Verdens største naturorganisation kræver nye strategier for klimatilpasning
mandag 7. december 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
BirdLife International er verdens største netværk af naturbevarende organisationer med Dansk Ornitologisk Forening som den danske partner i netværket. BirdLife International kræver, at verdens ledere anerkender de naturlige økosystemers vigtige rolle i tilpasningen til klimaændringer og at de bevarer biodiversiteten – særligt de helt vitale skovområder.
Martin Holm
BirdLife-delegerede fra 19 lande befinder sig netop nu til klimatopmødet i København, hvor de arbejder for, at der under topmødet bliver indgået en bindende aftale, der vil kunne afhjælpe de globale trusler, som verdens befolkninger og natur står overfor.
”BirdLife netværket beder verdens ledere om, at de i løbet af de to uger, som mødet varer, vil indgå en bindende aftale med konkrete mål for, hvordan vi kan reducere udledningen af drivhusgasser”, udtaler Melanie Heath – BirdLife’s ledende klimarådgiver.
I dag går starten til FN’s klimatopmøde i København, hvorunder regeringer og statsledere mødes for at drøfte klimaændringerne og træffe beslutninger om, hvordan de kan imødegås. Det er afgørende, at der indgås en bindende aftale, inden det er for sent.
Igennem det seneste århundrede er jordens overfladetemperatur steget med gennemsnitlig 0,74c. Temperaturstigninger over 2c vurderes at have katastrofale følger for natur, mennesker og den globale økonomi. ”Klimaændringerne er en realitet”, tilføjer Melanie Heath. ” Nogle steder er temperaturen allerede steget med mere end 2c. Der er et vindue mellem nu og 2015, hvori det det måske kan lade sig gøre, at nedsætte hastigheden på de forventede temperaturstigninger.”
Følgerne af klimaændringerne - tørke, fejlslået høst, oversvømmelser samt højere vandstand og ekstreme vejrfænomener er allerede en realitet verden over, hvor fattige mennesker og de mest sårbare økosystemer bliver hårdest ramt. Udbredelsen af visse plante- og dyrearter er under dramatisk forandring og undersøgelser viser, at mange arter ikke vil kunne tilpasse sig de ændrede klimabetingelser,
”BirdLife finder det essentielt, at resultatet fra topmødet i København anerkender den altafgørende vigtighed af at opretholde biodiversitet, økosystemer og den indvirkning de har på tilpasningen til og begrænsningen af klimaændringerne.
Sunde økosystemer med en mangfoldighed af liv, spiller en vital rolle i at opretholde og øge modstandskraften overfor klimaændringer og nedbringe følgerne. Ved at bevare naturtyper, der er rige på kulstof, såsom skove og tørvemoser, kan vi sikre at kulstoffet forbliver bundet i disse økosystemer og derigennem ikke bliver udledt i atmosfæren.
Sunde økosystemer spiller endvidere en vital rolle i tilpasningen til klimaændringerne, idet de bevarer de naturligt forekommende ressourcer og giver mulighed for et alternativt eksistensgrundlag, ligesom de yder modstand overfor fremtidens klima.
BirdLife International har tilsluttet sig The Climate Action Network - et konsortium bestående af ca. 500 miljø- og udviklings-NGO’er. Netværket virker for at minimere klimaændringerne til et bæredygtigt niveau og kræver en fair, ambitiøs og bindende klimaaftale i København.
BirdLife partnerskabet mener, at en enhver global aftale, der måtte indgås i København skal indeholde følgende fem punkter:
1. En nedbringelse på udledningen af drivhusgasser, således at den globale temperatur ikke overstiger 2c over det førindustrielle niveau. Industrialiserede lande skal tage føringen for, at få nedbragt udledningen af drivhusgasser, mens udviklingslande med en hastigt voksende industrisektor ligeledes skal tage aktion. Den globale udledning skal være toppet og være faldende i god tid inden 2020, og ende på 80 % under 1990 niveau inden 2050. Industrialiserede lande må ende på 40 % under 1990 niveau inden 2020.
