Sensommer med sorte storke på strejftog
tirsdag 18. august 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De seneste uger er der set godt et dusin sorte storke i Danmark. Der er sandsynligvis tale om fugle på gæstevisit fra Tyskland, Polen eller længere mod sydøst. Generelt ser det sort ud for den sorte stork som ynglefugl i de danske skove
Jan Skriver
En sandsynlig familieflok på fire sorte storke er set på Djursland, og Skagen har i august haft besøg af tre af de smukke storke, der som ynglefugle primært hører våde naturskove til.
På den sydlige del af Langeland er der set to sorte storke, mens Vest Stadil Fjord i det vestjyske i adskillige dage har haft en sort stork på kost i vådområderne.
Endelig er der de seneste uger observeret sorte storke syd for badebyen Løkken ved Jammerbugten, nær Klarup sydøst for Aalborg og over Røsnæs i Nordvestsjælland.
Der er i alle tilfælde højst sandsynligt tale om storke på strejftog fra vores nabolande mod syd og øst og ikke indfødte danske sorte storke, mener Jørgen Jensen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for den sorte stork. Han samler hvert år data om alle danske observationer af sorte storke.
- Jeg har i foråret og sommeren intet positivt hørt fra de tidligere klassiske danske ynglelokaliteter for arten, og jeg tror desværre, at det har lange udsigter med ynglende skovstorke i Danmark. I 1800-tallet var der 150 danske lokaliteter for den sorte stork. De sorte storke, der i august er blevet set i Danmark, er højst sandsynligt tyske eller polske fugle. Det spiller ingen rolle for en bredvinget svæveflyver som den sorte stork at udnytte et højtryk med varme vinde fra sydøst til en smuttur til Skagen og retur ned gennem Jylland, siger Jørgen Jensen.
Ringmærkning har afsløret, at ganske unge sorte storke sagtens kan nå Danmark selv fra ynglepladser langt mod sydøst. En ung tjekkisk sort stork, der var klækket i en rede nær Prag i juni 2001, blev observeret på Als samme år i august mere end 700 kilometer fra redestedet.
Noget tyder på, at den sorte stork, der ellers i årtier har været i fremgang mod vest i Europa, har svært ved at få fodfæste mod nordvest.
- Den sorte stork yngler i Slesvig-Holsten syd for Kielerkanalen, og vi har i mange år fæstet lid til, at den sorte stork ville brede sig til Danmark via dette nordtyske yngleområde. Men i Slesvig-Holsten er der noteret tilbagegang for den sorte stork. I 2001 var der 9 par. I år har der højst været 7-8 par. Generelt er ungeproduktionen hos de nordtyske sorte storke ringe, siger Jørgen Jensen, der påpeger, at den sorte stork som ynglefugl spreder sig via korridorer i landskabet. Det samme er i reglen tilfældet med den hvide stork.
Det vil sige, at der skal være føderige og fredelige ynglelokaliteter med geografisk set korte mellemrum, før den sorte stork kan udvide sit leverum. Det er sjældent, at den sorte stork fra det ene år til det næste rykker 100 eller 200 kilometer fremad i sin yngleudbredelse og finder helt nye skove at yngle i.
For nogle år siden skete det dog i Sverige, hvor et par sorte storke ynglede nær Göteborg.
Ifølge den seneste opgørelse i fuglebeskyttelsesorganisationen BirdLife International tæller verdens bestand af sorte storke rundt regnet 44.000 individer.
I Europa skønnes der at yngle cirka 10.000 par sorte storke, mens der uden for Europa, primært i Rusland og østpå, yngler et tilsvarende antal.
Polen og Hviderusland huser hver cirka 1.200 par sorte storke. I Tyskland er bestanden vokset til flere end 500 par.
I De baltiske Lande med Letland som det grelleste eksempel er den sorte stork i tilbagegang, fordi mange af skovstorkenes engang så fredelige skove nu bliver udsat for tømmerhugst med afsæt i privatøkonomiske interesser.
