Grågåsen er til tælling over hele Europa
torsdag 10. september 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I weekenden 12-13. september vil et korps af gåsetællere være i felten jævnt fordelt i Danmark. De skal tælle grågæs på cirka 150 lokaliteter over hele landet som led i en international opgørelse af bestanden. Grågåsen vil blive talt på samme tid i cirka 25 af Europas lande
Jan Skriver
Ved Fiil Sø i Vestjylland vil der måske være 25.000. Ved Tissø i Vestsjælland måske 10.000. Ved Maribo-søerne på Lolland kan der være flere end 5.000 grågæs, og nogenlunde det samme antal er i udsigt i Vejlerne i Thy.
Den kommende weekend vil stå i gåsegangens tegn. Eller snarere gåsefremgangens, for grågåsen har de seneste årtier været i noget nær massiv fremgang.
Grågåsen, der har levet i den danske natur i årtusinder, har næppe nogensinde tidligere i nyere tid været så talrig, som tilfældet er i disse år.
For at få et internationalt overblik over fremgangen hos de grå gæs vil cirka 25 europæiske lande i weekenden 12-13. september sende gåsetællere ud på hundredvis af lokaliteter, der traditionelt huser ansamlinger af gæs først på efteråret.
I Danmark vil flere end hundrede trænede fugletællere primært med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og på vegne af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gæste op imod 150 gode gåseterræner jævnt fordelt over landet.
Og via feltornitologernes indrapporteringer til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings database med dugfriske fugleobservationer, vil der måske afsløre sig helt nye lokaliteter med rastende grågæs.
- Fremgangen i bestanden af grågæs har været så stor, at vi fortsat finder lokaliteter, der ikke tidligere har været benyttet som rastepladser for grågæs. I 1984, da den første septembertælling blev lavet, talte vi 35.000 grågæs i Danmark. Det seneste årti har antallet midt i september flere gange rundet 100.000 individer, og sidste år lød rekordtallet på 138.000 grågæs. Der er med andre ord sket mere end en tredobling af grågåsebestanden i løbet af bare 25 år, siger Stefan Pihl, der koordinerer tællingerne for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
Grågæssene i september kan svinge en del i antal og geografisk fordeling i det danske landskab.
Meget afhænger af høsten. Hvis de fleste marker er høstet, har grågæssene en tendens til at sprede sig i landskabet.
- Det hænger sammen med, at gæssene er glade for at æde spildkorn. Efter høsten har vi ofte at gøre med rene støvsugerbander af gæs, der systematisk æder levningerne på markerne, siger Stefan Pihl.
Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år og tæller nu op imod 10.000 par, men det er i høj grad også gæs fra Norge og Sverige, der gør september ekstra gåserig i Danmark.
Ikke alene er den skandinaviske grågåsebestand vokset, grågæssene har også skiftet vintervaner, så de er tilbøjelige til at blive i Nordvesteuropa.
- For få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret. De senere år er der talt titusinder af grågæs i januar i Danmark. Det var tidligere helt ukendt, at gæssene blev hos os i de mørke måneder, siger Stefan Pihl.
- Forklaringen skal søges i de vintergrønne marker, der giver gæssene fødesikkerhed. Landskabet er generelt blevet mere gåsevenligt.
En række vintre har desuden været milde og grønne. I det hele taget dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det mere end 1.000 kilometer lange og farefulde træk til sydspanske vådområder. Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene fred. I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet intensiv jagt på gæssene. Der er næppe tvivl om, at gæssene har øget deres overlevelses-chancer ved at ændre vintervaner.
Den kendsgerning at færre af vores gæs bliver skudt i landene mod syd, medvirker også til, at den samlede bestand bliver ved med at vokse, siger Stefan Pihl.
- Set fra et dansk synspunkt ville den sidste weekend i august have været det optimale tælletidspunkt, når vi snakker grågæs. Jagten, der går ind 1. september, kan sprede mange gåseflokke eller få dem til at flyve ud af landet. Men da tællingen er et fælles europæisk anliggende, må vi rette ind efter de andre, siger Stefan Pihl.
Organisationen Wetlands International koordinerer indsatsen, der giver overblik over gåsebestandene.
Siden 1964 har Wetlands International stået bag de officielle opgørelser over verdens gåsebestande.
