række unge hedehøge forsynet med vingemærker, som kan aflæses på afstand i kikkert.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse.
Aflæsninger af farveringe eller vingemærker på hedehøge skal sendes til Ringmærkningscentralen – ringing@snm.ku.dk
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (Direkte)
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10.
Samtidig er det slut med at modtage signaler fra de to sønderjyske hedehøge, Karen og Asger, der i juli sidste år fik påmonteret hver sin satellitsender på ryggen, inden der var afgang mod rovfuglenes vinterkvarterer i syd.
- Den unge hedehøg-han Asger sendte kun signaler i få uger af dens træk i efteråret 2008, og vi mistede kontakten med ham i Nordfrankrig.
Senderen på hans mor Karen har derimod sendt data, til hun nåede Nigeria syd for Sahara, så hun klarede sin rejse til vinterkvarteret. Men vi formoder, at hun nu er død, eller også har hun tabt sin sender, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
DOF deltager i et samarbejde med
Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum i et internationalt forskningsprojekt under hollandsk ledelse.
Projektet, der indbefatter et antal hedehøge med satellitsendere og vingemærker, skal indsamle detaljeret viden om rovfuglenes trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed.
Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.
Ornitologen Michael Bødker Clausen er på vegne af Projekt Hedehøg i disse uger i felten i det sydvestjyske for at finde de ynglende hedehøge, der har for vane at slå sig ned og bygge rede i dyrkede marker.
Derfor gælder det om at lokalisere rovfuglene hurtigst muligt på ynglesæsonen, så rederne kan blive indhegnet som en livsforsikring mod høstmaskiner.
Der er stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Dansk Landbrug, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Statens Miljøcenter Ribe og Skov- og Naturstyrelsen. Ringmærkningsdelen bliver udført af Zoologisk Museum.
- Det har været et vanskeligt forår at finde hedehøgene i. I 2008 blev der lokaliseret 21-25 par, men indtil nu har jeg kun fundet 14-15 par hedehøge dette forår. Der kan dog dukke flere par op i løbet af de kommende uger, siger Michael Bødker Clausen, der har noteret mange æg i rovfuglenes reder.
- Der er 4-5 æg i de fleste af rederne, så det tegner godt. Hollandske forskere har beregnet, at der i gennemsnit skal produceres mere end 1,5 flyvefærdig unge pr. rede for at opretholde en levedygtig bestand af hedehøge, siger ornitologen, der glæder sig over opbakningen omkring Projekt Hedehøg.
- Jeg møder stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter mig, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted. Det er en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen.
De fleste hedehøge i det sydvestjyske marskland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som hjemsted for rovfuglene.
Sidste sommer blev en række unge hedehøge forsynet med vingemærker, som kan aflæses på afstand i kikkert.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse.
Aflæsninger af farveringe eller vingemærker på hedehøge skal sendes til Ringmærkningscentralen – ringing@snm.ku.dk
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (Direkte)
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10.
