Fjordternen går drastisk tilbage i Danmark
tirsdag 7. juli 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af et tiår er der sket cirka en halvering af den danske bestand af fjordterner, så der i dag formentlig yngler under 500 par. De næste år vil der blive sat ekstra fokus på fjordternen og andre kolonirugende kystfugle for at afdække trusler og årsager til ændringer i bestandene, oplyser DOF.
Jan Skriver
Den seneste overvågning af den danske bestand af fjordterner viser en foruroligende tendens for arten, som tidligere har ynglet jævnt fordelt, men spredt ved kysterne over det meste af landet.
På under halvdelen af de undersøgte lokaliteter for ynglende fjordterner blev arten registreret.
I alt blev der som et led i den nationale overvågning, hvor frivillige fugletællere fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bidrager til at kortlægge bestanden, i perioden 2004-2009 fundet 418 par fjordterner i 42 kolonier landet over.
Med andre ord ser det ud til, at fjordternens danske bestand er mere end halveret siden 1990’erne, da der blev skønnet at yngle rundt regnet 1.000 par her i landet. I 1988 blev der landet over talt godt 1.500 par fjordterner.
De seneste tællinger viser, at de jyske fjordterner har holdt skansen bedst, om end arten ser ud til helt at have forladt Tøndermarsken.
Der er markante tilbagegange i Det Sydfynske Øhav, hvor arten næsten er forsvundet som ynglefugl.
Også i kystlandskaberne på Lolland, Vestsjælland, Roskilde Fjord og Isefjord er der noteret en drastisk tilbagegang i bestanden af fjordterner. Kun den ferske Tissø i det vestsjællandske huser fortsat nævneværdige ynglekolonier af fjordterner.
- Fjordternen lever af små fisk og vandinsekter, og det er muligt at en del af nedgangen i den danske fjordterne-bestand hænger sammen med landbrugets tab af næringsstoffer, der medfører forurening af vandmiljøet til skade for fiskebestande og de fugle, som er afhængige af dem, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Fjordternen fisker i yngletiden i Danmark ofte i ferske vande og lavvandede inderfjorde. Uklart vand på grund af algevækst i disse områder er både ødelæggende for faunaen og betyder en forringelse af ternens muligheder for at søge føde
- Det kan også spille en negativ rolle for fjordternen, at en art som hættemågen er gået voldsomt tilbage i vores natur. Nær talstærke kolonier af hættemåger har fjordternen kunnet finde en form for beskyttelse. Men nu er hættemågernes vagtværn mange steder forsvundet i kystnaturen, siger biologen.
- Vi har dog brug for at høste mere viden om fjordternens aktuelle situation, så vi kan få finjusteret vores beskyttelse af arten. Derfor glæder vi os over, at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) frem til 2013 i et målrettet projekt vil undersøge, hvilke trusler der omgiver vores kolonirugende kystfugle. Og hvad der er årsag til ændringerne i bestandene, der næsten alle er i tilbagegang, siger Michael Borch Grell.
Det er kendt, at rovdyr, rotter og menneskelige forstyrrelser på yngleøerne har en meget negativ indflydelse for ynglesæsonen hos fjordterner.
Da der i 1970’erne blev oprettet en lang række reservater med adgangsforbud på holme og mindre øer, kvitterede fjordternen i årene derefter med fremgang.
I dag er ræve og mink et problem på flere ynglelokaliteter. Også forstyrrelser fra løse hunde kan få kolonier af terner til at opgive deres yngel.
Mens ynglebestanden af danske fjordterner er i krise, er arten fortsat en almindelig trækgæst ved vores kyster. I juli og august tiltrækker Den jyske Vestkyst tusinder af fjordterner formentlig fra Norge og Sverige og videre østpå. Ved Blåvands Huk er der talt op imod 15.000 fjordterner i sensommeren.
I løbet af september trækker fjordternerne sydpå for at overvintre i Vestafrika eller længere mod syd i Atlanterhavet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Michael Grell, biolog.
Tlf. Direkte: 33 28 38 20.
På under halvdelen af de undersøgte lokaliteter for ynglende fjordterner blev arten registreret.
I alt blev der som et led i den nationale overvågning, hvor frivillige fugletællere fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bidrager til at kortlægge bestanden, i perioden 2004-2009 fundet 418 par fjordterner i 42 kolonier landet over.
Med andre ord ser det ud til, at fjordternens danske bestand er mere end halveret siden 1990’erne, da der blev skønnet at yngle rundt regnet 1.000 par her i landet. I 1988 blev der landet over talt godt 1.500 par fjordterner.
De seneste tællinger viser, at de jyske fjordterner har holdt skansen bedst, om end arten ser ud til helt at have forladt Tøndermarsken.
Der er markante tilbagegange i Det Sydfynske Øhav, hvor arten næsten er forsvundet som ynglefugl.
Også i kystlandskaberne på Lolland, Vestsjælland, Roskilde Fjord og Isefjord er der noteret en drastisk tilbagegang i bestanden af fjordterner. Kun den ferske Tissø i det vestsjællandske huser fortsat nævneværdige ynglekolonier af fjordterner.
- Fjordternen lever af små fisk og vandinsekter, og det er muligt at en del af nedgangen i den danske fjordterne-bestand hænger sammen med landbrugets tab af næringsstoffer, der medfører forurening af vandmiljøet til skade for fiskebestande og de fugle, som er afhængige af dem, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Fjordternen fisker i yngletiden i Danmark ofte i ferske vande og lavvandede inderfjorde. Uklart vand på grund af algevækst i disse områder er både ødelæggende for faunaen og betyder en forringelse af ternens muligheder for at søge føde
- Det kan også spille en negativ rolle for fjordternen, at en art som hættemågen er gået voldsomt tilbage i vores natur. Nær talstærke kolonier af hættemåger har fjordternen kunnet finde en form for beskyttelse. Men nu er hættemågernes vagtværn mange steder forsvundet i kystnaturen, siger biologen.
- Vi har dog brug for at høste mere viden om fjordternens aktuelle situation, så vi kan få finjusteret vores beskyttelse af arten. Derfor glæder vi os over, at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) frem til 2013 i et målrettet projekt vil undersøge, hvilke trusler der omgiver vores kolonirugende kystfugle. Og hvad der er årsag til ændringerne i bestandene, der næsten alle er i tilbagegang, siger Michael Borch Grell.
Det er kendt, at rovdyr, rotter og menneskelige forstyrrelser på yngleøerne har en meget negativ indflydelse for ynglesæsonen hos fjordterner.
Da der i 1970’erne blev oprettet en lang række reservater med adgangsforbud på holme og mindre øer, kvitterede fjordternen i årene derefter med fremgang.
I dag er ræve og mink et problem på flere ynglelokaliteter. Også forstyrrelser fra løse hunde kan få kolonier af terner til at opgive deres yngel.
Mens ynglebestanden af danske fjordterner er i krise, er arten fortsat en almindelig trækgæst ved vores kyster. I juli og august tiltrækker Den jyske Vestkyst tusinder af fjordterner formentlig fra Norge og Sverige og videre østpå. Ved Blåvands Huk er der talt op imod 15.000 fjordterner i sensommeren.
I løbet af september trækker fjordternerne sydpå for at overvintre i Vestafrika eller længere mod syd i Atlanterhavet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Michael Grell, biolog.
Tlf. Direkte: 33 28 38 20.