2. Anerkende nødvendigheden af at bevare biodiversiteten, økosystemer og den afgørende rolle de spiller i at mildne konsekvenserne fra klimaændringerne – i særdeleshed at reducere udledningen af drivhusgasser fra skovning og nedbrydning af økosystemer (Reducing Emmisions from Deforestation and Degradation - REDD). Den stadige rydning af tropisk regnskov står for 15-20 % af al menneskeskabt udledning af drivhusgasser og må derfor være bragt til ophør senest i 2020. REDD skal prioritere beskyttelsen af naturligt tropiske skove, da disse er mest rige på kulstof og må tillige forhindre, at naturlige skove lægges om til industriskove og plantager. REDD skal indeholde bestemmelser, der sikrer bevarelsen af biodiversiteten, da planter og dyr er grunden til, at naturlige skove er så kulstoftunge, som de er. REDD må endvidere respektere, støtte og fremme lokalsamfunds og oprindelige folks rettigheder.
3. Anerkende nødvendigheden af at beskytte biodiversitet, økosystemer og den vitale rolle de spiller i tilpasningen til klimaændringerne. Sunde økosystemer rige på et mangfoldigt liv, spiller en altafgørende rolle i at opretholde og øge modstandskraften overfor klimaændringerne. Resultatet af topmødet i København må omfatte en økosystem-baseret tilgang til al klimatilpasning; endvidere må en aftale inkludere en direkte benyttelse af økosystemer som en del af en strategi til, at hjælpe befolkninger med at tilpasse sig negative effekter fra klimaændringerne. Endelig må en aftale anerkende sårbare økosystemer som værende et prioritetsområde.
4. Sørge for at finansiere at udviklingslande kan reducere udledningen af drivhusgasser, som følger af skovning, muliggøre tilpasning til klimaændringer og støtte deres udvikling via metoder, der er lette på kulstof. Der skal allokeres mindst kr. 200 mia. årligt i 2020, inklusiv kr. 35 mia. til REDD og kr. 100 mia. til at udviklingslande kan tilpasse sig de uundgåelige følger af klimaændringer.
5. Sikre, at når industrialiserede lande redegør for deres sektorer for arealanvendelse, så er redegørelsen komplet og indeholder alle de aktiviteter, der omhandler drivhusgasser, både udledning i og fjernelse fra atmosfæren. De nuværende regler tillader at lande kan skjule udledninger, mens de på samme tid påberåber sig kredit for oplagring af kulstof, og de regler, der er til debat i København, ser ud til at blive endnu værre.
BirdLife International er et internationalt partnerskab mellem 110 nationale fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. Med over 10 millioner medlemmer og støtter er BirdLife International verdens største medlemsbaserede grønne organisation.
”BirdLife netværket beder verdens ledere om, at de i løbet af de to uger, som mødet varer, vil indgå en bindende aftale med konkrete mål for, hvordan vi kan reducere udledningen af drivhusgasser”, udtaler Melanie Heath – BirdLife’s ledende klimarådgiver.
I dag går starten til FN’s klimatopmøde i København, hvorunder regeringer og statsledere mødes for at drøfte klimaændringerne og træffe beslutninger om, hvordan de kan imødegås. Det er afgørende, at der indgås en bindende aftale, inden det er for sent.
Igennem det seneste århundrede er jordens overfladetemperatur steget med gennemsnitlig 0,74c. Temperaturstigninger over 2c vurderes at have katastrofale følger for natur, mennesker og den globale økonomi. ”Klimaændringerne er en realitet”, tilføjer Melanie Heath. ” Nogle steder er temperaturen allerede steget med mere end 2c. Der er et vindue mellem nu og 2015, hvori det det måske kan lade sig gøre, at nedsætte hastigheden på de forventede temperaturstigninger.”
Følgerne af klimaændringerne - tørke, fejlslået høst, oversvømmelser samt højere vandstand og ekstreme vejrfænomener er allerede en realitet verden over, hvor fattige mennesker og de mest sårbare økosystemer bliver hårdest ramt. Udbredelsen af visse plante- og dyrearter er under dramatisk forandring og undersøgelser viser, at mange arter ikke vil kunne tilpasse sig de ændrede klimabetingelser,
”BirdLife finder det essentielt, at resultatet fra topmødet i København anerkender den altafgørende vigtighed af at opretholde biodiversitet, økosystemer og den indvirkning de har på tilpasningen til og begrænsningen af klimaændringerne.
