Måger sover sammen på Danmarks dybeste sø
torsdag 29. oktober 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Furesøens vande lægger fra sidst på efteråret og det meste af vinteren scene til en af landets største koncentrationer af kollektivt overnattende hættemåger og stormmåger.
Jan Skriver
Mågerne har næsten 38 meter ferskvand under bugen, når de i en tusindtallig flok går til ro for natten på Danmarks dybeste sø, Furesøen nordvest for København.
De sovende fugles sikkerhed er derfor i top i de mørke timer, og det er lige præcis tryghed, det handler om, når måger i vinterhalvåret flyver til kollektiv overnatning.
- Sammenholdet yder fuglene et værn mod fjender, og hverken ræve eller rovfugle er en trussel for en kompakt mågeflok midt ude på en sø. Princippet i denne form for kollektivisme er det samme bag stærenes ”sort sol”, hvor det også handler om at skabe den størst mulige sikkerhed mod kødædende fjender, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han påpeger, at Furesøen måske ligefrem har international betydning for stormmåger og hættemåger i vinterhalvåret, så stor kan koncentrationen af fugle være.
- Der er i vinterhalvåret jævnligt talt flere end 10.000 stormmåger og hættemåger til samlet overnatning på Furesøen. Så vi har at gøre med en af de største kendte overnatningspladser for måger i Danmark, siger Knud Flensted.
Fra slutningen af oktober og frem til december bliver antallet af måger i Furesøen uge for uge større og større for i reglen at kulminere i løbet af midvinteren, hvis søen da ikke fryser til. I tilfælde af vedvarende frost trækker mågerne længere mod sydvest.
Hver dag i den blå time indfinder flok efter flok sig fra nær og fjern, og ofte ankommer dagens sidste måger så sent, at det er næsten helt mørkt, når de slutter sig til soveflokken.
- Mågerne stimler ganske givet til fra hele Københavns-området og fra Roskilde Fjord måske. Mange af stormmågerne har i løbet af dagen søgt deres føde på blandt andet enge og græsarealer både på landet og i byen. Jeg vil tro, at de vælger at flyve til Furesøen, fordi de her som regel kan finde rolige vande. Desuden kan de både drikke og bade i søen. Måger flyver ofte langt for at få et bad i ferskvand, siger Knud Flensted.
Mange af de overnattende stormmåger og hættemåger i Furesøen er sandsynligvis vintergæster fra Rusland og Østersø-området.
En god del af vores hjemlige stormmåger og hættemåger flyver i løbet af efteråret mod sydvest til Vadehavsområdet, Storbritannien, Frankrig og egnene omkring Den engelske Kanal for at holde vinter.
I stedet får vi besøg af store antal russiske, baltiske og vestsibiriske måger, som tilbringer vintermånederne i det danske landskab med dets mange lavvandede kystområder og søer.
- Som ynglefugle er både stormmågen og hættemågen gået voldsomt tilbage i Danmark de seneste årtier, men de senere år har der været en tendens til, at stormmågen så småt er på vej fremad igen. Det hænger måske sammen med, at den er flyttet ind i byområder med flade hustage, hvor den har fundet ud af at yngle, siger Knud Flensted.
De mange tusinde overnattende stormmåger og hættemåger i Furesøen forlader hver morgen i daggryet den dybe sø og fordeler sig i landskabet.
8-10 timer senere tørner de igen ind på Furesøen.
- Der er næppe tvivl om, at visheden om ganske bestemte lokaliteters kvaliteter som overnatningspladser går i arv fra generation til generation af måger. Vi ved faktisk ikke præcist, hvor mange overnatningspladser i stil med Furesøen, der er i Danmark. Men de findes formentlig over det meste af landet i større eller mindre omfang, siger Knud Flensted.
Yderligere oplysninger, Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf. direkte 33 28 38 33.
Mobil: 21 24 22 75.
De sovende fugles sikkerhed er derfor i top i de mørke timer, og det er lige præcis tryghed, det handler om, når måger i vinterhalvåret flyver til kollektiv overnatning.
- Sammenholdet yder fuglene et værn mod fjender, og hverken ræve eller rovfugle er en trussel for en kompakt mågeflok midt ude på en sø. Princippet i denne form for kollektivisme er det samme bag stærenes ”sort sol”, hvor det også handler om at skabe den størst mulige sikkerhed mod kødædende fjender, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han påpeger, at Furesøen måske ligefrem har international betydning for stormmåger og hættemåger i vinterhalvåret, så stor kan koncentrationen af fugle være.
- Der er i vinterhalvåret jævnligt talt flere end 10.000 stormmåger og hættemåger til samlet overnatning på Furesøen. Så vi har at gøre med en af de største kendte overnatningspladser for måger i Danmark, siger Knud Flensted.
Fra slutningen af oktober og frem til december bliver antallet af måger i Furesøen uge for uge større og større for i reglen at kulminere i løbet af midvinteren, hvis søen da ikke fryser til. I tilfælde af vedvarende frost trækker mågerne længere mod sydvest.
Hver dag i den blå time indfinder flok efter flok sig fra nær og fjern, og ofte ankommer dagens sidste måger så sent, at det er næsten helt mørkt, når de slutter sig til soveflokken.
- Mågerne stimler ganske givet til fra hele Københavns-området og fra Roskilde Fjord måske. Mange af stormmågerne har i løbet af dagen søgt deres føde på blandt andet enge og græsarealer både på landet og i byen. Jeg vil tro, at de vælger at flyve til Furesøen, fordi de her som regel kan finde rolige vande. Desuden kan de både drikke og bade i søen. Måger flyver ofte langt for at få et bad i ferskvand, siger Knud Flensted.
Mange af de overnattende stormmåger og hættemåger i Furesøen er sandsynligvis vintergæster fra Rusland og Østersø-området.
En god del af vores hjemlige stormmåger og hættemåger flyver i løbet af efteråret mod sydvest til Vadehavsområdet, Storbritannien, Frankrig og egnene omkring Den engelske Kanal for at holde vinter.
I stedet får vi besøg af store antal russiske, baltiske og vestsibiriske måger, som tilbringer vintermånederne i det danske landskab med dets mange lavvandede kystområder og søer.
- Som ynglefugle er både stormmågen og hættemågen gået voldsomt tilbage i Danmark de seneste årtier, men de senere år har der været en tendens til, at stormmågen så småt er på vej fremad igen. Det hænger måske sammen med, at den er flyttet ind i byområder med flade hustage, hvor den har fundet ud af at yngle, siger Knud Flensted.
De mange tusinde overnattende stormmåger og hættemåger i Furesøen forlader hver morgen i daggryet den dybe sø og fordeler sig i landskabet.
8-10 timer senere tørner de igen ind på Furesøen.
- Der er næppe tvivl om, at visheden om ganske bestemte lokaliteters kvaliteter som overnatningspladser går i arv fra generation til generation af måger. Vi ved faktisk ikke præcist, hvor mange overnatningspladser i stil med Furesøen, der er i Danmark. Men de findes formentlig over det meste af landet i større eller mindre omfang, siger Knud Flensted.
Yderligere oplysninger, Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog.
Tlf. direkte 33 28 38 33.
Mobil: 21 24 22 75.
