Gæs fanget i klimafælde
torsdag 5. november 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Bestanden af grønlandske blisgæs går kraftigt tilbage. Gæssene er fanget i en uheldig kombination af klimaændringer, som truer artens fremtid. Det er et eksempel på trækfugles vanskeligheder med at tilpasse sig den globale opvarmning, skriver bladet Fugle og Natur.
Jan Skriver
Vintrene er blevet mildere i gæssenes vinterkvarterer i Vesteuropa, så de små blisgæs er begyndt at rejse et par uger tidligere mod ynglepladserne i Grønland. Men her mødes de af store snemængder på ynglepladserne, som paradoksalt nok også er et resultat af klimaændringer. Når havet bliver lunere ved Vestgrønland, så betyder det nemlig et kraftigere snefald over gæssenes yngleområder ved indlandsisen.
”Situationen kan blive kritisk for den grønlandske blisgås, for siden midten af 1990’erne har ungeproduktionen i gennemsnit kun været 9-10 procent, hvor den i 1960’erne, 70’erne og 80’erne var 15-17 procent. Gæssene fostrer ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med gæslinger til at opretholde bestanden. Bestanden er på ti år faldet fra cirka 35.000 fugle til nu kun 23.000”, fortæller Tony Fox, der er forskningsprofessor ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet og specialist i den grønlandske blisgås.
”Problemet er, at blisgæssene på grund af snedækket ved deres ankomst tærer af de fedtreserver, som de har bygget op i løbet af vinteren og foråret. Når de ankommer, er de på grund af sneen forhindret i at tanke op i en grad som tidligere, da gåsehunner normalt brugte 10-15 dage efter deres ankomst i Vestgrønland til at æde og opbygge yderligere fedtreserver, inden de lagde æg. En god foderstand og kondition er fundamentet for en frugtbar ynglesæson med mange gæslinger”, siger gåseforskeren.
De seneste 10-15 år har snefaldet i Vestgrønland været op til tre gange større end i årtierne forinden. Det hænger sammen med det varmere havvand i Nordatlanten, der sender et stigende antal lavtryk med fugtig og relativ lun luft ind over landet fra vest mod øst. Tidligere passerede fronterne overvejende syd om Grønland, så Vestkysten undgik de helt store snemængder om foråret. ”Når den lune, fugtige luft over Vestgrønland rammer indlandsisen, stiger den til vejrs, og så falder sneen som en tyk dyne over blisgæssenes yngleområder”, fortæller Tony Fox.
”Vi må erkende, at vi i realiteten ikke ved, om de voldsomme snemængder, som nu i mere end 10 år har præget Vestgrønland, er led i en naturlig cyklus, eller om snefaldet dybest set er et resultat af de menneskeskabte klimaændringer”, siger Tony Fox. ”Også i 1940’erne og 50’erne faldt der store nedbørsmængder om foråret i den vestlige del af Grønland. Dengang overlevede blisgæssene de barske levevilkår. Spørgsmålet er nu, om forårets snemængder er kommet for at blive. Hvis det er tilfældet, går den grønlandske blisgås trange tider i møde”, siger Tony Fox til Fugle og Natur.
Yderligere oplysninger: Tony Fox, DMU 89201505
”Situationen kan blive kritisk for den grønlandske blisgås, for siden midten af 1990’erne har ungeproduktionen i gennemsnit kun været 9-10 procent, hvor den i 1960’erne, 70’erne og 80’erne var 15-17 procent. Gæssene fostrer ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med gæslinger til at opretholde bestanden. Bestanden er på ti år faldet fra cirka 35.000 fugle til nu kun 23.000”, fortæller Tony Fox, der er forskningsprofessor ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet og specialist i den grønlandske blisgås.
”Problemet er, at blisgæssene på grund af snedækket ved deres ankomst tærer af de fedtreserver, som de har bygget op i løbet af vinteren og foråret. Når de ankommer, er de på grund af sneen forhindret i at tanke op i en grad som tidligere, da gåsehunner normalt brugte 10-15 dage efter deres ankomst i Vestgrønland til at æde og opbygge yderligere fedtreserver, inden de lagde æg. En god foderstand og kondition er fundamentet for en frugtbar ynglesæson med mange gæslinger”, siger gåseforskeren.
De seneste 10-15 år har snefaldet i Vestgrønland været op til tre gange større end i årtierne forinden. Det hænger sammen med det varmere havvand i Nordatlanten, der sender et stigende antal lavtryk med fugtig og relativ lun luft ind over landet fra vest mod øst. Tidligere passerede fronterne overvejende syd om Grønland, så Vestkysten undgik de helt store snemængder om foråret. ”Når den lune, fugtige luft over Vestgrønland rammer indlandsisen, stiger den til vejrs, og så falder sneen som en tyk dyne over blisgæssenes yngleområder”, fortæller Tony Fox.
”Vi må erkende, at vi i realiteten ikke ved, om de voldsomme snemængder, som nu i mere end 10 år har præget Vestgrønland, er led i en naturlig cyklus, eller om snefaldet dybest set er et resultat af de menneskeskabte klimaændringer”, siger Tony Fox. ”Også i 1940’erne og 50’erne faldt der store nedbørsmængder om foråret i den vestlige del af Grønland. Dengang overlevede blisgæssene de barske levevilkår. Spørgsmålet er nu, om forårets snemængder er kommet for at blive. Hvis det er tilfældet, går den grønlandske blisgås trange tider i møde”, siger Tony Fox til Fugle og Natur.
Yderligere oplysninger: Tony Fox, DMU 89201505