Lun november har lokket flere fugle til at blive vintergæster
torsdag 3. december 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I disse år bliver der tilsyneladende flere og flere fugle at se mod nord året rundt. Det oplever ornitologen Rolf Christensen, der i omkring 20 år stort set dagligt har fulgt fuglene på et af Danmarks bedste træksteder, Skagen
Jan Skriver
Et halvt hundrede suler fisker hver dag i havet nær Danmarks nordligste spids, Grenen.
Og en splitterne, der skulle have været godt på vej mod vinteren og Atlanterhavet ud for Vestafrika, gør de mange fiskende suler selskab. Måske er der tale om verdens nordligst overvintrende terne.
I krat og haver kan man fortsat være heldig at se en sangdrossel, hvilket var usædvanligt for bare få år siden.
Og en art som bjergpiberen, der stammer fra Alperne og Mellemeuropas bjergrige egne, er i stigende antal ligefrem begyndt at trække mod nord for at holde vinter i milde danske egne.
Denne art trækker i løbet af efteråret mod nord og nordvest, og enkelte når til Sydnorge.
Sådan tegner billedet sig set fra Skagen og Grenen, hvor ornitologen Rolf Christensen stort set hver dag holder øje med fuglene, enten de trækker, søger føde eller hviler.
- Man kan naturligvis ikke sige noget generelt om klimaændringer baseret på få års udsving i temperaturen, men det er en kendsgerning, at der i løbet af meget få år er sket store ændringer i trækmønstrene og de sene forekomster af mange trækfuglearter, som tidligere fløj sydpå i oktober-november, siger Rolf Christensen.
- For 10 år siden var sulerne væk fra de nordlige danske farvande inden omkring 10-15. november, og arten var sjælden om vinteren i Danmark. De seneste dage har cirka hundrede suler fisket nær Grenen, og der er i det hele taget rapporteret suler mange steder fra i Danmark primært langs Vestkysten, siger ornitologen i Skagen.
- Splitternen er også fulgt med ind i december, og noget tyder på, at denne art måske er på vej til at blive en vinterfugl i Danmark. Ganske vist i det små. I Holland er der opstået en vinterbestand de senere år. For bare få år siden var det uhørt, at en Afrikatrækker som splitternen blev i Nordvesteuropa om vinteren.
Man skal tænke på, at den seneste isvinter ligger 14 år tilbage, og i løbet af de seneste 22 år har vi kun haft 2 isvintre, mens vintrene de senere år har været ekstremt milde, siger Rolf Christensen.
Generelt er temperaturen i havet på vores breddegrader steget, så der sandsynligvis er flere fisk at fange nær overfladen. Det er formentlig en del af forklaringen på, at styrtdykkende fiskespecialister som suler og splitterner kan klare at blive vintergæster i Danmark.
- Mens vi altså ser flere traditionelt sydvesttrækkende arter blive hos os i meget længere tid, oplever vi også i stigende grad at få besøg af vintergæster fra Mellemeuropa. Det er arter som bjergpiber og munk, fortæller ornitologen.
- Siden midten af 1990’erne er bjergpiberen steget markant i antal, og i disse år ses den over hele landet med de fleste i Jylland, hvor Vejlerne og Skagen er toplokaliteter for arten, siger Rolf Christensen, der som feltornitolog fra omkring 1995 dokumenterede, at bjergpiberen var et fast element i den danske natur.
Det stigende antal bjergpibere i løbet af de seneste 10-15 år kan hænge sammen med den kendsgerning, at flere feltornitologer er blevet bedre til at kende arten, men Skagen-ornitologen kan i kraft af sine daglige træk-observationer se, at piberne trækker nordpå i et stigende antal.
- I træktiden oktober-november er der dage, da op imod 40-50 bjergpibere flyver ud over havet fra Grenen sandsynligvis for at overvintre i Sydnorge og den sydvestlige del af Sverige. Nogle trækker dog retur og bliver i Vendsyssel. De senere år har det vist sig, at flere og flere bjergpibere foretager dette nordlige træk for at holde vinter i Danmark, siger Rolf Christensen.
