Giv den synkende Store Åmose livet tilbage
torsdag 3. december 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Søer, moser og våde enge yder deres naturlige bidrag til at forebygge den globale opvarmning. Tabet af CO2 bliver mindre for hvert vådområde, naturen får tilbage. Med flere naturgenopretninger kan Danmark bidrage til at forebygge klimaændringer i retning af vådere og vildere vejr i vores verden, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Hundredvis af drænede lavbundsarealer med tørvejord i det danske landskab synker år for år centimeter for centimeter og frigiver store mængder af CO2 til skade for klodens klima.
Det sker, når tørvejorden iltes, så der sker en koldforbrænding, hvorunder tørven omsættes.
Blandt andet derfor bør Danmark i langt højere grad, end tilfældet er, genoprette store sammenhængende lavbundsområder med tabt våd natur i en tid, da hensynet til klimaet har gjort en reducering af CO2-frigivelsen til en verdensomspændende øvelse, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Regeringen kunne passende begynde med at sætte projektet med en naturgenopretning af Store Åmose, Sjællands største moseområde, på finansloven igen. I 2007 var der over en årrække afsat 171 millioner kroner til en storstilet genopretning af Åmosen mellem Kalundborg, Holbæk og Sorø. Vejen var tilsyneladende banet for mosens natur, men pludselig og overraskende blev planerne droppet. Set i lyset af decembers klimatopmøde og den ekstreme fokus, der i disse år er på CO2 frigivelse, bør et vådområde-projekt som Store Åmose tilbage på sporet og snarest føres ud i livet, siger Christian Hjorth, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Foreningen har en ønskeseddel med eksempler på vigtige danske naturområder, som bør genskabes i ådale og lavbundsområder af hensyn til både fuglelivet, befolkningen og klimaet.
Udover Store Åmose er det Søborg Sø i Nordsjælland, Kolindsund på Djursland, Gårdbo Sø i Nordjylland, Filsø i Vestjylland, Sidinge Fjord og Klint Sø i Odsherred, Køng Mose, Svinø Nor og Barmosen på Sydsjælland, Bøtø Nor på Sydfalster, Borre Sømose på Møn og Rødby Fjord på Lolland.
- Danmark er et af de mest drænede og opdyrkede lande i verden, og dermed har vi historisk set et stort ansvar i relation til CO2-frigivelse fra tabte vådområder. Men vi har forsømt at naturgenoprette lave arealer med tørvejord i stor målestok, så det virkelig batter i forhold til at spare atmosfæren for CO2. Vi er i DOF meget skuffede over, at regeringen med et fjernede Store Åmose fra finansloven, men det er ikke for sent at tage projektet op igen og begynde at tænke langsigtet og globalt, siger Christian Hjorth.
Projektet til en genskabelse af cirka 1.800 hektar af Store Åmose vil ikke alene være en gevinst for klimaet og fuglelivet. Også kulturhistorisk vil en genopretning af den våde mosejord sikre uerstattelige værdier, som ellers risikerer at gå tabt, fordi tørvejorden omsættes og synker.
Store Åmose bliver betegnet som en skattekiste med velbevarede rester af bopladser og offersteder fra de ældste epoker af Danmarks historie. Det hedder sig, at intet andet sted i Europa kan fremvise en så rig og varieret 5.000-11.000 år gammel kulturarv som det vestsjællandske moseområde.
- Der er ganske enkelt kun fordele ved at sætte vand på lavbundsarealerne i Åmosen i et projekt, der nyder udbredt lokal opbakning. Med en genopretning vil vi tilgodese en lang række arter af fåtallige ynglefugle, blandt andet engsnarren, som er truet på verdensplan. I det hele taget vil et naturgenopretningsprojekt i Store Åmose bidrage til at stoppe den nedgang i biodiversitet, som Danmark har forpligtet sig til at opfylde i 2010, men hvor det hidtil har skortet gevaldigt på konkrete initiativer fra regeringens side, siger Christian Hjorth.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth.
Tlf. 97 44 85 20.
Det sker, når tørvejorden iltes, så der sker en koldforbrænding, hvorunder tørven omsættes.
Blandt andet derfor bør Danmark i langt højere grad, end tilfældet er, genoprette store sammenhængende lavbundsområder med tabt våd natur i en tid, da hensynet til klimaet har gjort en reducering af CO2-frigivelsen til en verdensomspændende øvelse, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Regeringen kunne passende begynde med at sætte projektet med en naturgenopretning af Store Åmose, Sjællands største moseområde, på finansloven igen. I 2007 var der over en årrække afsat 171 millioner kroner til en storstilet genopretning af Åmosen mellem Kalundborg, Holbæk og Sorø. Vejen var tilsyneladende banet for mosens natur, men pludselig og overraskende blev planerne droppet. Set i lyset af decembers klimatopmøde og den ekstreme fokus, der i disse år er på CO2 frigivelse, bør et vådområde-projekt som Store Åmose tilbage på sporet og snarest føres ud i livet, siger Christian Hjorth, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Foreningen har en ønskeseddel med eksempler på vigtige danske naturområder, som bør genskabes i ådale og lavbundsområder af hensyn til både fuglelivet, befolkningen og klimaet.
Udover Store Åmose er det Søborg Sø i Nordsjælland, Kolindsund på Djursland, Gårdbo Sø i Nordjylland, Filsø i Vestjylland, Sidinge Fjord og Klint Sø i Odsherred, Køng Mose, Svinø Nor og Barmosen på Sydsjælland, Bøtø Nor på Sydfalster, Borre Sømose på Møn og Rødby Fjord på Lolland.
- Danmark er et af de mest drænede og opdyrkede lande i verden, og dermed har vi historisk set et stort ansvar i relation til CO2-frigivelse fra tabte vådområder. Men vi har forsømt at naturgenoprette lave arealer med tørvejord i stor målestok, så det virkelig batter i forhold til at spare atmosfæren for CO2. Vi er i DOF meget skuffede over, at regeringen med et fjernede Store Åmose fra finansloven, men det er ikke for sent at tage projektet op igen og begynde at tænke langsigtet og globalt, siger Christian Hjorth.
Projektet til en genskabelse af cirka 1.800 hektar af Store Åmose vil ikke alene være en gevinst for klimaet og fuglelivet. Også kulturhistorisk vil en genopretning af den våde mosejord sikre uerstattelige værdier, som ellers risikerer at gå tabt, fordi tørvejorden omsættes og synker.
Store Åmose bliver betegnet som en skattekiste med velbevarede rester af bopladser og offersteder fra de ældste epoker af Danmarks historie. Det hedder sig, at intet andet sted i Europa kan fremvise en så rig og varieret 5.000-11.000 år gammel kulturarv som det vestsjællandske moseområde.
- Der er ganske enkelt kun fordele ved at sætte vand på lavbundsarealerne i Åmosen i et projekt, der nyder udbredt lokal opbakning. Med en genopretning vil vi tilgodese en lang række arter af fåtallige ynglefugle, blandt andet engsnarren, som er truet på verdensplan. I det hele taget vil et naturgenopretningsprojekt i Store Åmose bidrage til at stoppe den nedgang i biodiversitet, som Danmark har forpligtet sig til at opfylde i 2010, men hvor det hidtil har skortet gevaldigt på konkrete initiativer fra regeringens side, siger Christian Hjorth.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth.
Tlf. 97 44 85 20.
