Knaranden har ingen grund til at knurre
mandag 16. november 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den grå eminence blandt svømmeænderne, knaranden, har bredt sig markant i Nordvesteuropa de senere år. Der har næppe nogensinde tidligere opholdt sig så mange knarænder i Danmark som dette efterår.
Jan Skriver
I Maribosøerne på Lolland er der i efteråret talt en rekordstor forekomst på næsten 1.250 knarænder.
Og i reservatet Vejlerne i Thy er Nordjyllands største flok knarænder nogensinde på flere end 500 fugle set i november.
I Brændegård Sø på Sydfyn er der observeret 450 knarænder, mens den naturgenoprettede Vest Stadil Fjord i Vestjylland har budt på cirka 100 rastende knarænder i november.
Og i Nørreballe Nor, Fugleværnsfondens naturgenoprettede vådområde på Langeland, er næsten lige så mange af de diskrete, gråtonede svømmeænder observeret.
- Der er ingen tvivl om, at knaranden, der tidligere blev betragtet som en meget fåtallig andefugl i det danske landskab, virkelig er i markant fremgang i hele Nordvesteuropa i disse år. Vi ser den på flere og flere lokaliteter og i større og større antal, siger ornitologen Lars Munk, der er en af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) caretakere for det vigtige fugleområde
Maribo-søerne på Lolland, som traditionelt har været en af knarandens talmæssigt vigtigste danske lokaliteter.
Der er en tendens til, at knaranden er mest talrig i den sydøstlige del af Danmark, om end Limfjorden og de vestjyske fjorde de senere år er kommet godt med, hvad angår store antal af knarænder.
- En del af fremgangen for knaranden kan hænge sammen med et generelt bedre miljø i flere af vores søer, der byder på større områder med vandplanter, siger Lars Munk.
- I Maribosøerne er der fra 1992 til 2006 lavet omfattende forbedringer af vandkvaliteten, så der for eksempel nu er vegetation overalt i Maribo Søndersø, der netop tiltrækker højere og højere antal af knarænder. 29. oktober i år blev der talt hele 987 knarænder i søen. Og det totale antal for Maribosøerne lød denne dag på præcis 1.247 knarænder, siger DOF’s caretaker i det lollandske søområde.
Knaranden er på flere måder en art, som man let overser i naturen. Selv ikke hannen er farveprangende, som andrikker ellers i reglen er. Knarandrikken har et knaldsort bagparti som sit mest markante udtryk, ellers er den grå og bruntonet.
Arten stammer fra steppesøerne i de centrale dele af Rusland, men for godt 100 år siden begyndte knaranden at brede sig mod vest, og år for år koloniserede den flere og flere næringsrige søer i vores del af verden.
I 1933 blev knaranden for første gang med sikkerhed konstateret ynglende i Danmark, da et par blev fundet på øen Klægbanken i Ringkøbing Fjord.
I disse år tæller den danske ynglebestand af knarænder op imod 500 par, og prognoserne går i retning af en fortsat fremgang.
- Når en art indvandrer til nye lande, kan man ofte opleve, at det tager mange år at etablere en bestand. Men så i løbet af få år kan arten være kommet over en tærskel, og så kan bestanden på rekordtid blive talrig. Det er sandsynligvis det, vi i disse år er ved at opleve med knaranden, siger Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet.
Han koordinerer de landsdækkende tællinger af svømmeænder, der bliver lavet hvert år i oktober. Resultatet bygger blandt andet på tal indtastet i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med aktuelle fugleobservationer, DOFbasen.
- I 2008 blev der registreret flere end 2.000 knarænder under den nationale tælling af svømmeænder. I år tyder det på, at tallet bliver væsentligt højere. De seneste få år er antallet af knarænder i Danmark om efteråret cirka fordoblet, og hvis man sammenligner med for årtier siden er der tale om en mangedobling af antallet. Hvor en lokalitet tidligere husede 25 knarænder, når det gik højt, så kan der på samme lokalitet i dag ofte være 150 eksemplarer af arten, siger Stefan Pihl.
De seneste tre-fire årtier har den nordvesteuropæiske bestand af knarænder haft en årlig tilvækst på i nabolaget af 10 procent.
De fleste knarænder fra vores breddegrader holder vinter i England, Holland og Frankrig, hvor antallet af overvintrende fugle siden 1970’erne og til 2006 er mangedoblet til flere end 60.000 individer.
Det viser en opgørelse fra Wetlands International, der cirka hvert tredje år fører bestandstallene for en lang række arter af vandfugle ajour på globalt plan.
