Sort Sol truet af tørre enge i marsken
tirsdag 22. december 2009 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks måske største folkelige naturfænomen, stærenes Sort Sol i Tøndermarsken, risikerer at forsvinde, hvis engene i marsken bliver for tørre. Det frygter manden bag Sort Safari, naturvejleder Iver Gram.
Jan Skriver
Hvert år i september og oktober stimler op imod 1,5 og 2 millioner stære sammen i en levende sky, der i flok flyver til overnatning ganske bestemte steder i Tøndermarsken.
Op imod 40.000 naturgæster fra nær og fjern søger derfor i højsæsonen mod marsken for at opleve fænomenet Sort Sol, som stærenes skyformationer i skumringen bliver kaldt.
Men nu frygter en af de naturkendere, der har den største erfaring i Sort Sol, for fænomenets fremtid.
- Jeg er bekymret, fordi stærene er afhængige af marskens våde enge, hvor de finder mere end halvdelen af deres føde. Det er netop de enge, som Tønder Kommune skal forvalte ifølge naturbeskyttelsesloven, men som de senere år har vist sig at være alt for tørre set fra de fleste fugles perspektiv, siger Iver Gram, der er naturvejleder og manden bag Sort Safari.
- Det kan virke paradoksalt, at efterårets stæreflokke i Tøndermarsken i en årrække er steget i antal, men det hænger sammen med, at marsken nordpå fra Ribe over Esbjerg og til Højer mange steder er ændret fra enge og græs til arealer med intensiv kornavl. Stærene, der tidligere var mere spredte i Vadehavsmarsken, er så at sige blevet presset mod syd, hvor de koncentrerer sig i få flokke i nogle af de sidste marskenge, der er tilbage. Det er tydeligt, at stærene er knyttet til de vådeste enge, når de søger deres føde. Men nu risikerer vi at sprede myriaderne af stære i Tøndermarsken, hvis engområderne bliver for tørre, siger Iver Gram.
- Sort Sol er en dansk publikumstræffer i naturen. Fænomenet er næsten på højde med forårets tranedans ved Hornborgasjön i Sverige. Det vil da være skammeligt, hvis vi ikke får styr på vandstanden i Tøndermarsken, så stærene bliver ved med at stimle sammen i millioner, siger naturvejlederen.
Op imod 40.000 naturgæster fra nær og fjern søger derfor i højsæsonen mod marsken for at opleve fænomenet Sort Sol, som stærenes skyformationer i skumringen bliver kaldt.
Men nu frygter en af de naturkendere, der har den største erfaring i Sort Sol, for fænomenets fremtid.
- Jeg er bekymret, fordi stærene er afhængige af marskens våde enge, hvor de finder mere end halvdelen af deres føde. Det er netop de enge, som Tønder Kommune skal forvalte ifølge naturbeskyttelsesloven, men som de senere år har vist sig at være alt for tørre set fra de fleste fugles perspektiv, siger Iver Gram, der er naturvejleder og manden bag Sort Safari.
- Det kan virke paradoksalt, at efterårets stæreflokke i Tøndermarsken i en årrække er steget i antal, men det hænger sammen med, at marsken nordpå fra Ribe over Esbjerg og til Højer mange steder er ændret fra enge og græs til arealer med intensiv kornavl. Stærene, der tidligere var mere spredte i Vadehavsmarsken, er så at sige blevet presset mod syd, hvor de koncentrerer sig i få flokke i nogle af de sidste marskenge, der er tilbage. Det er tydeligt, at stærene er knyttet til de vådeste enge, når de søger deres føde. Men nu risikerer vi at sprede myriaderne af stære i Tøndermarsken, hvis engområderne bliver for tørre, siger Iver Gram.
- Sort Sol er en dansk publikumstræffer i naturen. Fænomenet er næsten på højde med forårets tranedans ved Hornborgasjön i Sverige. Det vil da være skammeligt, hvis vi ikke får styr på vandstanden i Tøndermarsken, så stærene bliver ved med at stimle sammen i millioner, siger naturvejlederen.