Yderligere oplysninger:
Rolf Christensen, tlf. 40 41 66 08.
Og en splitterne, der skulle have været godt på vej mod vinteren og Atlanterhavet ud for Vestafrika, gør de mange fiskende suler selskab. Måske er der tale om verdens nordligst overvintrende terne.
I krat og haver kan man fortsat være heldig at se en sangdrossel, hvilket var usædvanligt for bare få år siden.
Og en art som bjergpiberen, der stammer fra Alperne og Mellemeuropas bjergrige egne, er i stigende antal ligefrem begyndt at trække mod nord for at holde vinter i milde danske egne.
Denne art trækker i løbet af efteråret mod nord og nordvest, og enkelte når til Sydnorge.
Sådan tegner billedet sig set fra Skagen og Grenen, hvor ornitologen Rolf Christensen stort set hver dag holder øje med fuglene, enten de trækker, søger føde eller hviler.
- Man kan naturligvis ikke sige noget generelt om klimaændringer baseret på få års udsving i temperaturen, men det er en kendsgerning, at der i løbet af meget få år er sket store ændringer i trækmønstrene og de sene forekomster af mange trækfuglearter, som tidligere fløj sydpå i oktober-november, siger Rolf Christensen.
- For 10 år siden var sulerne væk fra de nordlige danske farvande inden omkring 10-15. november, og arten var sjælden om vinteren i Danmark. De seneste dage har cirka hundrede suler fisket nær Grenen, og der er i det hele taget rapporteret suler mange steder fra i Danmark primært langs Vestkysten, siger ornitologen i Skagen.
- Splitternen er også fulgt med ind i december, og noget tyder på, at denne art måske er på vej til at blive en vinterfugl i Danmark. Ganske vist i det små. I Holland er der opstået en vinterbestand de senere år. For bare få år siden var det uhørt, at en Afrikatrækker som splitternen blev i Nordvesteuropa om vinteren.
Man skal tænke på, at den seneste isvinter ligger 14 år tilbage, og i løbet af de seneste 22 år har vi kun haft 2 isvintre, mens vintrene de senere år har været ekstremt milde, siger Rolf Christensen.
Generelt er temperaturen i havet på vores breddegrader steget, så der sandsynligvis er flere fisk at fange nær overfladen. Det er formentlig en del af forklaringen på, at styrtdykkende fiskespecialister som suler og splitterner kan klare at blive vintergæster i Danmark.
- Mens vi altså ser flere traditionelt sydvesttrækkende arter blive hos os i meget længere tid, oplever vi også i stigende grad at få besøg af vintergæster fra Mellemeuropa. Det er arter som bjergpiber og munk, fortæller ornitologen.
- Siden midten af 1990’erne er bjergpiberen steget markant i antal, og i disse år ses den over hele landet med de fleste i Jylland, hvor Vejlerne og Skagen er toplokaliteter for arten, siger Rolf Christensen, der som feltornitolog fra omkring 1995 dokumenterede, at bjergpiberen var et fast element i den danske natur.
Det stigende antal bjergpibere i løbet af de seneste 10-15 år kan hænge sammen med den kendsgerning, at flere feltornitologer er blevet bedre til at kende arten, men Skagen-ornitologen kan i kraft af sine daglige træk-observationer se, at piberne trækker nordpå i et stigende antal.
- I træktiden oktober-november er der dage, da op imod 40-50 bjergpibere flyver ud over havet fra Grenen sandsynligvis for at overvintre i Sydnorge og den sydvestlige del af Sverige. Nogle trækker dog retur og bliver i Vendsyssel. De senere år har det vist sig, at flere og flere bjergpibere foretager dette nordlige træk for at holde vinter i Danmark, siger Rolf Christensen.
Yderligere oplysninger:
Rolf Christensen, tlf. 40 41 66 08.