Tallene bliver blandt andet brugt, når man for eksempel skal udpege Ramsar-områder, altså vådområder der er af særlig betydning for vandfugle.
Hvis 1 procent af en gåsebestand opholder sig i et område, er det værdigt til at blive udpeget som Ramsar-område. Da bliver lokaliteten vurderet til at være af vital betydning for den pågældende art.
Den kommende weekend vil stå i gåsegangens tegn. Eller snarere gåsefremgangens, for grågåsen har de seneste årtier været i noget nær massiv fremgang.
Grågåsen, der har levet i den danske natur i årtusinder, har næppe nogensinde tidligere i nyere tid været så talrig, som tilfældet er i disse år.
For at få et internationalt overblik over fremgangen hos de grå gæs vil cirka 25 europæiske lande i weekenden 12-13. september sende gåsetællere ud på hundredvis af lokaliteter, der traditionelt huser ansamlinger af gæs først på efteråret.
I Danmark vil flere end hundrede trænede fugletællere primært med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og på vegne af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gæste op imod 150 gode gåseterræner jævnt fordelt over landet.
Og via feltornitologernes indrapporteringer til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings database med dugfriske fugleobservationer, vil der måske afsløre sig helt nye lokaliteter med rastende grågæs.
- Fremgangen i bestanden af grågæs har været så stor, at vi fortsat finder lokaliteter, der ikke tidligere har været benyttet som rastepladser for grågæs. I 1984, da den første septembertælling blev lavet, talte vi 35.000 grågæs i Danmark. Det seneste årti har antallet midt i september flere gange rundet 100.000 individer, og sidste år lød rekordtallet på 138.000 grågæs. Der er med andre ord sket mere end en tredobling af grågåsebestanden i løbet af bare 25 år, siger Stefan Pihl, der koordinerer tællingerne for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø.
Grågæssene i september kan svinge en del i antal og geografisk fordeling i det danske landskab.
Meget afhænger af høsten. Hvis de fleste marker er høstet, har grågæssene en tendens til at sprede sig i landskabet.
- Det hænger sammen med, at gæssene er glade for at æde spildkorn. Efter høsten har vi ofte at gøre med rene støvsugerbander af gæs, der systematisk æder levningerne på markerne, siger Stefan Pihl.
Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år og tæller nu op imod 10.000 par, men det er i høj grad også gæs fra Norge og Sverige, der gør september ekstra gåserig i Danmark.
Ikke alene er den skandinaviske grågåsebestand vokset, grågæssene har også skiftet vintervaner, så de er tilbøjelige til at blive i Nordvesteuropa.
- For få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret. De senere år er der talt titusinder af grågæs i januar i Danmark. Det var tidligere helt ukendt, at gæssene blev hos os i de mørke måneder, siger Stefan Pihl.
- Forklaringen skal søges i de vintergrønne marker, der giver gæssene fødesikkerhed. Landskabet er generelt blevet mere gåsevenligt.
En række vintre har desuden været milde og grønne. I det hele taget dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det mere end 1.000 kilometer lange og farefulde træk til sydspanske vådområder. Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene fred. I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet intensiv jagt på gæssene. Der er næppe tvivl om, at gæssene har øget deres overlevelses-chancer ved at ændre vintervaner.
Den kendsgerning at færre af vores gæs bliver skudt i landene mod syd, medvirker også til, at den samlede bestand bliver ved med at vokse, siger Stefan Pihl.
- Set fra et dansk synspunkt ville den sidste weekend i august have været det optimale tælletidspunkt, når vi snakker grågæs. Jagten, der går ind 1. september, kan sprede mange gåseflokke eller få dem til at flyve ud af landet. Men da tællingen er et fælles europæisk anliggende, må vi rette ind efter de andre, siger Stefan Pihl.
Organisationen Wetlands International koordinerer indsatsen, der giver overblik over gåsebestandene.
Siden 1964 har Wetlands International stået bag de officielle opgørelser over verdens gåsebestande.
Tallene bliver blandt andet brugt, når man for eksempel skal udpege Ramsar-områder, altså vådområder der er af særlig betydning for vandfugle.
Hvis 1 procent af en gåsebestand opholder sig i et område, er det værdigt til at blive udpeget som Ramsar-område. Da bliver lokaliteten vurderet til at være af vital betydning for den pågældende art.