Ved Middelhavet og Sortehavet skønnes der at være vinterforekomster på op imod 150.000 knarænder, der er ynglefugle fra Centraleuropa og Rusland.
Yderligere oplysninger, Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Og i reservatet Vejlerne i Thy er Nordjyllands største flok knarænder nogensinde på flere end 500 fugle set i november.
I Brændegård Sø på Sydfyn er der observeret 450 knarænder, mens den naturgenoprettede Vest Stadil Fjord i Vestjylland har budt på cirka 100 rastende knarænder i november.
Og i Nørreballe Nor, Fugleværnsfondens naturgenoprettede vådområde på Langeland, er næsten lige så mange af de diskrete, gråtonede svømmeænder observeret.
- Der er ingen tvivl om, at knaranden, der tidligere blev betragtet som en meget fåtallig andefugl i det danske landskab, virkelig er i markant fremgang i hele Nordvesteuropa i disse år. Vi ser den på flere og flere lokaliteter og i større og større antal, siger ornitologen Lars Munk, der er en af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) caretakere for det vigtige fugleområde
Maribo-søerne på Lolland, som traditionelt har været en af knarandens talmæssigt vigtigste danske lokaliteter.
Der er en tendens til, at knaranden er mest talrig i den sydøstlige del af Danmark, om end Limfjorden og de vestjyske fjorde de senere år er kommet godt med, hvad angår store antal af knarænder.
- En del af fremgangen for knaranden kan hænge sammen med et generelt bedre miljø i flere af vores søer, der byder på større områder med vandplanter, siger Lars Munk.
- I Maribosøerne er der fra 1992 til 2006 lavet omfattende forbedringer af vandkvaliteten, så der for eksempel nu er vegetation overalt i Maribo Søndersø, der netop tiltrækker højere og højere antal af knarænder. 29. oktober i år blev der talt hele 987 knarænder i søen. Og det totale antal for Maribosøerne lød denne dag på præcis 1.247 knarænder, siger DOF’s caretaker i det lollandske søområde.
Knaranden er på flere måder en art, som man let overser i naturen. Selv ikke hannen er farveprangende, som andrikker ellers i reglen er. Knarandrikken har et knaldsort bagparti som sit mest markante udtryk, ellers er den grå og bruntonet.
Arten stammer fra steppesøerne i de centrale dele af Rusland, men for godt 100 år siden begyndte knaranden at brede sig mod vest, og år for år koloniserede den flere og flere næringsrige søer i vores del af verden.
I 1933 blev knaranden for første gang med sikkerhed konstateret ynglende i Danmark, da et par blev fundet på øen Klægbanken i Ringkøbing Fjord.
I disse år tæller den danske ynglebestand af knarænder op imod 500 par, og prognoserne går i retning af en fortsat fremgang.
- Når en art indvandrer til nye lande, kan man ofte opleve, at det tager mange år at etablere en bestand. Men så i løbet af få år kan arten være kommet over en tærskel, og så kan bestanden på rekordtid blive talrig. Det er sandsynligvis det, vi i disse år er ved at opleve med knaranden, siger Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Århus Universitet.
Han koordinerer de landsdækkende tællinger af svømmeænder, der bliver lavet hvert år i oktober. Resultatet bygger blandt andet på tal indtastet i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med aktuelle fugleobservationer, DOFbasen.
- I 2008 blev der registreret flere end 2.000 knarænder under den nationale tælling af svømmeænder. I år tyder det på, at tallet bliver væsentligt højere. De seneste få år er antallet af knarænder i Danmark om efteråret cirka fordoblet, og hvis man sammenligner med for årtier siden er der tale om en mangedobling af antallet. Hvor en lokalitet tidligere husede 25 knarænder, når det gik højt, så kan der på samme lokalitet i dag ofte være 150 eksemplarer af arten, siger Stefan Pihl.
De seneste tre-fire årtier har den nordvesteuropæiske bestand af knarænder haft en årlig tilvækst på i nabolaget af 10 procent.
De fleste knarænder fra vores breddegrader holder vinter i England, Holland og Frankrig, hvor antallet af overvintrende fugle siden 1970’erne og til 2006 er mangedoblet til flere end 60.000 individer.
Det viser en opgørelse fra Wetlands International, der cirka hvert tredje år fører bestandstallene for en lang række arter af vandfugle ajour på globalt plan.
Ved Middelhavet og Sortehavet skønnes der at være vinterforekomster på op imod 150.000 knarænder, der er ynglefugle fra Centraleuropa og Rusland.
Yderligere oplysninger, Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