Skovningerne fører ifølge Jørgen Jensen til, at den sorte stork i stigende omfang bliver forstyrret væk fra sine traditionelle yngleområder. Letland har tidligere huset flere end 1.200 par sorte storke, men i disse år menes bestanden at være dalet til 800-900 par.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Jørgen Jensen, DOFs artscaretaker for sort stork,
Tlf. 66 16 45 87.
På den sydlige del af Langeland er der set to sorte storke, mens Vest Stadil Fjord i det vestjyske i adskillige dage har haft en sort stork på kost i vådområderne.
Endelig er der de seneste uger observeret sorte storke syd for badebyen Løkken ved Jammerbugten, nær Klarup sydøst for Aalborg og over Røsnæs i Nordvestsjælland.
Der er i alle tilfælde højst sandsynligt tale om storke på strejftog fra vores nabolande mod syd og øst og ikke indfødte danske sorte storke, mener Jørgen Jensen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for den sorte stork. Han samler hvert år data om alle danske observationer af sorte storke.
- Jeg har i foråret og sommeren intet positivt hørt fra de tidligere klassiske danske ynglelokaliteter for arten, og jeg tror desværre, at det har lange udsigter med ynglende skovstorke i Danmark. I 1800-tallet var der 150 danske lokaliteter for den sorte stork. De sorte storke, der i august er blevet set i Danmark, er højst sandsynligt tyske eller polske fugle. Det spiller ingen rolle for en bredvinget svæveflyver som den sorte stork at udnytte et højtryk med varme vinde fra sydøst til en smuttur til Skagen og retur ned gennem Jylland, siger Jørgen Jensen.
Ringmærkning har afsløret, at ganske unge sorte storke sagtens kan nå Danmark selv fra ynglepladser langt mod sydøst. En ung tjekkisk sort stork, der var klækket i en rede nær Prag i juni 2001, blev observeret på Als samme år i august mere end 700 kilometer fra redestedet.
Noget tyder på, at den sorte stork, der ellers i årtier har været i fremgang mod vest i Europa, har svært ved at få fodfæste mod nordvest.
- Den sorte stork yngler i Slesvig-Holsten syd for Kielerkanalen, og vi har i mange år fæstet lid til, at den sorte stork ville brede sig til Danmark via dette nordtyske yngleområde. Men i Slesvig-Holsten er der noteret tilbagegang for den sorte stork. I 2001 var der 9 par. I år har der højst været 7-8 par. Generelt er ungeproduktionen hos de nordtyske sorte storke ringe, siger Jørgen Jensen, der påpeger, at den sorte stork som ynglefugl spreder sig via korridorer i landskabet. Det samme er i reglen tilfældet med den hvide stork.
Det vil sige, at der skal være føderige og fredelige ynglelokaliteter med geografisk set korte mellemrum, før den sorte stork kan udvide sit leverum. Det er sjældent, at den sorte stork fra det ene år til det næste rykker 100 eller 200 kilometer fremad i sin yngleudbredelse og finder helt nye skove at yngle i.
For nogle år siden skete det dog i Sverige, hvor et par sorte storke ynglede nær Göteborg.
Ifølge den seneste opgørelse i fuglebeskyttelsesorganisationen BirdLife International tæller verdens bestand af sorte storke rundt regnet 44.000 individer.
I Europa skønnes der at yngle cirka 10.000 par sorte storke, mens der uden for Europa, primært i Rusland og østpå, yngler et tilsvarende antal.
Polen og Hviderusland huser hver cirka 1.200 par sorte storke. I Tyskland er bestanden vokset til flere end 500 par.
I De baltiske Lande med Letland som det grelleste eksempel er den sorte stork i tilbagegang, fordi mange af skovstorkenes engang så fredelige skove nu bliver udsat for tømmerhugst med afsæt i privatøkonomiske interesser.
Skovningerne fører ifølge Jørgen Jensen til, at den sorte stork i stigende omfang bliver forstyrret væk fra sine traditionelle yngleområder. Letland har tidligere huset flere end 1.200 par sorte storke, men i disse år menes bestanden at være dalet til 800-900 par.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Jørgen Jensen, DOFs artscaretaker for sort stork,
Tlf. 66 16 45 87.