Sunde økosystemer med en mangfoldighed af liv, spiller en vital rolle i at opretholde og øge modstandskraften overfor klimaændringer og nedbringe følgerne. Ved at bevare naturtyper, der er rige på kulstof, såsom skove og tørvemoser, kan vi sikre at kulstoffet forbliver bundet i disse økosystemer og derigennem ikke bliver udledt i atmosfæren.
Sunde økosystemer spiller endvidere en vital rolle i tilpasningen til klimaændringerne, idet de bevarer de naturligt forekommende ressourcer og giver mulighed for et alternativt eksistensgrundlag, ligesom de yder modstand overfor fremtidens klima.
BirdLife International har tilsluttet sig The Climate Action Network - et konsortium bestående af ca. 500 miljø- og udviklings-NGO’er. Netværket virker for at minimere klimaændringerne til et bæredygtigt niveau og kræver en fair, ambitiøs og bindende klimaaftale i København.
BirdLife partnerskabet mener, at en enhver global aftale, der måtte indgås i København skal indeholde følgende fem punkter:
1. En nedbringelse på udledningen af drivhusgasser, således at den globale temperatur ikke overstiger 2c over det førindustrielle niveau. Industrialiserede lande skal tage føringen for, at få nedbragt udledningen af drivhusgasser, mens udviklingslande med en hastigt voksende industrisektor ligeledes skal tage aktion. Den globale udledning skal være toppet og være faldende i god tid inden 2020, og ende på 80 % under 1990 niveau inden 2050. Industrialiserede lande må ende på 40 % under 1990 niveau inden 2020.
2. Anerkende nødvendigheden af at bevare biodiversiteten, økosystemer og den afgørende rolle de spiller i at mildne konsekvenserne fra klimaændringerne – i særdeleshed at reducere udledningen af drivhusgasser fra skovning og nedbrydning af økosystemer (Reducing Emmisions from Deforestation and Degradation - REDD). Den stadige rydning af tropisk regnskov står for 15-20 % af al menneskeskabt udledning af drivhusgasser og må derfor være bragt til ophør senest i 2020. REDD skal prioritere beskyttelsen af naturligt tropiske skove, da disse er mest rige på kulstof og må tillige forhindre, at naturlige skove lægges om til industriskove og plantager. REDD skal indeholde bestemmelser, der sikrer bevarelsen af biodiversiteten, da planter og dyr er grunden til, at naturlige skove er så kulstoftunge, som de er. REDD må endvidere respektere, støtte og fremme lokalsamfunds og oprindelige folks rettigheder.
3. Anerkende nødvendigheden af at beskytte biodiversitet, økosystemer og den vitale rolle de spiller i tilpasningen til klimaændringerne. Sunde økosystemer rige på et mangfoldigt liv, spiller en altafgørende rolle i at opretholde og øge modstandskraften overfor klimaændringerne. Resultatet af topmødet i København må omfatte en økosystem-baseret tilgang til al klimatilpasning; endvidere må en aftale inkludere en direkte benyttelse af økosystemer som en del af en strategi til, at hjælpe befolkninger med at tilpasse sig negative effekter fra klimaændringerne. Endelig må en aftale anerkende sårbare økosystemer som værende et prioritetsområde.
4. Sørge for at finansiere at udviklingslande kan reducere udledningen af drivhusgasser, som følger af skovning, muliggøre tilpasning til klimaændringer og støtte deres udvikling via metoder, der er lette på kulstof. Der skal allokeres mindst kr. 200 mia. årligt i 2020, inklusiv kr. 35 mia. til REDD og kr. 100 mia. til at udviklingslande kan tilpasse sig de uundgåelige følger af klimaændringer.
5. Sikre, at når industrialiserede lande redegør for deres sektorer for arealanvendelse, så er redegørelsen komplet og indeholder alle de aktiviteter, der omhandler drivhusgasser, både udledning i og fjernelse fra atmosfæren. De nuværende regler tillader at lande kan skjule udledninger, mens de på samme tid påberåber sig kredit for oplagring af kulstof, og de regler, der er til debat i København, ser ud til at blive endnu værre.
BirdLife International er et internationalt partnerskab mellem 110 nationale fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. Med over 10 millioner medlemmer og støtter er BirdLife International verdens største medlemsbaserede grønne organisation.
